Menu
Log ind

Emne

skove

Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg
Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
»Det er ikke forkert, at flis og træpiller har erstattet kul i mange værker, som Studstrupværket i Århus eller Københavns Amagerværk. Men det har kun været muligt gennem en massiv direkte støtte og især indirekte støtte i form af afgiftsfritagelse.« skriver Andreas Pedersen i denne kommentar.

Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten

Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
Koglehøsten finder sted i ugerne op til den 1. oktober. Både før og under sovjettiden var Georgiens Ambrolauri-skov leverandør af træer og frø, men det er efter selvstændigheden i 1991, at det blev en stor forretning.

Historien om det danske juletræ begynder med en georgisk kogleplukker

Danmark er Europas absolutte stormagt, når det kommer til at dyrke juletræer. Men frøene til den populære Nordmann-gran kommer fra de kogler, som lokale klatrere hvert år plukker fra toppen af georgiske kæmpegraner for fem kroner kiloet. 2019 blev på alle måder et dårligt år for kogleplukkerne

Hensynet til CO2-regnskabet må ikke veje tungere end biodiversiteten i urørt skov

Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg
Den sidste af sin art
Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
En urørt skov ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. For eksempel ender de fældede træer som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år.

Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt

Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg

Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde

Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg
»Vi forstår ganske enkelt ikke naturens urværk rigtigt, og så længe det forholder sig sådan, bør vi heller ikke prøve at reparere det,« lyder en vigtig konklusion fra Peter Wohlleben. 

Tysk, farverig skovfoged har skrevet interessant og sjov bog om naturen

Peter Wohlleben tager med alle sanser læseren med ind i naturens rige
Statens skove dækker et areal på 110.000 hektar. Hvis vi omlægger alt det til uberørt skov, så formår vi rent faktisk at gøre en reel indsats for at højne dansk natur, skriver dagens debattør.

Erstat statslig tømmervirksomhed med uberørt skov

De statsejede danske produktionsskove er ikke i stand til at fremme biodiversiteten. Så længe staten vil drive sin tømmervirksomhed, vil den stå i vejen for en bedre biodiversitet i skoven, skriver Martin Voergaard i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift
    Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
  2. Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov
    Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg
  3. Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten
    Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
  4. Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt
    Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg
  5. Ugens klimaråd: Invester i det smukkeste produkt udviklet hen over millioner af år: skoven
    Vi skal interessere os for den demokratiske magt, der findes i vores penge, mener Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver i Merkur Andelskasse. For eksempel kan vi gøre en forskel, hvis vi investerer i at plante mere skov og komme ud af investeringer i fossile brændstoffer
  6. Rejs skov nær byerne, og ret op på den ulige adgang til natur
    Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
  7. Skovene er uundværlige i klimakampen. Men de kan ikke give os klimaaflad
    Skove er en effektiv og billig CO2-støvsuger. Men at plante træer som klimakompensation for flyrejser og masseforbrug må ikke blive en sovepude i klimakampen. Vi skal både mindske vores CO2-udledning massivt og bevare og genoprette skove, hvis klimaforandringerne skal bremses, skriver politisk koordinator i Verdens Skove Gry Bossen i dette debatindlæg
  8. Tysk skovdød skaber alarmstemning efter endnu en tørkesommer og IS' genopståen i Syrien
    Ikke kun tørke, men også skadedyr, monokultur og alt for intensiv skovdrift har skabt en nødsituation i de tyske skove. Et nationalt skovtopmøde skal finde løsninger for at gøre skovene kompatible med klimaforandringerne