Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

skønhedsidealer

Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.

Som kvinde bliver jeg hver dag mindet om, at min krops naturlige tilstand er forkert

Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
Fie Sommer barberer sig ikke længere. Siden 2017 har hun gjort op med de forestillinger om kvindekroppen, som hun og hendes veninder havde i gymnasietiden. Hun har ladet de lyse hår på benene gro og de krøllede hår i armhulerne vokse frit.

Efter fire hårløse årtier er de ubarberede kvindekroppe på vej tilbage

Ulækkert, naturligt eller bare privat? Kvinders kropshår vækker stadig debat – for det meste ved blot at være der. En ny generation af kendisser og aktivister på de sociale medier slår lige nu et slag for det ubarberede look. Er det en modedille eller et tegn på en revitaliseret kvindekamp?
Frigjortheden og den afslappede tilgang til livet og kroppen, som ungdomsoprøret i 1968 førte med sig, synes at være forsvundet, mener kronikøren.

Danmarks stærke kvinder har ikke opdaget, at de har sejret ad helvede til

Som ’boomer’ har jeg set min datters generation sætte vores ungdomsoprør over styr. Den har importeret skønhedsidealer, bornerthed og traditionelle kønsroller fra USA og gjort kvinden til offer. Har de danske kvinder slet ikke opdaget, hvor stærke de er, spørger Sten Dokkedahl i dette debatindlæg
Et menneske er altid mere end bare grimt, siger skuespiller Nanna Cecilie Bang: »Mennesket er på en måde for stort til scenen, det er hele tiden for meget og for lidt på samme tid – og det vil jeg gerne vise.«

For skuespiller Nanna Cecilie Bang er de personer, hun portrætterer, aldrig kun grimme

Grimhed er fladt og unuanceret. Skuespiller, instruktør og dramatiker Nanna Cecilie Bang vil hellere arbejde med det uperfekte og det ufuldstændige
Grimme mennesker
Troværdighed er vigtigere end skønhed, når Tanja Grunwald caster skuespillere

»I min branche kan det være en kæmpe ulempe at være for smuk«

Tanja Grunwald er caster og lever af at finde de rigtige skuespillere til de rigtige roller. I hendes branche er det vigtigere, at skuespillere er mystiske, sårbare og oprigtige end smukke, fortæller hun i Informations serie Grimme mennesker
Thomas Foldberg er selvstændig maskør.

»Rådne tænder er jo forfærdelige, men jeg ved ikke, om det ligefrem er grimt«

Maskør Thomas Foldberg kan forme skuespillere om til trolde, lave næser større eller modellere et væskende sår midt i ansigtet. Men han synes ikke, at han nogensinde gør nogen grimmere
Freakshowet er i den amerikanske instruktør Tod Brownings gyser ’Freaks’ fra 1932 et fristed fuld af sammenhold og tolerance.

I biografmørket kan man bedre være bekendt at stirre på dem, der ser underlige ud

Fra Tod Brownings kultklassiker ’Freaks’ fra 1932 til Johannes Nyholms ’Kæmpen’ fra 2016 handler filmens portrætter af såkaldte freaks allermest om de blikke, vedkommende bliver mødt med. Informations serie om grimme mennesker tager her fat på endnu en af filmhistoriens største grimhedsklicheer
I musicalen ’Funny Face’ fra 1957 opdager Dick Avery (spillet af Fred Astaire) det, som ingen andre kan se: at Jo Stockton er smuk. Hun spilles af Audrey Hepburn.

Tag en billedskøn filmstjerne, giv hende briller på, og så har du en grim filmkarakter

Det bliver let lidt latterligt, når mainstreamfilm fortæller om grimme ællinger, der udvikler sig til smukke svaner. Vedkommende var jo typisk smuk til at starte med. Informations serie om grimme mennesker tager her fat på den første af filmhistoriens tre største grimhedsklicheer
»Med de seneste måneders mediedækning er Fie Laursen ved at blive en slags prygelknabe, vi kan slå på, hver gang vi ser unge mennesker bukke under for problematiske kropsidealer eller give sig hen til tvivlsomme økonomiske løsninger,« skriver Mathilde Moestrup. Her ses Fie Laursen med sin daværende kæreste, Daniel Cristino, til årets Reality Awards. 

Selv i en verden hvor Fie Laursen læste Kant, ville folk sugardate og få lavet buttlifts

Det er utroligt, at der ikke er flere, der vender deres moralske domme mod de firmaer, der tjener styrtende med penge på at bruge influenceren Fie Laursen som reklamesøjle for farlige skønhedsindgreb og sugardating, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
I en mail til det norske public service-medie NRK svarede Fie Laursen på kritikken: »I Danmark, hvor jeg er fra og bor, er det at poste om plastikkirurgi lige så normalt som at poste et foto af sin frokost«.

Selvfølgelig må Fie Laursen få en ny røv, men hun skal stoppe med at reklamere for den

Influenceren Fie Laursen er kommet i modvind efter, at hun har udloddet et valgfri skønhedskirurgisk indgreb i en konkurrence på sin Instagramprofil. Magnus Heunicke (S) kalder det for »uetisk« og har bedt styrelsen for patientsikkerhed om at undersøge, om der er et hul i loven, som kalder på lovgivning

Sider

Mest læste

  1. Paradise Hotel giver unge dårligt selvværd
    Hvis jeg så Paradise Hotel, ville jeg sidde med en følelse af, at drenge går mere op i hvordan jeg ser ud end hvordan min personlighed er
  2. Det er tabu at tabe håret. Det er tabu at gøre noget ved det
    Mister du garnet, er du et oplagt mobbeoffer. Derfor bruger mænd milliarder på at få det tilbage – med risiko for at blive latterligjort for alvor
  3. Som kvinde bliver jeg hver dag mindet om, at min krops naturlige tilstand er forkert
    Vi er ikke nået længere, end at alle kvinder, der vover at have synlige kropshår eller italesætter dobbeltmoralen i samfundets forventninger til hårfjerning, stadig bliver stemplet som upassende, krænkende og provokerende, skriver højskoleelev Claudia Serena Lundbye i dette debatindlæg.
  4. Mulle Skouboe fra ’Danmarks lækreste spasser’: Slap nu af, det er bare et ord
    Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR
  5. ’Min mor siger, at min læbe ligner en gummibåd’
    Mens kosmetisk kirurgi er på vej ud, har en generation, der er vokset op med YouTube, omfavnet et væld af ikkekirurgiske indgreb – fra Botox til kindfyld. En trend er at gøre det tydeligt, at man har få lavet noget
  6. ’Selv om huden mellem brysterne er rynket, er det blevet okay at have udringet kjole på’
    Tidligere var ældre kvinder enten usynlige eller oversynlige. Men ifølge ny forskning, som professor Anne Jerslev står bag, er det takket være mode- og mediebranchen blevet muligt at være ældre uden krav om ungdommeliggørelse. Den 82-årige forfatter Joan Didion er eksempel på, hvordan rynker og tyndt hår nu er udtryk for cool æstetik
  7. Selv i en verden hvor Fie Laursen læste Kant, ville folk sugardate og få lavet buttlifts
    Det er utroligt, at der ikke er flere, der vender deres moralske domme mod de firmaer, der tjener styrtende med penge på at bruge influenceren Fie Laursen som reklamesøjle for farlige skønhedsindgreb og sugardating, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
  8. Mors pædagogiske røv
    På mit badeværelse hænger en croquistegning af min uperfekte røv for at vaccinere mine døtre mod tidens perfektionsbacille. Og nej, pointen er ikke, at alle kroppe er smukke, som de er. Nogle er middelmådige, måske endda grimme, og det er også ok