Skriften skænker menneskeheden en eksternaliseret hukommelse, der er kollektiv, kulturel og slidstærk. Marie Møller Kristensens tværvidenskabeligt funderede skrifthistorie er ikke bare samtidskritisk og oplysende, men også smittende og velskrevet
Alligevel lader vi skriftsproget forfalde og med dette vores civilisation – og Donald Trump er langtfra den eneste skyldige, skriver Richard Swartz i dette debatindlæg
Kommatyraniet er en usund nationalsport, siger sprogeliten, dem der skriver afhandlinger om kommaer. Bare prøv og googl. Slap af, siger de. Vi — forfatterne, læserne, sproget — er ikke til for kommaet skyld, men omvendt
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Smiley’en smiler fra alle mulige steder, men det kan være svært at gennemskue, om det er magthaverens smil eller den glade følelse af fællesskab, der skærer sig igennem den gule cirkel. I anledning af World Smile Day har Information kigget nærmere på smiley’en
Inden for de næste årtier vil tekstskrivning og læsning forsvinde som en almindelig kommunikationsform blandt mennesker. Det talte ord sammenkoblet med almindelig visuel anskuelighed i billeder, bliver den absolut dominerende kommunikationsform, som opfylder det store flertals behov for oplevelse, indsigt og viden
Børn udvikler sig ikke til gode læsere ved voksenstyret formel læsetræning i børnehave og skole. I stedet skal vi gøre skriftsproget til en del af dagligdagen. Skriftsproget skal ikke trænes for at læres – det skal bruges, så det læres
Måske er det, der bedst kendetegner den såkaldte nye virtuelle virkelighed, at mængden af tekst, som vi formodes at læse, men som vi aldrig nogen sinde får læst, vokser eksponentielt
For knap 30 år siden opdagede en amerikansk professor, at de tre tegn kunne ligne et smilende ansigt. I dag bruges smileyen hyppigt i vores skriftlige kommunikation, men det er ikke sproglig forfladigelse. Tværtimod er smileyen blevet en integreret del af vores tegnsætning, som kan føje mere værdi til en tekst
Font. Skrifttyper adskiller den gode smag fra den dårlige. De ligner til forveksling hinanden, men vi nørder forskellene som aldrig før. I dag lancerer Information sin nye skrifttype
I årevis har Anny Bennike rådgivet myndigheder og advokater om forfalskede testamenter og anonyme breve. Hun har afsløret både Rasmus Trads og Stein Bagger – og så hævder hun, at vores krogede kragetæer kan sige noget om, hvem vi er. Hvis bare vi lærer at tyde dem
For knap 30 år siden opdagede en amerikansk professor, at de tre tegn kunne ligne et smilende ansigt. I dag bruges smileyen hyppigt i vores skriftlige kommunikation, men det er ikke sproglig forfladigelse. Tværtimod er smileyen blevet en integreret del af vores tegnsætning, som kan føje mere værdi til en tekst
Håndskriften er en døende kultur. Men ikke alle sørger over tabet. For selv om håndskriften udtrykker personlighed, udstiller den også sociale skel, som computeren er med til at udligne. I 7. årgang på Utterslev Skole viser erfaringen, at svage elever pludselig begynder at tage notater, når blyanten erstattes af en iPad
Højt udviklede kongeriger i Ghana levede side om side med slavehandlere, kristne missionærer og kolonistyrer gennem århundreder og drog erfaringer, som i dag baner vej for en kulturel renæssance i Ashianti-riget...
Regeringen kræver forpligtende læreplaner i daginstitutionerne. Vi har aldrig bestilt andet, siger vuggestueleder på Frederiksberg. Her får børnene karakterer efter 13-skalaen
Af Hans Scherfigs forfatterskab er det navnlig romanerne, der rager op. Men han var også bl.a. essayist, kommentator, journalist og rejsebogsforfatter. I 1964 besøgte han Den Kirgisiske Socialistiske Sovjetrepublik det nuværende Kirgistan og udgav året efter på forlaget Gyldendal bogen Hos Kirgiserne, som Information her bringer et forkortet uddrag af