Emne: skattelettelse

Seneste artikler
Kronik
Det er tid til at vælge, hvilken velfærdsstat danskerne ønsker. Fortsætter de årlige nedskæringer på de skattefinansierede velfærdsydelser som hidtil, forsvinder den kollektive velfærd i takt med, at middelklassen bruger deres skattelettelser til at stemme med fødderne, skriver dagens kronikør.

Fravælger middelklassen det offentlige, er det enden på velfærdstaten

Velfærdsstaten er både skabt og opretholdt af middelklassen – ikke af de fattige. Og hvis man år efter år beskærer de offentlige tilbud med to procent mod til gengæld at love skattelettelser, vil man langsomt forringe den offentlige service og presse middelklassen over i de private ordninger. Sker det, er velfærdsstaten en saga blot

Økonomisk ulighed kan udløse større regninger i sundhedsvæsnet

Debatten om eventuelle dynamiske effekter af regeringens skatteudspil raser. Men det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at skattelettelserne vil føre til øget ulighed. Og at øget ulighed kan føre til regninger andre steder i samfundet. F.eks. i sundhedsvæsnet

Tænketank: Ny boligjobordning får ringe effekt på arbejdsudbuddet

Regeringen foreslår at ændre boligjobordningen, men effekten på arbejdsudbuddet kunne blive væsentligt større, hvis ordningen blev indrettet anderledes, siger cheføkonom i tænketanken Kraka. De Konservative er åbne over for tænketankens ideer

Vækst i offentligt forbrug skiller VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti

Regeringens støtteparti kræver flere penge til velfærd og færre til skattelettelser. ’Vi er i dialog med Dansk Folkeparti om, hvordan man fordeler de enkelte klumper til skattelettelser og velfærd,’ lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V)
Leder
Den nye finanslov viser, at de tre borgerlige partier godt ved, at de skal ned på knæ foran Dansk Folkeparti for at få deres vilje.

At være borgerlig i dansk politik kræver stadig, at man beder Dansk Folkeparti om lov

Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik

Regeringen bruger misvisende tal i skatteudspil

Ifølge regeringens officielle skatteudspil er det de lavestlønnede, der får procentvis mest ud af skattelettelserne. Men regeringen har ikke taget registreringsafgiften og medieskatten med i beregningen – reelt er det de højestlønnede, der også relativt får den største gevinst. ’Alvorlig manipulation,’ mener oppositionen

Sider

Mest læste

  1. Velfærdsstaten er både skabt og opretholdt af middelklassen – ikke af de fattige. Og hvis man år efter år beskærer de offentlige tilbud med to procent mod til gengæld at love skattelettelser, vil man langsomt forringe den offentlige service og presse middelklassen over i de private ordninger. Sker det, er velfærdsstaten en saga blot
  2. Regeringen har droppet målsætningen om at sænke topskatten for til gengæld at ville sænke skatten for dem ’i bunden’. Men det bliver både dyrt og uden den store effekt på arbejdsudbuddet, advarer økonomer
  3. Læserbrev
  4. Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik
  5. Ifølge regeringens officielle skatteudspil er det de lavestlønnede, der får procentvis mest ud af skattelettelserne. Men regeringen har ikke taget registreringsafgiften og medieskatten med i beregningen – reelt er det de højestlønnede, der også relativt får den største gevinst. ’Alvorlig manipulation,’ mener oppositionen
  6. Formand Kristian Thulesen Dahl har haft succes med at relancere Dansk Folkeparti. Ikke alene som velfærdsstatens forsvarer, men også som forkæmper for økonomisk lighed. Regeringen tryktester med sit forslag til en skattereform begge partiets mærkesager
  7. Mens regeringens udspil ikke ser ud til at ville gavne nationaløkonomien, vil det gavne privatøkonomien hos nogle danskere, nemlig dem, der er i arbejde, og i særdeleshed dem, der i forvejen tjener mange penge
  8. Finansministeriets regnemodeller er sådan skruet sammen, at de favoriserer skattelettelser, men ignorerer positive virkninger af offentligt forbrug