Menu
Log ind

Emne

skattereformer

De mange partier bag den grønne skattereform, som blev præsenteret tirsdag, anerkender løsningen til at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030: en generel CO2-afgift. Men aftalen demonstrerer desværre også, at partierne ikke har forpligtet sig til at bruge denne løsning.

Det er en falliterklæring, at vi ikke har fået et løfte om en CO2-afgift i Danmark

Det, som regeringen og aftalepartierne kalder en grøn skattereform, fremstår som en falliterklæring for klimapolitikken i Danmark. Det er svært at se, hvordan man kan nå sine mål, hvis man ikke vil forpligte sig til at bruge det bedste instrument: en ensartet CO2-afgift
Skatteminister Morten Bødskov (S), finansminister Nicolai Wammen (S), De Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, og SF-formand Pia Olsen Dyhr på vej til pressemøde i Finansministeriet tirsdag den 8. december.

Der skal indføres en afgift på CO2. Bare ikke lige nu

Tirsdag blev et flertal i Folketinget enige om en grøn skattereform. Partierne har en »ambition« om, at der skal være en ensartet afgift på CO2 i 2030. Tidligere vismand kalder aftalen »ganske fornuftig«, men ifølge Klimarådet er ambitioner ikke nok
Statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regeringer viser med deres pensionsudspil, at de har lært populismens kunst: Lanceringen af de nye skatter som et såkaldt »samfundsbidrag« er effektiv kommunikation i en tid med coronakrise og minder om højrefløjens tidligere forsøg på at miskreditere højere arveafgifter med ordet »dødsskat«.

Det smukke ord ’samfundsbidrag’ dækker over et beskidt spil

Finansieringen af S-regeringens nye udspil til tidlig pension rummer en stor kontrovers: På den ene side har vælgerflertallet ikke ondt af de store banker og støtter nye skatter oppe i toppen. På den anden side risikerer ekstraregningen at blive sendt videre ned til folk med de allermindste indkomster
Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet tilsagn om en grøn skattereform. Men hun understreger samtidig, at »en grøn skattereform er sværere end som så. Der er rigtig mange hensyn at tage.«

Grøn skattereform er på vej – men hvilken og hvornår?

Efter Mette Frederiksens tilsagn om at begynde forberedelserne til en grøn skattereform præsenterer Rådet for Grøn Omstilling et katalog af virkemidler med en høj klimaafgift i centrum. Muligheden for grøn oprydning i et kaotisk skattesystem er nu til stede. Spørgsmålet er, om politikerne kan blive enige om at gribe den?
De forestående forhandlinger om klimahandlingsplanen er en mulighed for politikerne til at gennemføre en sanering af skatte- og afgiftssystemet, der rydder op i dets indbyggede selvmodsigelser og sikrer afgifter de rigtige steder og af størrelser, der virker effektivt.

Lykketoft om grønne afgifter: Det fornødne kommer ikke til at ske uden kraftig adfærdsregulering

I årtier har politikere og økonomer talt for at omlægge skattesystemet, så skatten på indkomst faldt, og skatten på miljøbelastning steg. Hidtil er det blot blevet til knopskydninger på et stadig mere komplekst afgiftssystem. Måske er tiden nu moden til en mere radikal omlægning. Men hvordan kan den føres ud i livet?

Ja tak til en grøn skattereform, der belønner den klimabevidste forbruger

Det hele må begynde med, at Socialdemokratiet kommer ud af busken og ærligt fortæller vælgerne, hvor stor en forandring vores samfund står over for.

Generationsskifteskatten er en skadelig skat – fjern den helt

Truslen fra den nye regering om en tredobling af generationsskifteskatten skaber enorm utryghed i mange af de familievirksomheder, der beskæftiger hundredtusindvis af danskere. Vil man Danmark det godt, bør man afskaffe skatten helt i stedet, skriver erhvervsmændene Jakob Topsøe, Peter Foss og Jørgen Mads Clausen i dette debatindlæg

Arveafgiften er en god skat – sæt den op til 15 procent igen

Generationsskifte er en passende anledning for samfundet til at modvirke, at private ophober kæmpeformuer, de kan bruge til at købe sig politisk magt. Sådan som det jo tydeligvis – og uheldigvis – sker verden over.
Ikke nemt at stille alle tilfreds: Den franske overklasse, den franske underklasse, Tyskland, Europa. Macron har gjort det svært at være Macron.

Frankrigs Macron har manko – både på troværdighed og statsfinanser

Præsidenten søger nu at imødekomme Frankrigs udsatte grupper – efter De Gule Vestes drabelige demonstrationer. Men Macrons gaver til rige og fattige svækker landets økonomi og Macrons europæiske lederstilling
I Liberal Alliance diskuterer man, om partiet skal træde ud af regeringen og føre ideologisk værdikamp, eller om man skal blive ved med »tage ansvar« og finde sig i Dansk Folkepartis hårde kompromisser. Revolution eller reformisme. Det var det altoverskyggende tema til lørdagens landsmøde.

Kan man omstyrte samfundet én skattelettelse ad gangen?

Det var de unge ideologer mod de gamle pragmatikere til Liberal Alliances landsmøde lørdag, da medlemmerne diskuterede, om prisen for at træde ind i regeringen har været for høj

Sider

Mest læste

  1. Undersøgelse: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
    Skattereformen skal få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men ny undersøgelse afslører, at få vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. Og historien viser, at vækst – og ikke skattelettelser – får os til at tage fat. Vestager afviser dog kritikken
  2. Arveafgiften er en god skat – sæt den op til 15 procent igen
    Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
  3. Det er en falliterklæring, at vi ikke har fået et løfte om en CO2-afgift i Danmark
    Det, som regeringen og aftalepartierne kalder en grøn skattereform, fremstår som en falliterklæring for klimapolitikken i Danmark. Det er svært at se, hvordan man kan nå sine mål, hvis man ikke vil forpligte sig til at bruge det bedste instrument: en ensartet CO2-afgift
  4. Vil mindre skat give flere i arbejde?
    For at beskæftigelsespolitikken skal lykkes, er det vigtigt, at efterspørgslen efter arbejdskraft også i fremtiden ekspanderes, men i et roligere tempo end det, vi har oplevet igennem de sidste to-tre år. Der er således ikke længere tilstrækkeligt råderum til, at der på en og samme gang kan gennemføres en gennemgribende kvalitetsreform med velfærdsforbedringer samtidig med en (delvist) ufinansieret skattereform
  5. Det smukke ord ’samfundsbidrag’ dækker over et beskidt spil
    Finansieringen af S-regeringens nye udspil til tidlig pension rummer en stor kontrovers: På den ene side har vælgerflertallet ikke ondt af de store banker og støtter nye skatter oppe i toppen. På den anden side risikerer ekstraregningen at blive sendt videre ned til folk med de allermindste indkomster
  6. Hvad skal vi med (top)skattelettelser?
    Skattelettelser vil således kun stimulere forbruget og den indenlandske efterspørgsel og dermed økonomien i meget begrænset omfang
  7. Tænketank: Lavere skat får også danskere til at arbejde mere
    En række videnskabelige studier, som tænketanken Kraka har samlet, underbygger, at lavere skat medfører øget arbejdsudbud – også på dansk grund. Økonom bakker op, mens skatteprofessor afviser
  8. Der skal indføres en afgift på CO2. Bare ikke lige nu
    Tirsdag blev et flertal i Folketinget enige om en grøn skattereform. Partierne har en »ambition« om, at der skal være en ensartet afgift på CO2 i 2030. Tidligere vismand kalder aftalen »ganske fornuftig«, men ifølge Klimarådet er ambitioner ikke nok