Julen er for skilsmissebarnet diplomatiets højtid. Barnet skal repræsentere både den ene og den anden side af familien, og der er en heftig besøgstrafik. Men ikke i år
Når udenlandske mødre som mig flytter hjem, favoriserer dansk lovgivning danske fædre og giver dem magten til at bestemme, hvilket land børnene skal bo i. Men børn fødes ikke af et land, de fødes af en mor, skriver den finske mor til to Helena Karhu i dette debatindlæg
Det er rigtigt, at børn også skal have en stærk tilknytning til deres far, men denne tilknytning kan ikke pludselig manes frem i forbindelse med en skilsmisse, fordi far vil have bopælen. Den kræver tid, skriver Frederikke Rex i dette debatindlæg
Vi taler meget om at styrke båndet mellem fædre og børn, og derfor kan det undre, at dette bånd tilsyneladende mister al betydning, når forældrene går fra hinanden og skal dele tiden med deres børn mellem sig, skriver gymnasielærer Jeppe Just i dette debatindlæg
Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre afviser, at nogle kommer med usande påstande om vold og tjekker ind på krisecenter for at vinde deres bopælssag. Men vi har set en lang række sager, hvor netop det er sket, skriver familieretsadvokaterne Tanja Graabæk og Nanna Bolund i dette debatindlæg.
Selv om landsretten har konkluderet, at mine børn er nært knyttet til begge forældre, har vi på sjette måned kun få timers samvær ugentligt. Myndighederne agerer stærkt kønsdiskriminerende og imod børnenes bedste i samværssager, skriver en far til fire i dette debatindlæg.
En skilsmisse behøver ikke at være svigt på svigt. Den kan blive bedre, end forældre selv magter at gøre den til. Det er det, de danske politikere med en ny skilsmisselov nu lover at hjælpe dem med
Det er på tide, at samfundet tager ansvar for, at skilsmisser er og bliver et smertefuldt indgreb i et børneliv, som rammer en tredjedel af alle danske borgere, inden de bliver 18 år.
Vi taler meget om at styrke båndet mellem fædre og børn, og derfor kan det undre, at dette bånd tilsyneladende mister al betydning, når forældrene går fra hinanden og skal dele tiden med deres børn mellem sig, skriver gymnasielærer Jeppe Just i dette debatindlæg
Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til vor tid, en progressiv social manual for det 21. århundrede og de muligheder, det byder på. Dette er kapitel 14: ’Sådan håndterer du bonusbørn og eks’er’
Når udenlandske mødre som mig flytter hjem, favoriserer dansk lovgivning danske fædre og giver dem magten til at bestemme, hvilket land børnene skal bo i. Men børn fødes ikke af et land, de fødes af en mor, skriver den finske mor til to Helena Karhu i dette debatindlæg
Direktøren for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre afviser, at nogle kommer med usande påstande om vold og tjekker ind på krisecenter for at vinde deres bopælssag. Men vi har set en lang række sager, hvor netop det er sket, skriver familieretsadvokaterne Tanja Graabæk og Nanna Bolund i dette debatindlæg.
Selv om landsretten har konkluderet, at mine børn er nært knyttet til begge forældre, har vi på sjette måned kun få timers samvær ugentligt. Myndighederne agerer stærkt kønsdiskriminerende og imod børnenes bedste i samværssager, skriver en far til fire i dette debatindlæg.
Som otte-årig blev jeg bortført af min far til Iran. Min barndom gik med at navigere mellem to kulturer og to mennesker, der elskede mig, men hadede hinanden. I dag står det klart, at bortførelsen gav mig mit livs sejr: Jeg føler mig hjemme i forhold til både mit danske og iranske ophav. Jeg ender aldrig som fremmedgjort
Eksperter advarer politikerne om at sætte ligestilling i centrum i stedet for barnet, når de lovgiver om skilsmisse. Faktisk er de andre nordiske lande blevet mere varsomme med at gå den vej, fordi forældre oplever en 50-50-ordning som en rettighed og glemmer, at det ikke nødvendigvis er bedst for barnet
