Emne

skolepolitik

Der er ikke mange faste rammer i lærernes arbejdstidsaftale. Men den kan alligevel føre til bedre arbejdsvilkår

Der sættes ikke faste rammer for undervisnings- og forberedelsestid i lærernes ny arbejdstidsaftale, men den rummer forbedringer i form af mere bløde krav om forudsigelighed, rimelighed og samarbejde. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt for lærerne

Aula er åbnet. Også for en vigtig debat om god digital kommunikationskultur

Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund

De nationale test har i årevis ført til politisk strid. Men også forskerne kæmper

Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever

Undervisningsministeren burde give skolen fri fra de nationale test, mens nye udvikles

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil skrotte de nationale test og lover, at der er et nyt og bedre system på vej. Hun vil dog ikke give de skoler, der har søgt, dispensation fra testene

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Folkeskolen får ikke meget mere frihed med ny aftale, men samarbejdet om skolen er tilbage

Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen

Mest læste

  1. Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
  2. Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere
  3. Folkeskolens nationale test er centrum for en forskerfejde, hvor parterne beskylder hinanden for fejl og har vidt forskellige budskaber. Den ene side vil stoppe de nationale test, fordi der er store fejl og usikkerheder i resultaterne, mens den anden vil bevare testene, fordi de styrker de svageste elever
  4. Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole
  5. Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund