Man kan godt droppe makeuppen, men det er ikke den, der er det egentlige problem. Det er det selvhad, som reklamer med vilje skaber, fordi det er lettere at sælge ting til ulykkelige mennesker – både kvinder og mænd. Branchen må til at tage ansvar, skriver kommunikationskonsulent Camilla Zuleger i denne replik
Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi også løse et socialpsykologisk problem: At vi bedømmer hinanden på vores tøj, biler, tasker og boligindretning. Manglende forbrug opfattes ofte som nærighed eller kiksethed. Vi må gøre op med koblingen af varer og karaktertræk, skriver forfatter Maja Lucas i dette debatindlæg
Er det ikke på tide, at vi fjerner presset for at veje noget bestemt og i stedet fokuserer på vores fysiske og psykiske sundhed som en helhed, spørger studerende Selma Ingemann i dette debatindlæg
Popstjernen Britney Spears kalder sin 13 år lange umyndiggørelse for »et overgreb«. I en sjælden udtalelse anklager hun sin egen far, der bestyrer værgemålet, for økonomisk udnyttelse, tvangsarbejde og for at fratage hende retten til egen krop. Er det virkelig den idolindustri, vi ønsker?
Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
Ulækkert, naturligt eller bare privat? Kvinders kropshår vækker stadig debat – for det meste ved blot at være der. En ny generation af kendisser og aktivister på de sociale medier slår lige nu et slag for det ubarberede look. Er det en modedille eller et tegn på en revitaliseret kvindekamp?
Som ’boomer’ har jeg set min datters generation sætte vores ungdomsoprør over styr. Den har importeret skønhedsidealer, bornerthed og traditionelle kønsroller fra USA og gjort kvinden til offer. Har de danske kvinder slet ikke opdaget, hvor stærke de er, spørger Sten Dokkedahl i dette debatindlæg
Tanja Grunwald er caster og lever af at finde de rigtige skuespillere til de rigtige roller. I hendes branche er det vigtigere, at skuespillere er mystiske, sårbare og oprigtige end smukke, fortæller hun i Informations serie Grimme mennesker
Maskør Thomas Foldberg kan forme skuespillere om til trolde, lave næser større eller modellere et væskende sår midt i ansigtet. Men han synes ikke, at han nogensinde gør nogen grimmere
Er det ikke på tide, at vi fjerner presset for at veje noget bestemt og i stedet fokuserer på vores fysiske og psykiske sundhed som en helhed, spørger studerende Selma Ingemann i dette debatindlæg
Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
Ulækkert, naturligt eller bare privat? Kvinders kropshår vækker stadig debat – for det meste ved blot at være der. En ny generation af kendisser og aktivister på de sociale medier slår lige nu et slag for det ubarberede look. Er det en modedille eller et tegn på en revitaliseret kvindekamp?
Fra Tod Brownings kultklassiker ’Freaks’ fra 1932 til Johannes Nyholms ’Kæmpen’ fra 2016 handler filmens portrætter af såkaldte freaks allermest om de blikke, vedkommende bliver mødt med. Informations serie om grimme mennesker tager her fat på endnu en af filmhistoriens største grimhedsklicheer
Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi også løse et socialpsykologisk problem: At vi bedømmer hinanden på vores tøj, biler, tasker og boligindretning. Manglende forbrug opfattes ofte som nærighed eller kiksethed. Vi må gøre op med koblingen af varer og karaktertræk, skriver forfatter Maja Lucas i dette debatindlæg
Skønhedens dybtliggende kulturelle dominans afslører sig i vores forsøg på at undslippe smerten ved ikke at leve op til den. Måske trænger vores hylstre til lidt mindre bevidsthed i det hele taget. Men skal vi være smukke for at kunne elske os selv?
