Menu
Log ind

Emne

skulptur

Udstillingen Sonja Ferlov Mancobas værker på Statens Museum på Kunst giver hende den plads i kunsthistorien, som hun fortjener. På billeder ses Levende Grene, 1935, Museum Jorn, Silkeborg.

Sonja Ferlov Mancobas spirituelle værker på SMK er dansk kunsthistorie, når den er allerbedst

Det er ikke skænket synderlig meget opmærksomhed i den klassiske kunsthistorie, men der ligger en dyb optagethed af det åndelige i det meste af den abstrakte kunst i det tyvende århundrede. Således også, og med rytme, liv og bevægelse, i Sonja Ferlov Mancobas værker, der for første gang bliver foldet helt ud i ny smuk udstilling på Statens Museum for Kunst
Den markante dansk samtidskunstner Kirsten Justesens snarlige 75-årsfødselsdag markeres med en ny udstilling, der åbner på Avlskarl Gallery i København i dag. I den anledning har vi givet ordet til Kirsten Justesen selv og bedt hende fortælle historien bag fire af hendes mest ikoniske værker

Kirsten Justesen: »Jeg har altid vidst, at jeg skulle være billedhugger«

Den markante dansk samtidskunstner Kirsten Justesens snarlige 75-årsfødselsdag markeres med en ny udstilling, der åbner på Avlskarl Gallery i København i dag. I den anledning har vi givet ordet til Kirsten Justesen selv og bedt hende fortælle historien bag fire af hendes mest ikoniske værker
Undervejs i Sterinar Haga Kristensens udstilling løber man ind en parade af viljestærke torsoer, der fremstår som en mellemting mellem en olympisk sportsparade og en totalitær hær.

Agnes Slott-Møller og Steinar Haga Kristensen bruger kunstværket til spirituel vækkelse af viljeskraften

Danske Agnes Slott-Møller og norske Steinar Haga Kristensen vil på én og samme tid det modsatte og det samme med deres kunst. Lige nu kan de begge ses på udstillinger i Aarhus
I sin fysiske fremtræden er ’SÅ LÆNGE DET VARER*’ et stærkt værk, der undersøger materialesammenstød, skrøbelighed og stabilitet i en åben og hasarderet invitation til publikum om at bevæge sig ind i installationens indre dele.

Den tyske kunstner Nairy Baghramians installation har en aura af konceptuel coolness

Man skal udvise agtpågivenhed, hvis man bevæger sig ind i x-rummets luftige installation, som balancerer skrøbeligt i rummet, men hviler på tungt idégods
Selv om du holder på din hemmelighed, deler du den med alle andre, synes Gillian Wearings pointe at være. Hendes værker, der udstilles på Statens Museum for Kunst, krænger alle de indre tanker frem, som du tror, du er alene med, men som forbløffende ofte viser sig at være udbredte og nærmest ordinære.

Glem alt om at holde på dine hemmeligheder, for du deler dem allerede med alle andre

Du er ikke alene med din fortvivlelse, angst og skam, forsikrer den engelske kunstner Gillian Wearing os om i sine urovækkende og stærke værker, som kan ses på Statens Museum for Kunst
’Jeg er moralist, og jeg er pædagog, og jeg er utopist,’ siger Per Arnoldi. ’Den samfundsmodel, der er lykkedes for os, vil jeg gerne give min støtte. Det gør jeg gennem store og små, monumentale og ubetydelige, vedvarende og flygtige værker lige fra en sten på 18 tons til en kapsel på en sodavandsflaske.’

Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’

Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
Anmeldelse
Billedhuggeren Camille Claudel træder endelig ud af Rodins skygge: Atomkraftværksbyen Nogent-sur-Seine har skabt det museum, der gør Rodin og andre kunstnere til kontekst for hende. I alt for mange år var det omvendt, og måske var det det, der gjorde hende sindssyg

Camille Claudel stod i skyggen af Rodin. Nu er der endelig et museum, der bærer hendes navn

Billedhuggeren Camille Claudel træder endelig ud af Rodins skygge: Atomkraftværksbyen Nogent-sur-Seine har skabt det museum, der gør Rodin og andre kunstnere til kontekst for hende. I alt for mange år var det omvendt, og måske var det det, der gjorde hende sindssyg
Uden titel (Knælende kvinde), 2015 af Sam Jink, Sullivan+Strumpf, Sydney. Værket er en del af udstilling ’GYS! Er den levende’ som i øjeblikket bliver vist på Arken Museum for Moderne Kunst.

Arken-udstilling er som at forspise sig i tomme kalorier

Arken vil gerne ryste sit publikum og byde på eksistentielle udfordringer, men i sin iver efter at fremkalde frygt og bæven skaber udstillingen ’GYS! Er den levende’ alene plads til en følelse af gold tomhed

Trangen til at røre

Johanne Skovbo Lasgaards skulpturer lader os dykke ned i et forunderligt erindringsrum, der både sætter kroppens sanser og hukommelsens kringlede kroge i sving
’Cactus 1:1’. Bronze, kaktus, tyggegummi, 2016. Fra udstillingen Mastering The Art of Contemporary Art på Kunsthal Aarhus. 

Kunstpausen: Aflejringer

Julie Bitsch arbejder med spor fra flygtige møder aflejret i diverse overflader og materialer. Hendes afstøbninger udforsker tidsligheden i sociale, rumlige og følelsesmæssige møder samt det historiske spor, vi efterlader på tingenes overflade i vores daglige omgang med dem

Sider

Mest læste

  1. Vandmoderen lokker
    Kai Nielsens skulptur i Ny Carlsberg Glyptotek formulerer selve livets skabelse og skaber en helt særlig og fortryllende ro midt i byens stormliv
  2. Kirsten Justesen: »Jeg har altid vidst, at jeg skulle være billedhugger«
    Den markante dansk samtidskunstner Kirsten Justesens snarlige 75-årsfødselsdag markeres med en ny udstilling, der åbner på Avlskarl Gallery i København i dag. I den anledning har vi givet ordet til Kirsten Justesen selv og bedt hende fortælle historien bag fire af hendes mest ikoniske værker
  3. Massemord i marmor
    Dødens blodige grusomheder forvandles til smukke, hvide marmorskulpturer i billedhuggeren Christian Lemmerz' særudstilling på ARoS i Aarhus. Det handler om at give værdigheden tilbage til de døde, siger han. Men er det etisk at gøre grusomheden æstetisk?
  4. Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’
    Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
  5. Camille Claudel stod i skyggen af Rodin. Nu er der endelig et museum, der bærer hendes navn
    Billedhuggeren Camille Claudel træder endelig ud af Rodins skygge: Atomkraftværksbyen Nogent-sur-Seine har skabt det museum, der gør Rodin og andre kunstnere til kontekst for hende. I alt for mange år var det omvendt, og måske var det det, der gjorde hende sindssyg
  6. Sonja Ferlov Mancobas spirituelle værker på SMK er dansk kunsthistorie, når den er allerbedst
    Det er ikke skænket synderlig meget opmærksomhed i den klassiske kunsthistorie, men der ligger en dyb optagethed af det åndelige i det meste af den abstrakte kunst i det tyvende århundrede. Således også, og med rytme, liv og bevægelse, i Sonja Ferlov Mancobas værker, der for første gang bliver foldet helt ud i ny smuk udstilling på Statens Museum for Kunst
  7. Helbredelsens kunst
    Niki de Saint Phalle var så småt ved at forsvinde ind i kunsthistorien med store glade, blomstrende og farverige, dameskulpturer. Men en stor udstilling på Grand Palais rehabiliterer hende som en af de helt store mestre fra det forrige århundrede, hvor glæden blot er sidste led af et dystert, rystende og enestående værk
  8. Agnes Slott-Møller og Steinar Haga Kristensen bruger kunstværket til spirituel vækkelse af viljeskraften
    Danske Agnes Slott-Møller og norske Steinar Haga Kristensen vil på én og samme tid det modsatte og det samme med deres kunst. Lige nu kan de begge ses på udstillinger i Aarhus