Emne

sikkerhedspolitik

Det tyrkiske problem

For Vesten og Europa er Mellemøsten og særligt Syrien vokset som sikkerhedspolitisk problem af primært to årsager: terror og flygtninge. For Tyrkiet er der i stigende grad to andre prioriteter: At kvase kurdiske bevægelser og fremme Tyrkiets regionale indflydelse og politiske projekt

Trump gør en krigsmager til sin sikkerhedsrådgiver

Med udnævnelsen af den rabiate, højrenationalistiske høg John Bolton til USA’s nationale sikkerhedsrådgiver gør Donald Trump – med sikkerhed – verden farligere

EU i internt slagsmål om russisk gas i Østersøen

Ministerrådet modsiger EU-Kommissionen i spillet om den russiske gasledning Nord Stream 2, der skal løbe gennem dansk farvand. Samtidig lukker Rusland for gassen til Ukraine

Nordkorea kommer ikke til at opgive sit atomprogram

Der er ingen garanti for at forhandlinger med Nordkorea vil føre til atomafrustning. Langtfra. Men dialog er den eneste vej til den stabilitet, der er forudsætningen for, at Nordkorea kan skabe økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for landets forarmede befolkning

Imperiernes kirkegård

Steve Colls ’Directorate S’ er historien om USA’s hemmelige krige i Afghanistan og Pakistan siden 9/11. Og med Afghanistan som eksempel er det en lektion i ydmyghed over for hvilke problemer ude i verden, civile som militære, vi overhovedet kan samle os om at fikse

USA og Israels krigsretorik over for Iran ansporer til konfliktoptrapning

Både Trump og Netanyahu anklager Iran for at være den største trussel mod verdensfreden på trods af synlig diplomatisk samarbejdsvillighed fra regeringen i Teheran. Retorikken er ikke blot usaglig, men også farlig

Kinas indflydelse i New Zealand viser, hvad der venter os i Europa

Kina bruger både pression og soft power til at sikre sig international indflydelse. Et indbrud hos en kendt Kina-forsker i New Zealand sender ildevarslende signaler om, hvad der kan vente Europa, når Kina skruer bissen på for at få opbakning til sin politik

En verden på afgrundens rand marcherer videre efter sikkerhedskonferencen i München

Hverken selve sikkerhedskonferencen i München eller reaktionerne på den giver anledning til optimisme. Især Mellemøsten og Rusland giver grund til bekymringer, som de splittede europæere ikke er i nærheden af at have svar på

Lad os tale om sex, mand

Information lancerer Grænseland, en serie af interviews og podcasts, hvor mænd fortæller om sex og grænser, vores korrespondent i Tyskland fortæller om den årlige sikkerhedskonference i München, sikkerhedspolitikkens Davos, og en hollandsk populismeforsker udfordrer myten om de liberale demokratiers fald

Årets sikkerheds-konference i München foregår i en verden ’alt for tæt på kanten’

I dag begynder den årlige sikkerhedskonference i München i en tid, som konferenceleder Wolfgang Ischinger kalder »den potentielt farligste fase efter Sovjetunionens sammenbrud«. Fokus vil bl.a. ligge på atomvåben, cybersikkerhed, kinesisk oprustning og det europæiske bidrag til et NATO på kant med Rusland

Sider

Mest læste

  1. Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
  2. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser ved Sikkerhedskonferencen i München ikke meget spillerum for diplomatiske tiltag over for Rusland – og medgiver, at det med de øgede danske forsvarsbudgetter handler om princippet om at bruge to procent af BNP på forsvar frem for en analyse af behovet og gevinsten ved investeringerne
  4. »Mål for 2015: Halvér andelen af mennesker, der lever for under en dollar om dagen og som lider af sult.« Mål nummer ét i FN’s såkaldte Millenium-plan for bekæmpelse af fattigdom...
  5. Det siges, at den russiske ideolog Alexandr Dugin siger, hvad Putin tænker. Og han siger, at Rusland skal tage militær kontrol over de tidligere Sovjetstater for at genvinde sin naturlige position som supermagt
  6. Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
  7. Som de seneste måneders valgkampsjournalistik udstiller, har Obamas dronemissioner, fleksible ’åkandebaser’ og hemmelige missioner overrasket Europa. Det burde de ikke
  8. Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med