Emne

sikkerhedspolitik

I terrorens navn

Rapport: Droner dræber civile i stort tal

USA’s droneangreb i Pakistans stammeområder giver politisk bagslag. De dræber et stort antal civile og undergraver respekten for folkeretten, hævder en gruppe amerikanske jurister i en ny rapport

Obama-doktrinen

Som de seneste måneders valgkampsjournalistik udstiller, har Obamas dronemissioner, fleksible ’åkandebaser’ og hemmelige missioner overrasket Europa. Det burde de ikke

Obamas populære udenrigspolitik

Republikanernes ry som hyperpatrioter og beskyttere af nationen plejer at vinde præsidentvalg. I år tager det sig anderledes ud

Får vi tilstrækkelig udvikling for pengene i Afghanistan?

Danmark får væsentligt færre resultater for de udviklingspenge, der bruges i Afghanistan end andre steder, konstaterer forskere og efterlyser en debat om sammenhængen mellem sikkerhedspolitik og international udvikling

Jurist advarer mod politikere i PET-tilsyn

Mens det ifølge ekspert i efterretnings-virksomhed kan være en god idé at lade Folketinget og ikke justitsministeren udpege medlemmer til PET-tilsyn, er hun skeptisk over for forslaget fra V og EL om at udpege tidligere folketingsmedlemmer til tilsynet

Er vi på vej mod verdensfred eller nye magtbalancer?

For første gang siden 1998 er verdens samlede militærudgifter ikke stigende, viser ny rapport. Finanskrisen har tvunget en række lande i den vestlige verden til at skrue ned for budgettet, mens mange af de klassiske fjendebilleder opruster

Spionanklaget professor: Jeg handlede ikke i ond tro

Der var ingen grund til at mistænke fire russere for at være agenter, mener Timo Kivimäki, som over for Information har gjort detaljeret rede for sin version af det forløb, der førte til hans anholdelse i 2010

Dine mindste bevægelser kan følges skridt for skridt

Telelogning er blevet kaldt det mest privatlivskrænkende instrument nogensinde indført af EU. Myndighederne kan finde ud af, hvor du bevæger dig, få overblik over hele dit sociale netværk og indsamle viden om, hvem du taler med hvor og hvornår. Informations journalist bad om indsigt i den overvågning, hans egen mobiltelefon havde udsat ham for.

Israels partnere for fred

Mange israelere opfatter Det Arabiske Forår som en trussel. Alting var bedre, dengang despotierne hold terrorbalancen ved lige, lyder det. Men faktisk kan omvæltningerne meget vel vise sig at være en fordel for israelerne, hvis de er villige til at komme freden i møde

Sider

Mest læste

  1. Nordkoreanske hackere har tømt udenlandske bankkonti for hundrede millioner af dollar. Den form for statssanktionerede angreb på finansielle mål er et nyt fænomen og fortsætter, selv efter styret er begyndt at forhandle med USA og Sydkorea
  2. ... digitalisering og hybrid krigsførelse samt en komplet mangel på transparens og tillid mellem øst og vest stiller os over for en permanent fare for utilsigtede og måske endda atomare konfrontationer, mener lederen af sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger
  3. Macrons antinationalistiske iscenesættelse af jubilæet for Første Verdenskrigs afslutning virkede som et ekko fra de sorgløse 1990’ere. Men faktisk satte han fingeren på Europas ømmeste punkt: Faren er i dag ikke krige mellem de europæiske nationer, men et nationalistisk og splittet Europa i en verden, hvor både Pax Americana og de multilaterale organisationer er i rivende opløsning
  4. En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed
  5. Søndag kunne Nordkorea fejre 70-året for nationens tilblivelse. Kim Jong-un har tiltvunget landet anerkendelse som atommagt og holdt familiedynastiet ved magten – men han har mistet kontrollen over økonomien
  6. Onsdag rammer den første bølge af nye amerikanske sanktioner på baggrund af det påståede mordforsøg på Sergej Skripal. Donald Trump synes mere og mere isoleret i sin Ruslandspolitik
  7. Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  8. Hvad kommer først: street credit fra minoriteterne til samfundet eller respekt fra samfundet til minoritetsgrupperne? Man kan ikke få anerkendelse fra nogen, man ikke selv anerkender. Men hvem skal egentlig anerkende først, og hvor langt skal vi gå i håndsrækningen mod ekstremistiske grupper?