Emne

singersongwriter

Anmeldelse
15. september 2021

Sturgill Simpson smører for tykt lag hillbilly på, mens Kacey Musgraves er mere pop end country

I sukrede ballader ser singer-songwriter Kacey Musgraves tilbage på sin skilsmisse. Sideløbende har countrymusikeren Sturgill Simpson fundet alle westernrekvisitterne frem på ’The Ballad of Dood and Juanita’
Sturgill Simpson og Kacey Musgraves. Hvor Sturgill Simpson ender med at smøre et for tykt lag hillbillytwang, bluegrassplimmer og gospelelementer ud over sin fortælling, er det derimod meget skrabet med countryæstetik på hans yngre kollega Kacey Musgraves’ nye album Star-Crossed, skriver Louise Rosengreen i denne dobbeltanmeldelse.
Anmeldelse
19. august 2021

Martha Wainwright kurrer febrilsk som en desorienteret Annisette på nyt album om kærlighedens genfødsel

På sit femte album ’Love Will Be Reborn’ er canadiske Martha Wainwrights vokal her, der og alle vegne og indimellem ude, hvor den ikke helt kan bunde. Det er forvirrende at lægge ører til
Engang boede den canadiske singer-songwriter Martha Wainwright i anmelder Louise Rosengreens cd-afspiller. Men det kommer ikke til at ske med hendes nye album Love Will Be Reborn.
Anmeldelse
25. marts 2021

At have følt en følelse gør dig ikke til en god singersongwriter

Dét, der adskiller de rigtig gode singersongwritere fra de middelmådige, er i høj grad evnen til at omsætte følelser som selvforagt, (klima)angst, sorg og (ulykkelig) kærlighed til smukke melodier og klar poesi, der genklinger langt ind i lytterens eget følelsesliv. Det lykkes bedre for Cassandra Jenkins, Karima Walker og The Weather Station end for Julien Baker på deres seneste album
På The Weather Stations fortrinlige femte album, Ignorance, lufter Tamara Lindeman sin klimaangst, og med sin luftige falset skærer hun gennem bandets veloplagte barokpop.
Anmeldelse
7. december 2020

Kevin Morby har poleret den ellers klædeligt ubehandlede overflade af sin musik

I midtvestens prærielandskab dyrker Kevin Morby nærhedssøgende guitarrundgange og outdoorlyrik. Men ud fra hans seneste album, ’Sundowner’, må man konstatere, at den musik, han har skrevet under ophold i amerikanske storbyer, er hans mest spændende
Kevin Morby – her på Roskilde Festival i 2017.
Anmeldelse
3. september 2020

Bright Eyes og Bill Callahan skaber indierock om hverdagen, bryllupper og politik

Der er albumnyt fra to garvede mænd i amerikansk indierock: Bright Eyes forsøger med sine kontrære kompositioner at råbe sit hjemland op, mens Bill Callahans træge, afgrundsdybe røst fremhæver hverdagslivets små usædvanligheder
Den 54-årige singersongwriter Bill Callahan nye album 'Gold Record' udspiller sig i sneglefart.
Anmeldelse
27. april 2020

Fiona Apple laver musik om smålige ekskærester, depression og voldtægt. Lytter du med, Harvey Weinstein?

Musik er et våben for den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apple. Hun er klassisk skolet som pianist, men det kan man ikke længere høre. I stedet får vi anklageskrifter og bekendelseslitteratur fra et smukt ramlende hus
Musik er et våben for den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apple. Hun er klassisk skolet som pianist, men det kan man ikke længere høre. I stedet får vi anklageskrifter og bekendelseslitteratur fra et smukt ramlende hus
Anmeldelse
10. januar 2020

Richard Dawson er folkesangens geniale svar på Ken Loach og ’kitchen sink’-realismen

Hvis du i år kun vil høre ét album om den storbritiske tilstand, ét album med folkesang, ét album, der påtager sig singsongwriterkunstens tradition for socialt engagement, hvad så? Enkelt, min kære Watson, lyt til Richard Dawsons ’2020’
Dawson kan høres som en slags moderne forlængelse af den britiske kitchen sink-realisme, der formidler især mandlige socialt udsatte menneskers liv råt for usødet.
Anmeldelse
3. maj 2019

Jenny Lewis synger i første person ental om kvaler, som et flertal kender

Den amerikanske singersongwriter Jenny Lewis er ikke revolutionær. Hun ser ikke sin kunst som en mulighed for at rive systemet fra hinanden. Hun er en iagttager af sit eget og af sine karakterers indre og ydre liv
Den 43-årige amerikaner Jenny Lewis er ikke revolutionær. Hun ser ikke sin kunst, sit virke som en mulighed for at rive systemet fra hinanden, spytte magten i fjæset eller sende verden hovedkulds gennem et rullefald. Hun er en iagttager. Af sit eget og af sine karakterers indre og ydre liv, skriver Ralf Christensen.