Emne

sikkerhedspolitik

Trump er et sikkerhedspolitisk problem

Læserbrev

Efter Trumps valgsejr: Europas sikkerhed vakler

USA’s kommende præsident Donald Trump truer med at lade Europa i stikken i tilfælde af et militært angreb. Dermed sætter han spørgsmålstegn ved hele den militære verdensorden, som den har været siden Anden Verdenskrig, mener flere eksperter. De forudser, at frygten for Rusland for alvor vil sætte skub i det europæiske forsvarssamarbejde

Kremls håndgange mænd er først og fremmest loyale

Putin og hans inderkreds drives af paranoia og tror på deres egen propaganda, hævder russisk journalist i ny bog, der bygger på kilder i det russiske magtapparat

Konfrontationen med Nordkorea kommer – spørgsmålet er hvornår

Sanktionspolitikken afholder ikke regimet i Pyongyang fra at udbygge sit atomvåbenarsenal, og en dag vil nordkoreanske kernevåbenmissiler kunne nå mål i USA

Staten og sikkerheden

Når det gælder it-sikkerhed, er borgernes bedste allierede i denne sag tilsyneladende et firma som Apple

Den fuldkomne sikkerhed findes ikke

Bruxelles er en af Europas mest terrorsikrede byer, men alligevel blev det mål for to voldsomme terrorangreb i går. Intet åbent samfund kan garantere sig 100 procent mod terrorangreb, siger antiterroreksperter

De borgerlige skyder sig selv i foden

Som et forvarsel på en giftig valgkamp kortsluttede de borgerlige partier i følelsesudbrud og juridiske misforståelser, da de midlertidigt fik blokeret beslutningen om at sende danske F16-fly til den nye Irakkrig

Et tysk paradigmeskifte

Fem år inde i den europæiske krise er Tyskland gradvist i færd med at omdefinere de sikkerhedspolitiske forbehold

Tyskland varmer op til aktivistisk udenrigspolitik

Tysklands internationale alliancepartner i både NATO og EU har længe ønsket øget tysk vilje til at sende soldater til udlandet. Noget tyder på, at den nye tyske forsvarsminister er klar til at efterkomme ønskerne. Men Tyskland mangler klare strategiske mål og er plaget af politisk skizofreni, når det gælder udlandsindsatser

Tilbage til fuserne

De forestående investeringer i nye jagerfly får tidligere skandaleindkøb af udueligt offentligt isenkram til at blegne: Danmark binder sig til en ekstremt dyr og dumstolt sikkerhedspolitik, der bomber os tilbage til fuserne fra 00’erne

Sider

Mest læste

  1. Nordkoreanske hackere har tømt udenlandske bankkonti for hundrede millioner af dollar. Den form for statssanktionerede angreb på finansielle mål er et nyt fænomen og fortsætter, selv efter styret er begyndt at forhandle med USA og Sydkorea
  2. ... digitalisering og hybrid krigsførelse samt en komplet mangel på transparens og tillid mellem øst og vest stiller os over for en permanent fare for utilsigtede og måske endda atomare konfrontationer, mener lederen af sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger
  3. Macrons antinationalistiske iscenesættelse af jubilæet for Første Verdenskrigs afslutning virkede som et ekko fra de sorgløse 1990’ere. Men faktisk satte han fingeren på Europas ømmeste punkt: Faren er i dag ikke krige mellem de europæiske nationer, men et nationalistisk og splittet Europa i en verden, hvor både Pax Americana og de multilaterale organisationer er i rivende opløsning
  4. En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed
  5. Søndag kunne Nordkorea fejre 70-året for nationens tilblivelse. Kim Jong-un har tiltvunget landet anerkendelse som atommagt og holdt familiedynastiet ved magten – men han har mistet kontrollen over økonomien
  6. Onsdag rammer den første bølge af nye amerikanske sanktioner på baggrund af det påståede mordforsøg på Sergej Skripal. Donald Trump synes mere og mere isoleret i sin Ruslandspolitik
  7. Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  8. Hvad kommer først: street credit fra minoriteterne til samfundet eller respekt fra samfundet til minoritetsgrupperne? Man kan ikke få anerkendelse fra nogen, man ikke selv anerkender. Men hvem skal egentlig anerkende først, og hvor langt skal vi gå i håndsrækningen mod ekstremistiske grupper?