Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

social ulighed

Overklassen og den højere middelklasse i Danmark klumper sig i stigende grad sammen i velhaverghettoer i København og Aarhus.

Der er et opdelt land

Antallet af velhaverkvarterer i Danmark er eksploderet siden 1980’erne. Overklassen i byerne lever afskåret fra resten af befolkningen, og det går ud over fællesskab og solidaritet. Den danske samfundsmodel er under pres, mener forfatterne til en ny bog

’Nogle lande er hårdere ramt’

For den 19-årige designstuderende Sara Prisco fra Napoli har eurokrisen medført endnu ringere udsigter til fast beskæftigelse: ’Afstanden mellem rige og fattige bliver helt klart større’, siger hun til Information

’De stærke rige lande har ansvaret’

Det er op til de enkelte lande, ikke Bruxelles, at sikre større lighed i de enkelte EU-lande samt mellem dem, mener ung skotte
En gruppe af unge spaniere råber op under en demonstration i provinsbyen Tordesillas i vrede bl.a. over håbløsheden og 50 pct. arbejdsløshed blandt unge.

Voksende ulighed i Europa truer EU

Uligheden internt i de 28 EU-lande såvel som mellem dem er vokset markant i løbet af finanskrisen, viser ny rapport. Situationen er nu så ’eksplosiv’, at det kan true samarbejdet i EU, mener forfatterne. Iagttager er enig
’Jeg vil rehabilitere min kritiske sans og tale klart og tydeligt, når jeg oplever social uretfærdighed,’ skriver dagens kronikør.

Uden forargelse, ingen retfærdighed

Forargelse og indignation er drivkraften i kampen for retfærdighed. Men kampen går fløjten, når vi opdrages til at tøjle indignationen og i stedet argumentere dannet og pænt. Det er ikke bare røvsygt, det er også farligt

Drop foragten for manuelt arbejde

Hvor blev tanken, om at alle er lige uanset positionen i samfundshierarkiet, af?

Hvorfor er rygning stadig et fyord, når vi taler om social ulighed i sundhed?

Man stikker borgere med korte uddannelser, der bekymrer sig om deres helbred, blår i øjnene ved at tilbyde dem tilskud til massage i stedet for rygestopstøtte.

Ulighed fra første smil

Igen og igen diskuteres det, om uligheden i Danmark er blevet større. Debatten burde handle om, hvordan den bliver mindre

Økonom: Adgang til uddannelse for alle er nøglen til lighed

De nordiske lande er verdens mindst ulige, og den lige adgang til uddannelse er hovedårsagen, siger franske Thomas Piketty

Fornærmende forskelsbehandling

Sundhedsministeren har fremlagt planer, der aktualiserer centrale spørgsmål om brug af videnskab i praktisk-politiske sammenhænge

Sider

Mest læste

  1. Ja, uligheden stiger i Danmark, men det er ikke så bekymrende, som man skulle tro
    En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg
  2. Pandemien presser Latinamerikas demokratier
    Økonomisk tilbagegang og katastrofal COVID-håndtering centraliserer magten og indskrænker basale borgerrettigheder i flere lande på det latinamerikanske kontinent, advarer eksperter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de umodne demokratier kan modstå ’angrebet’ fra pandemien, siger mexicansk professor
  3. I et skævt sundhedssystem må vi behandle patienter ulige
    Der bør indføres differentieret konsultationstid hos lægen, så borgere på tværs af samfundslag får lige kår. På den måde får alle en fair chance for at skabe tillidsbånd, gå i detaljer med symptomer og forstå en eventuel diagnose i løbet af deres konsultationstid, skriver aktivist i Rød-Grøn Ungdom-aktivist Sarah Abildskov.
  4. Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen
    Uligheden i Danmark har været støt stigende, på trods af at få vil stille sig frem og forsvare den udvikling. Og det er ifølge professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen en fejl at tro, at det er uden betydning, at børn med præcis samme evner skal have vidt forskellige muligheder, fordi det ene er født i Nordsjælland og det andet på Vestegnen
  5. Jeg er barn af en alkoholiker, og jeg har brug for hjælp
    632.000 danskere lever eller har levet i et hjem med misbrug. Ofte er det misbrugeren, der får hjælp og kommer ud på den anden side. Men alt for ofte glemmes de pårørende og særligt børnene, der kæmper med angst og traumer, mener Emilia Moth, hvis far er ædru alkoholiker, i dette debatindlæg
  6. Fattigdom skaber dårlige forældre. Fattigdomsydelserne bør afskaffes, inden man fjerner flere børn
    Når regeringen prædiker anbringelse af udsatte børn, pålægger den forældrene hele skylden. Den overser dermed, at det er fattigdommen og dermed den svigtende velfærdsstat, der ofte skaber dårlige forældre, skriver tre socialrådgivere fra FKSA i dette debatindlæg
  7. Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om
    Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg
  8. Hvordan kommer vi uligheden i sundhed til livs?
    Mænd, enlige og personer med lav indkomst har et større forbrug af sundhedsydelser og modtager mere hjemmehjælp end kvinder, par og personer med høj indkomst. Det viser en undersøgelse foretaget blandt en million ældre danskere. Information har spurgt tre eksperter, hvad vi kan gøre for at mindske uligheden i de ældres sundhed