Emne

skove

Anmeldelse
15. november 2019

Tysk, farverig skovfoged har skrevet interessant og sjov bog om naturen

Peter Wohlleben tager med alle sanser læseren med ind i naturens rige
»Vi forstår ganske enkelt ikke naturens urværk rigtigt, og så længe det forholder sig sådan, bør vi heller ikke prøve at reparere det,« lyder en vigtig konklusion fra Peter Wohlleben. 
Kommentar
10. oktober 2019

Erstat statslig tømmervirksomhed med uberørt skov

De statsejede danske produktionsskove er ikke i stand til at fremme biodiversiteten. Så længe staten vil drive sin tømmervirksomhed, vil den stå i vejen for en bedre biodiversitet i skoven, skriver Martin Voergaard i dette debatindlæg
Statens skove dækker et areal på 110.000 hektar. Hvis vi omlægger alt det til uberørt skov, så formår vi rent faktisk at gøre en reel indsats for at højne dansk natur, skriver dagens debattør.
Baggrund
5. oktober 2019

Vi guider til tre svampeture: Til næsen, til maven og fordi svampe bare er for vilde

Skal vi overleve på kloden, bør vi tage ved lære af svampene og leve i symbiose med naturen. Med udgangspunkt i et nyt mastodontværk om Nordeuropas svampe guider vi til tre forskellige svampeture, som alle kan være med på
For mange mennesker er årsagen til at interessere sig for svampe udelukkende deres kulinariske potentiale. Men det er et meget begrænset syn at have på disse skovens vidundere. Det laver vi om på med disse tre guidede ture. På billedet ses svampedyret Kæmpeklat og Almindelig kantarel.
Kommentar
28. september 2019

Center for Vild Analyse: Apokalypsen er skuffende

Er vi ved at tabe det hele på gulvet? Er vi ved at ødelægge grundlaget for menneskeheden? Måske, men hvilken menneskehed er der tale om, og er den værd at begræde?
Måske er der ikke for alvor noget, som apokalypsen kan ødelægge... ?
Kommentar
24. september 2019

Skovsnobberi over andres nye outdoorbukser afhjælper ikke biodiversitetskrisen

Jeg nægter at lade mig belære af naturmafiaen om, hvad der er den ’rigtige’ måde at bruge skoven på. Naturen får kun den respekt, den fortjener, hvis flere kommer ud og oplever den – på deres egen måde, skriver friluftsinstruktør Tine Tolstrup i dette debatindlæg
Jeg nægter at lade mig belære af naturmafiaen om, hvad der er den ’rigtige’ måde at bruge skoven på. Naturen får kun den respekt, den fortjener, hvis flere kommer ud og oplever den – på deres egen måde, skriver friluftsinstruktør Tine Tolstrup i dette debatindlæg
Kommentar
17. september 2019

Rejs skov nær byerne, og ret op på den ulige adgang til natur

Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
Niels-Christian Levin Hansen og Anne-Mette Binder mener, at der burde gives flere midler til skovrejsning - især til skovrejsning tæt på byerne, fordi bynær skov ifølge dem har langt den største samfundsmæssige værdi.
Læserbrev
5. september 2019

Mere skov er godt, men det løser ikke klimakrisen

Plantning af mere urørt skov er en god idé, men det kan kun gøres én gang – derefter skal vi under alle omstændigheder til at leve med et stadigt mindre udslip af CO2, skriver Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi i dette debatindlæg.
Nyhed
24. august 2019

Drømmene om mere skov er måske ikke helt så ligetil, som SF gerne vil have det til at lyde

Denne uges skovudspil fra SF, der annoncerer, at der skal være 200.000 hektar mere skov inden for fire år, er både ambitiøst og urealistisk, vurderer klima- og miljøvareøkonomer. Partiet vil nå tyve års udbygning på fire år
Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.
Nyhed
21. august 2019

SF vil omlægge et areal på størrelse med Møn, Lolland og Bornholm til skov

SF stiller i de kommende finanslovsforhandlinger krav om, at der etableres en skovfond, som skal finansiere omlægningen af 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Miljøminister Lea Wermelin vil se nærmere på udspillet, og støttepartierne er positive. De Radikale advarer dog mod, at der optages lån for at nå målet, som SF lægger op til
SF vil omlægge 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Udspillet skal finansieres gennem en skovfond, som staten skal skyde tre milliarder kroner i over de kommende fire år. Størstedelen af finansieringen vil SF dog finde ved at optage lån med statslig garanti på 32 milliarder kroner.
Note
10. august 2019

Tysk skovdød skaber alarmstemning efter endnu en tørkesommer og IS' genopståen i Syrien

Ikke kun tørke, men også skadedyr, monokultur og alt for intensiv skovdrift har skabt en nødsituation i de tyske skove. Et nationalt skovtopmøde skal finde løsninger for at gøre skovene kompatible med klimaforandringerne
Skov ødelagt af barkbiller i Oderbrück.

Sider

  • Klimamål
    3. november 2022

    Ny klimarapport: Verdens landes målsætninger for CO2-fjernelse er urealistiske

    Verdens lande vil nå tættere på deres nationale klimamål ved at afsætte urealistisk meget jord til ny skov, der skal opsuge CO2 – projektet kan få store konsekvenser for biodiversitet, fødevareproduktion og menneskeliv, påviser ny rapport
    Der skal i stedet være øget fokos på at bevare den skov, vi har, siger Jens Friis Lund, en af forskerne bag rapporten.
  • Interview
    30. november 2019

    Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

    Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
    Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
  • Kommentar
    17. september 2019

    Rejs skov nær byerne, og ret op på den ulige adgang til natur

    Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
    Niels-Christian Levin Hansen og Anne-Mette Binder mener, at der burde gives flere midler til skovrejsning - især til skovrejsning tæt på byerne, fordi bynær skov ifølge dem har langt den største samfundsmæssige værdi.
  • Nyhed
    4. maj 2020

    Ny rapport kæder Danish Crown sammen med import af soja fra afskovede områder

    Mindst halvdelen af den soja, som Danish Crowns underleverandører importerer til Danmark, kan være dyrket på afskovede områder i Sydamerika. Det viser en ny rapport. »Det er et postulat,« svarer Danish Crown, som dog anerkender, at de ikke ved, hvor sojaen kommer fra
    En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.
  • Podcast
    21. april 2020

    Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet

    Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale
    Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale
  • Baggrund
    14. december 2019

    Historien om det danske juletræ begynder med en georgisk kogleplukker

    Danmark er Europas absolutte stormagt, når det kommer til at dyrke juletræer. Men frøene til den populære Nordmann-gran kommer fra de kogler, som lokale klatrere hvert år plukker fra toppen af georgiske kæmpegraner for fem kroner kiloet. 2019 blev på alle måder et dårligt år for kogleplukkerne
    Koglehøsten finder sted i ugerne op til den 1. oktober. Både før og under sovjettiden var Georgiens Ambrolauri-skov leverandør af træer og frø, men det er efter selvstændigheden i 1991, at det blev en stor forretning.
  • Afskovning
    15. juni 2022

    Droner skærper buddhistmunkes modstand mod illegal skovhugst i Cambodja

    To års pandemi har fået omfanget af ulovlig skovhugst til at eskalere i Cambodja. Det sydøstasiatiske land satte sidste år verdensrekord i afskovning, og ifølge en dansk professor står landet på tærsklen til en økologisk katastrofe. Men i en af provinserne har teknologi og beslutsomme munke skabt bemærkelsesværdige resultater. FN-leder bifalder udviklingen
    To års pandemi har fået omfanget af ulovlig skovhugst til at eskalere i Cambodja. Det sydøstasiatiske land satte sidste år verdensrekord i afskovning, og ifølge en dansk professor står landet på tærsklen til en økologisk katastrofe. Men i en af provinserne har teknologi og beslutsomme munke skabt bemærkelsesværdige resultater. FN-leder bifalder udviklingen
  • Kronik
    5. juni 2019

    Skovene er uundværlige i klimakampen. Men de kan ikke give os klimaaflad

    Skove er en effektiv og billig CO2-støvsuger. Men at plante træer som klimakompensation for flyrejser og masseforbrug må ikke blive en sovepude i klimakampen. Vi skal både mindske vores CO2-udledning massivt og bevare og genoprette skove, hvis klimaforandringerne skal bremses, skriver politisk koordinator i Verdens Skove Gry Bossen i dette debatindlæg
    Jo mere, man lader skoven stå og passe sig selv, des mere CO2 optager og lagrer den i sine voksende træer og i jorden under skoven.