Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Emne

skam

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Læserbrev
22. august 2022

Jeg nægter at have klimaskam over at bruge bind under menstruation

I årevis er jeg blevet påduttet bomuldsskam, fordi jeg hver måned bløder mig igennem en pakke engangsbind. Men jeg vil først påtage mig den, når man finder et klimavenligt alternativ til mænds inkontinensbind
I årevis er kvinder blevet udskammet for brugen af bomuld under menstruation, mener Regitze Sancoeur.
Klumme
8. juli 2022

Når jeg tænker på mine to aborter, føler jeg hverken sorg eller skam. Kun lettelse

Indskrænkelsen af abortrettighederne i USA minder os om, at vi aldrig kan regne nogen sejre for sikre. Derfor vil jeg nu stå frem med historien om mine egne aborter for at vise, at en abort ikke er en tragedie og absolut ikke skal forbindes med skam og skyld
Hvad angår abortrettigheder, viser USA – og Polen, for også at tage et europæisk eksempel – at vi aldrig kan tage nogen sejre for givet, skriver Åsa Linderborg i denne klumme. Billedet er fra en polsk demonstration mod landets restriktive abortlovgivning.
Tour de France
25. marts 2022

Jean Racine forstod at skildre den skam, som opstod af et forbudt begær

Jean Racine (1639-1699) forstod den menneskelige natur bedre, end de fleste af os måske kommer til at kende os selv. Med særligt blik for vores erotiske begær og dets destruktive kræfter
Jean Racine (1639-1699) forstod den menneskelige natur bedre, end de fleste af os måske kommer til at kende os selv. Med særligt blik for vores erotiske begær og dets destruktive kræfter
Uge sex på kvindekrisecenter
12. februar 2022

På kvindekrisecenteret handler Uge Sex om at tage kontrollen tilbage over sin egen krop

I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
I løbet af Uge Sex har beboerne og personalet afholdt workshops om kønssygdomme, diskuteret samtykke og kigget på tegninger af forskellige skeder. Det og en lyserød vibrator skal hjælpe dem med at lære sig selv at kende og vende tilbage til et godt og sundt sexliv
Klumme
28. juli 2021

Fortællingen om ’etnisk mad’ som lugtende stammer fra fordomme om ’det uciviliserede’

Som ung gik det med stor skam op for mig, at jeg lugtede af pakistansk mad. Mit tøj, min hud, mit hår. I kontrast stod det milde, danske køkken uden lugt. Men hvad vi definerer som ildelugtende mad afhænger af, hvad vi ser som fremmed og uciviliseret, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
»Hvidløg, ingefær, korianderpulver, spidskommen, gurkemeje og chilipulver var basen for stort set alle de retter, vi fik hver dag. Lugten var udansk. Maden lugtede af karry og immigrantliv,« skriver Fahad Saeed.
Skam
19. februar 2021

Hashtagget #deldinskam skal hjælpe særligt nydanske kvinder til at slippe skammen

Frem mod kvindernes kampdag skal en kampagne på de sociale medier give kvinder, og især nydanske kvinder, modet til at dele historier om, hvordan skam har fyldt i deres liv
Når skammen bliver italesat, bliver det ikke kun nemmere at erkende, at den er der, men også at finde styrke til at bearbejde den og med tiden slippe den, siger Nilgün Erdem, der er en af initiativtagerne bag kampagnen #deldinskam.
Klumme
2. maj 2020

Rune Lykkeberg: Et samfund uden skam er et samfund uden civilisation

En opfordring til udskamning skrevet i marginen på statsministerens talepapir har fået meget kritik i den forgangne uge. Men der er én ting, som er værre end at blive udskammet, når man gør noget, som ikke er anerkendt af fællesskabet. Det er den totale skamløshed, hvor alt er tilladt, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
’Trumps totalopgør med skammen afdækker for os andre, hvor vigtig skammen faktisk er. Den er en forudsætning for civilisation overhovedet, fordi det er i skammen, at fællesskabets normer knyttes til den enkelte borgers krop. Det er en måde at forandre et fællesskab på uden vold, tvang og bestikkelse,’ skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.
Anmeldelse
27. februar 2020

I det fremragende norske drama ’Barn’ spørger instruktøren, hvem der skal have skylden, når en 13-årig dør i skoletiden

En 13-årig drengs død udfordrer relationerne mellem menneskene omkring en helt almindelig norsk skole i Dag Johan Haugeruds spørgelystne drama ’Barn’. For hvordan forholder man sig til spørgsmål om skyld, ansvar og straf, når det handler om 13-årige børn?
Dag Johan Haugerud vil ikke give svar i ’Barn’, men sender i stedet en svada af spørgsmål af sted for at prikke til vores holdninger.
Folk
20. juli 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Klumme
23. marts 2019

Skam er tidens herskerteknik, og den skal bekæmpes

Udskamning er blevet en politisk disciplin, og skamfølelsen er udbredt. Det er en opgave for venstrefløjen og arbejderbevægelsen at få folk til at ophøre med skamme sig over at være dem, de er, skriver kulturredaktør på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg

Sider

  • Kronik
    4. marts 2017

    Kast Luthers arv i favnen på de unge – men kald det for Guds skyld ikke kristendom

    Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på
    Den norske tv-serie ’Skam’ er den mest gennemførte udlægning af det mest enkle budskab i kristendommen – uden kristendoms omklamrende patent. Her drikker de unge sig fra sans og samling. De fejler fortrinligt. De falder. Men hver gang, hver gang samler de hinanden op igen. Så enkelt er budskabet. Den, der falder, den skal du samle op, skriver dagens kronikør.
  • Kommentar
    27. januar 2017

    Er det så slemt at være en føkkboy?

    Ifølge Vanity Fair har en del piger i millenial-generationen taget begrebet ’fuckboys’ til sig som en betegnelse for fyre, der på ’afstumpet vis går i seng med piger uden at have nogen intention om at blive kærester med dem’. Men som det også viser sig i den norske tv-serie SKAM, bør det ikke være målet med ligestillingsprojektet at udpege nye ludere og madonnaer
    William og andre ’penetrators’ i den norske ungdomsserie ’SKAM’. Pigerne kalder dem ’føkkboys’, og det er ikke så positivt ment, men er der nødvendigvis noget i vejen med at være så seksuelt aktiv, som udtrykket beskriver? Foto: NRK
  • Klumme
    28. juli 2021

    Fortællingen om ’etnisk mad’ som lugtende stammer fra fordomme om ’det uciviliserede’

    Som ung gik det med stor skam op for mig, at jeg lugtede af pakistansk mad. Mit tøj, min hud, mit hår. I kontrast stod det milde, danske køkken uden lugt. Men hvad vi definerer som ildelugtende mad afhænger af, hvad vi ser som fremmed og uciviliseret, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
    »Hvidløg, ingefær, korianderpulver, spidskommen, gurkemeje og chilipulver var basen for stort set alle de retter, vi fik hver dag. Lugten var udansk. Maden lugtede af karry og immigrantliv,« skriver Fahad Saeed.
  • Klumme
    25. marts 2017

    Danmarks ’skam’ minder os om, at vi er blevet meget bedre mennesker

    Danmark skal skamme sig – over vores fortid som et lille USA med slaver og som et lille Storbritannien med kolonialisme. Og vi skammer os over det, vi ikke selv har gjort
    »Vi skammer os ikke over at splitte familier, hvis de kommer fra de forkerte lande,« skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i anledning af 100-årsdagen for overdragelsen af de Dansk Vestindien, hvor Danmark havde slaver. På billedet ses bådflygtninge på Middelhavet nord for Libyen under en redningsaktion i efteråret 2016.
  • Klumme
    23. marts 2019

    Skam er tidens herskerteknik, og den skal bekæmpes

    Udskamning er blevet en politisk disciplin, og skamfølelsen er udbredt. Det er en opgave for venstrefløjen og arbejderbevægelsen at få folk til at ophøre med skamme sig over at være dem, de er, skriver kulturredaktør på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg
  • Kommentar
    4. februar 2017

    Scanguilt: Kan følelser af skam og skyld føre til politisk forandring?

    ’Scanguilt’ er en særlig form for skyld- og skamfølelse, vi skandinavere føler, når vi konfronteres med egne privilegier og rigdom – og andres mangel på samme. Skammen er massivt tilstede i litteraturen, kunsten og kulturen. Men fører den nogensinde til social og politisk handling for at udjævne de forskelle? Nok ikke, men derfor er der gode grunde til at tage den alvorligt alligevel
  • Kronik
    8. december 2018

    »Mens jeg lå og aborterede, forsøgte jeg at tvinge mig selv til at græde«

    For mig var aborten en selvfølge. Jeg var slet ikke i tvivl. Men jeg oplevede, at andre på forhånd havde bestemt, hvad jeg skulle føle: tomhed, sorg og skam
    Vi må revurdere, hvordan vi skriver fortællingen om kvinder, der får en abort. Vi må stoppe med at fordømme og stigmatisere os, der stod med valget. For mange af os var det slet ikke et valg. Det var en selvfølge
  • Skam
    19. februar 2021

    Hashtagget #deldinskam skal hjælpe særligt nydanske kvinder til at slippe skammen

    Frem mod kvindernes kampdag skal en kampagne på de sociale medier give kvinder, og især nydanske kvinder, modet til at dele historier om, hvordan skam har fyldt i deres liv
    Når skammen bliver italesat, bliver det ikke kun nemmere at erkende, at den er der, men også at finde styrke til at bearbejde den og med tiden slippe den, siger Nilgün Erdem, der er en af initiativtagerne bag kampagnen #deldinskam.