Emne

social ulighed

Fornærmende forskelsbehandling

Sundhedsministeren har fremlagt planer, der aktualiserer centrale spørgsmål om brug af videnskab i praktisk-politiske sammenhænge

Skyld og skam har ikke fast adresse i politik

Politikere ville gavne deres egen troværdighed ved at anerkende, at ikke alle samfundsudviklinger bestemmes af, hvilket parti der har fat i rorpinden

Uligheden er højere end nogensinde

Det er fem år siden, Wilkinson og Pickett udgav deres bog ’The Spirit Level’ om ulighedens konsekvenser. Siden er uligheden steget, selv om alle fra Paven til USA’s præsident har indset, at det ikke kan betale sig

Privatskoler bliver kun for rige børn

Det skader sammenhængskraften i et samfund, når de magtfulde ikke har noget forhold til det offentlige skolesystem

Fattigdomsfælden

Sammenhængskraften er stærkere i samfund, hvor der er mindre forskel mellem rig og fattig. Folk stoler mere på hinanden og deltager mere i fællesskabet. Der er mindre vold, markant lavere drabsprocent, bedre sundhed og den forventede levealder er adskillige år længere end i lande med større ulighed

Er det social ulighed, når arbejderbørn bliver arbejdere?

Når arbejderbørn fylder relativt mindre på universitetet end akademikerbørn, ser vi det normalt som et udtryk for ulige uddannelsesmuligheder. Men hvad hvis arbejderbørn bare hellere vil have en erhvervsuddannelse?

Ghetto-dannelsen spreder sig på gymnasierne

Siden 2006 har stærke og svage elever i stigende grad klumpet sig sammen på hvert sit gymnasium, viser en ny analyse fra Cevea. Det skaber A- og B-skoler og fører samlet set til større frafald, lyder konklusionen

Fattig – og dum?

At mennesker har begrænsede mentale ressourcer kan ikke politiseres. Det er et biologisk faktum

Stor ulighed blandt privatskoler

Den sociale ulighed mellem top og bund blandt landets privatskoler er enorm, viser en ny analyse fra Cevea

Endnu en fattig sommer

Flere børn oplever at blive sat på gaden. Fra 2002 til 2009 blev 11.500 sat på gaden sammen med deres familier.

Sider

Mest læste

  1. Mens lønmodtagerne ser frem til en klækkelig udbetaling, bliver os på overførselsindkomst spist af med 1.000 kroner, selv om krisen har givet mig ekstraudgifter på 5.000. Jeg blev ikke overrasket, for det er blot en gentagelse af det, der er sket i årtier, skriver brøkførtidspensionist Lillian Murray i dette debatindlæg
  2. 632.000 danskere lever eller har levet i et hjem med misbrug. Ofte er det misbrugeren, der får hjælp og kommer ud på den anden side. Men alt for ofte glemmes de pårørende og særligt børnene, der kæmper med angst og traumer, mener Emilia Moth, hvis far er ædru alkoholiker, i dette debatindlæg
  3. Blandt de yngre efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande er smitten op mod tre gange så udbredt som blandt de tilsvarende af etnisk dansk herkomst. Det er både et spørgsmål om tillid til myndighederne, boligforhold og arbejdspladser – og det udstiller forskellene i vores samfund
  4. Piketty er en fremragende dokumentarist og analytiker af, hvorfor den socialdemokratiske samfundsmodel nok er historiens mest vellykkede og sympatiske, men også hvorfor den hverken er fuldkommen eller fuldendt
  5. Mange mener, at Trump bliver svær at slå til valget i november, fordi han – uanset hvilke reservationer man ellers kan have – har været god for den amerikanske økonomi. Intet kunne være længere fra sandheden, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg
  6. Sociale problemer har eksisteret i Danmark i lang tid, men med coronavirussen blev de både værre og tydeligere. Forhåbentlig er det det, der skal til for, at vi en gang for alle sætter ind mod den sociale krise, skriver bestyrelsen for Akademiet for Social Innovation i dette debatindlæg
  7. En lang række økonomer, der blandt andet tæller nuværende og tidligere vismænd, understreger nu: Den bedste måde at nå Danmarks klimamål på er ved at indføre en CO2-afgift, der rammer alle udledere af drivhusgasser. Det vil gøre omkostningerne til klimaindsatsen langt lavere og kan gøres på en måde, der ikke øger uligheden
  8. S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?