Emne

skove

Derfor skal vi droppe klimamålene

At sætte delmål for klimahandling lyder fornuftigt, men det forhindrer os faktisk i at opnå fremskridt. Her er en anden strategi: Maksimering, skriver klummeskribent George Monbiot i dette debatindlæg

Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg

Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten

Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg

Historien om det danske juletræ begynder med en georgisk kogleplukker

Danmark er Europas absolutte stormagt, når det kommer til at dyrke juletræer. Men frøene til den populære Nordmann-gran kommer fra de kogler, som lokale klatrere hvert år plukker fra toppen af georgiske kæmpegraner for fem kroner kiloet. 2019 blev på alle måder et dårligt år for kogleplukkerne

Hensynet til CO2-regnskabet må ikke veje tungere end biodiversiteten i urørt skov

Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg
Den sidste af sin art

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes

Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt

Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg

Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde

Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg

Tysk, farverig skovfoged har skrevet interessant og sjov bog om naturen

Peter Wohlleben tager med alle sanser læseren med ind i naturens rige

Sider

Mest læste

  1. Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
  2. Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
  3. Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
  4. Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg
  5. SF stiller i de kommende finanslovsforhandlinger krav om, at der etableres en skovfond, som skal finansiere omlægningen af 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Miljøminister Lea Wermelin vil se nærmere på udspillet, og støttepartierne er positive. De Radikale advarer dog mod, at der optages lån for at nå målet, som SF lægger op til
  6. At sætte delmål for klimahandling lyder fornuftigt, men det forhindrer os faktisk i at opnå fremskridt. Her er en anden strategi: Maksimering, skriver klummeskribent George Monbiot i dette debatindlæg
  7. Vi skal interessere os for den demokratiske magt, der findes i vores penge, mener Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver i Merkur Andelskasse. For eksempel kan vi gøre en forskel, hvis vi investerer i at plante mere skov og komme ud af investeringer i fossile brændstoffer
  8. Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes