Emne

skattereformer

Artikler
Leder
10. december 2020

Det er en falliterklæring, at vi ikke har fået et løfte om en CO2-afgift i Danmark

Det, som regeringen og aftalepartierne kalder en grøn skattereform, fremstår som en falliterklæring for klimapolitikken i Danmark. Det er svært at se, hvordan man kan nå sine mål, hvis man ikke vil forpligte sig til at bruge det bedste instrument: en ensartet CO2-afgift
De mange partier bag den grønne skattereform, som blev præsenteret tirsdag, anerkender løsningen til at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030: en generel CO2-afgift. Men aftalen demonstrerer desværre også, at partierne ikke har forpligtet sig til at bruge denne løsning.
Nyhed
9. december 2020

Der skal indføres en afgift på CO2. Bare ikke lige nu

Tirsdag blev et flertal i Folketinget enige om en grøn skattereform. Partierne har en »ambition« om, at der skal være en ensartet afgift på CO2 i 2030. Tidligere vismand kalder aftalen »ganske fornuftig«, men ifølge Klimarådet er ambitioner ikke nok
Skatteminister Morten Bødskov (S), finansminister Nicolai Wammen (S), De Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, og SF-formand Pia Olsen Dyhr på vej til pressemøde i Finansministeriet tirsdag den 8. december.
Analyse
22. august 2020

Det smukke ord ’samfundsbidrag’ dækker over et beskidt spil

Finansieringen af S-regeringens nye udspil til tidlig pension rummer en stor kontrovers: På den ene side har vælgerflertallet ikke ondt af de store banker og støtter nye skatter oppe i toppen. På den anden side risikerer ekstraregningen at blive sendt videre ned til folk med de allermindste indkomster
Statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regeringer viser med deres pensionsudspil, at de har lært populismens kunst: Lanceringen af de nye skatter som et såkaldt »samfundsbidrag« er effektiv kommunikation i en tid med coronakrise og minder om højrefløjens tidligere forsøg på at miskreditere højere arveafgifter med ordet »dødsskat«.
Analyse
13. juni 2020

Grøn skattereform er på vej – men hvilken og hvornår?

Efter Mette Frederiksens tilsagn om at begynde forberedelserne til en grøn skattereform præsenterer Rådet for Grøn Omstilling et katalog af virkemidler med en høj klimaafgift i centrum. Muligheden for grøn oprydning i et kaotisk skattesystem er nu til stede. Spørgsmålet er, om politikerne kan blive enige om at gribe den?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet tilsagn om en grøn skattereform. Men hun understreger samtidig, at »en grøn skattereform er sværere end som så. Der er rigtig mange hensyn at tage.«
Baggrund
26. februar 2020

Lykketoft om grønne afgifter: Det fornødne kommer ikke til at ske uden kraftig adfærdsregulering

I årtier har politikere og økonomer talt for at omlægge skattesystemet, så skatten på indkomst faldt, og skatten på miljøbelastning steg. Hidtil er det blot blevet til knopskydninger på et stadig mere komplekst afgiftssystem. Måske er tiden nu moden til en mere radikal omlægning. Men hvordan kan den føres ud i livet?
De forestående forhandlinger om klimahandlingsplanen er en mulighed for politikerne til at gennemføre en sanering af skatte- og afgiftssystemet, der rydder op i dets indbyggede selvmodsigelser og sikrer afgifter de rigtige steder og af størrelser, der virker effektivt.
Leder
7. januar 2020

Ja tak til en grøn skattereform, der belønner den klimabevidste forbruger

Den grønne omstilling kræver en historisk omvæltning af vores samfund. Hvis det skal nytte noget, kommer det også til at gælde vores private forbrug. Derfor er det befriende, at De Radikale nu foreslår et nyt, grønt skattesystem
Den grønne omstilling kræver en historisk omvæltning af vores samfund. Hvis det skal nytte noget, kommer det også til at gælde vores private forbrug. Derfor er det befriende, at De Radikale nu foreslår et nyt, grønt skattesystem
Kommentar
4. juli 2019

Generationsskifteskatten er en skadelig skat – fjern den helt

Truslen fra den nye regering om en tredobling af generationsskifteskatten skaber enorm utryghed i mange af de familievirksomheder, der beskæftiger hundredtusindvis af danskere. Vil man Danmark det godt, bør man afskaffe skatten helt i stedet, skriver erhvervsmændene Jakob Topsøe, Peter Foss og Jørgen Mads Clausen i dette debatindlæg
Leder
20. juni 2019

Arveafgiften er en god skat – sæt den op til 15 procent igen

Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
Leder
15. juni 2019

Frankrigs Macron har manko – både på troværdighed og statsfinanser

Præsidenten søger nu at imødekomme Frankrigs udsatte grupper – efter De Gule Vestes drabelige demonstrationer. Men Macrons gaver til rige og fattige svækker landets økonomi og Macrons europæiske lederstilling
Ikke nemt at stille alle tilfreds: Den franske overklasse, den franske underklasse, Tyskland, Europa. Macron har gjort det svært at være Macron.
Baggrund
9. april 2018

Kan man omstyrte samfundet én skattelettelse ad gangen?

Det var de unge ideologer mod de gamle pragmatikere til Liberal Alliances landsmøde lørdag, da medlemmerne diskuterede, om prisen for at træde ind i regeringen har været for høj
I Liberal Alliance diskuterer man, om partiet skal træde ud af regeringen og føre ideologisk værdikamp, eller om man skal blive ved med »tage ansvar« og finde sig i Dansk Folkepartis hårde kompromisser. Revolution eller reformisme. Det var det altoverskyggende tema til lørdagens landsmøde.

Sider

  • Ulighed
    16. december 2022

    Mens uligheden i Danmark slår rekord, vil SVM-regeringen øge den yderligere

    Regeringens skattereform og den nye Arne Plus-ordning vil samlet set øge uligheden i det danske samfund. Det vurderer økonomer, som understreger, at der ikke er tale om en stor stigning
    Regeringens skattereform og den nye Arne Plus-ordning vil samlet set øge uligheden i det danske samfund. Det vurderer økonomer, som understreger, at der ikke er tale om en stor stigning
  • Nyhed
    1. juni 2012

    Undersøgelse: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

    Skattereformen skal få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men ny undersøgelse afslører, at få vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned. Og historien viser, at vækst – og ikke skattelettelser – får os til at tage fat. Vestager afviser dog kritikken
    Regeringens foreslåede skattereform vil kun få ganske få danskere til at arbejde mere, viser undersøgelse fra tænketanken Cevea
  • VALG 2022
    4. november 2022

    Økonomer: Logikken halter, når De Radikale kræver reformer for at øge beskæftigelsen

    For De Radikale er det et krav til en kommende regering, at den skal levere reformer, der øger arbejdsudbuddet markant. Men problemet er allerede ved at løse sig selv, og reformer rammer ikke de specifikke faggrupper, der faktisk er brug for, lyder kritikken fra to økonomer
    Der mangler hænder i det offentlige på plejecentre, sygehuse og børneinstitutioner. Men når De Radikale kræver reformer for at løse det problem, rammer de ved siden af skiven, lyder det fra eksperter.
  • Kommentar
    26. marts 2009

    Forbrug i stedet for overopsparing

    Forbrugerne er bekymrede for fremtiden, reducerer deres forbrug og sparer mere op. Så falder efterspørgslen, og arbejdsløsheden vokser. På grund af udsigten til dårlige afsætningsmuligheder, reducerer virksomhederne deres investeringer
    Skattelettelserne bidrager til at øge den i forvejen alt for store opsparing og forværrer derfor krisen. Vi skal i stedet ud at forbruge for ikke at synke dybere i krisen.
  • Leder
    20. juni 2019

    Arveafgiften er en god skat – sæt den op til 15 procent igen

    Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
    Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
  • Leder
    10. januar 2018

    Vi har fået et paradigmeskifte i udlændingepolitikken – men ikke det, Dansk Folkeparti krævede

    Uden at foretage sig noget som helst har venstrefløjen fået en tredobbelt sejr: Dansk Folkeparti kan ikke få gennemført dets brutale udlændingepolitik, Venstre kan ikke få gennemført dets økonomiske politik, og den borgerlige regering kan ikke realisere dens eget regeringsgrundlag
    Uden at foretage sig noget som helst har venstrefløjen fået en tredobbelt sejr: Dansk Folkeparti kan ikke få gennemført dets brutale udlændingepolitik, Venstre kan ikke få gennemført dets økonomiske politik, og den borgerlige regering kan ikke realisere dens eget regeringsgrundlag
  • vismandsrapport
    7. december 2022

    Her er fem hovedkonklusioner fra ny vismandsrapport

    Regeringen kan have fejlvurderet effekten af den brede aftale om en grøn skattereform, og stigende energipriser får virksomheders CO₂-udledninger til at falde. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i dette års miljøøkonomiske vismandsrapport
    Regeringen kan have fejlvurderet effekten af den brede aftale om en grøn skattereform, og stigende energipriser får virksomheders CO₂-udledninger til at falde. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i dette års miljøøkonomiske vismandsrapport
  • Kronik
    17. januar 2022

    Om du er fattig eller rig, siger mere om din risiko for at dø af corona end din alder

    De største formuer er vokset mere under pandemien, end de har gjort de seneste 14 år tilsammen. Imens dør mennesker, selv om ressourcerne til at bremse både uligheden og klimakrisen findes. Hele det økonomiske system skal moderniseres, så det virker for de mange, skriver fungerende generalsekretær og politisk chef i Oxfam IBIS, Trine Pertou Mach, i denne kronik
    Patienter på et isolationscenter for COVID-19-smittede i Mumbai i Indien. I de seneste to år er mennesker døde, fordi de ikke fik en COVID-19-vaccine i tide, selv om vaccinen kunne have været bredt produceret og distribueret, hvis teknologien, viden og patenterne var blevet delt.