Menu
Log ind

Emne

skove

De næste ti år vil verdens skove blandt andet lide under klimaforandringer og en voksende middelklasse, viser nyt studie i Nature, som adjunkt Laura Vang Rasmussen er medforfatter til. I denne uges udgave af Informations klimapodcast fortæller hun, hvorfor skovene er så vigtige for klimaet og os mennesker

Podcast: Skovene gavner klimaet og verdens fattige, men de går en dyster fremtid i møde

De næste ti år vil verdens skove blandt andet lide under klimaforandringer og en voksende middelklasse, viser nyt studie i Nature, som adjunkt Laura Vang Rasmussen er medforfatter til. I denne uges udgave af Informations klimapodcast fortæller hun, hvorfor skovene er så vigtige for klimaet og os mennesker

Regeringen bør udnytte tidens momentum og gøre den danske natur mere tilgængelig for alle

Danskerne har mere end nogensinde interesse for at komme ud i den danske natur. Derfor bør regeringen sørge for at rydde op i de barrierer, der kan være – for eksempel ulovlige skræmmeskilte og manglende markveje, skriver naturvejleder og næstformand i Friluftsrådet, Jacob Jensen, i dette debatindlæg
En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.

Ny rapport kæder Danish Crown sammen med import af soja fra afskovede områder

Mindst halvdelen af den soja, som Danish Crowns underleverandører importerer til Danmark, kan være dyrket på afskovede områder i Sydamerika. Det viser en ny rapport. »Det er et postulat,« svarer Danish Crown, som dog anerkender, at de ikke ved, hvor sojaen kommer fra
Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale

Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet

Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale
»Det eneste rigtige svar på klimakrisens undtagelsestilstand er at maksimere al klimahandling. Vi er nået frem til den brændende bygning. Det eneste humane og fornuftige mål er at gå efter at redde alle, der befinder sig i den,« skriver George Monbiot i denne klumme.

Derfor skal vi droppe klimamålene

At sætte delmål for klimahandling lyder fornuftigt, men det forhindrer os faktisk i at opnå fremskridt. Her er en anden strategi: Maksimering, skriver klummeskribent George Monbiot i dette debatindlæg

Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg
Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
»Det er ikke forkert, at flis og træpiller har erstattet kul i mange værker, som Studstrupværket i Århus eller Københavns Amagerværk. Men det har kun været muligt gennem en massiv direkte støtte og især indirekte støtte i form af afgiftsfritagelse.« skriver Andreas Pedersen i denne kommentar.

Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten

Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
Koglehøsten finder sted i ugerne op til den 1. oktober. Både før og under sovjettiden var Georgiens Ambrolauri-skov leverandør af træer og frø, men det er efter selvstændigheden i 1991, at det blev en stor forretning.

Historien om det danske juletræ begynder med en georgisk kogleplukker

Danmark er Europas absolutte stormagt, når det kommer til at dyrke juletræer. Men frøene til den populære Nordmann-gran kommer fra de kogler, som lokale klatrere hvert år plukker fra toppen af georgiske kæmpegraner for fem kroner kiloet. 2019 blev på alle måder et dårligt år for kogleplukkerne

Hensynet til CO2-regnskabet må ikke veje tungere end biodiversiteten i urørt skov

Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Podcast: Skovene gavner klimaet og verdens fattige, men de går en dyster fremtid i møde
    De næste ti år vil verdens skove blandt andet lide under klimaforandringer og en voksende middelklasse, viser nyt studie i Nature, som adjunkt Laura Vang Rasmussen er medforfatter til. I denne uges udgave af Informations klimapodcast fortæller hun, hvorfor skovene er så vigtige for klimaet og os mennesker
  2. Tysk, farverig skovfoged har skrevet interessant og sjov bog om naturen
    Peter Wohlleben tager med alle sanser læseren med ind i naturens rige
  3. Rejs skov nær byerne, og ret op på den ulige adgang til natur
    Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
  4. Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt
    Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg
  5. Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten
    Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
  6. Tysk skovdød skaber alarmstemning efter endnu en tørkesommer og IS' genopståen i Syrien
    Ikke kun tørke, men også skadedyr, monokultur og alt for intensiv skovdrift har skabt en nødsituation i de tyske skove. Et nationalt skovtopmøde skal finde løsninger for at gøre skovene kompatible med klimaforandringerne
  7. Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«
    Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
  8. Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift
    Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg