Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

socialpolitik

Astrid Krag ved præsentationen af udspillet ’Børnene først’ i januar 2021. At udsathed stadig ofte går i arv, er den største uretfærdighed, der findes, skriver social- og ældreministeren i denne kronik.

Det betyder noget, hvem der sidder i regering. Det kan forhåbentlig mærkes på socialområdet

Ofte lyder det, at der ikke er forskel på, hvem der sidder i regering. Men der er forskel i socialpolitikken. Og den forskel håber jeg, at alle danskerne kan mærke, skriver social- og ældreminister Astrid Krag i denne kronik
Hvis SF, Enhedslisten og De Radikale ikke formår at få afgørende indflydelse på hverken klima-, udlændinge- eller socialpolitikken, må de hver især begynde at spørge sig selv, hvad de egentlig får for at støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Regeringen presser citronen over for støttepartierne

S-regeringen spiller højt spil over for støttepartierne ved nu at skrue helt ned for forventningerne til en større socialreform af de laveste ydelser. Til gengæld har regeringen samtidig givet sig i slagsmålet om klimadelmål i 2025 og dermed forsøgt at dæmpe de voksende spændinger
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav i 2019 en officiel undskyldning til tidligere børnehjemsbørn, som blev udsat for misrøgt på blandt andet drengehjemmet Godhavn.

Trods moderne anbringelser er der minimal forskel på at være anbragt barn i 2021 og i 1960

I forhandlingerne om reformudspillet ’Børnene først’ skal politikerne sørge for, at fortidens problemorienterede sagsbehandling forkastes. I stedet bør tryghed, kærlighed og omsorg for det enkelte barn spille den centrale rolle, skriver leder på Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, frivillig i De Anbragtes Vilkår Line Andreasen og bestyrelsesmedlem i De Anbragtes Vilkår Fransiska Mannerup
Med min egen opvækst, hvor jeg har hængt og slæbt med jævnaldrende Lucaser, har jeg set på nærmeste hold, hvad en anbringelse gør ved børn. Vi var de umulige børn, de energiske børn og de unge, der havnede i slagsmål og gik livet i møde med næverne oppe, skriver Khaterah Parwani.

Hvis man vil »lytte til børnene«, må man også høre deres uenighed

Med regeringens nye udspil for udsatte børn og unge hævder den at ville ’lytte til børnene’. Men det virker snarere, som om politikerne bruger de udsatte børn og unge som brikker i egen politiske selvpromovering uden at interessere sig for, hvad de egentlig mener, skriver Khaterah Parwani i denne klumme

Følg Finlands eksempel, og giv alle hjemløse en bolig – vi ved, det virker

Vi kan ikke bare se til, mens 6.431 danskere er hjemløse. Heldigvis ved vi allerede, at vi kan løse problemet ved at give alle en bolig uden betingelser og med intensiv støtte – så hvad venter vi på? spørger social- og sundhedsordfører for Alternativets Unge, Emil Stork Olesen, i dette debatindlæg
Regeringen har erklæret, at den vil være på barnets side, og der er mange gode tiltag i regeringens nye udspil, som skal sikre en bedre og tryggere opvækst for udsatte børn. Men der mangler tiltag rettet mod forældrene – for de bør også være en del af løsningen

Kampen for udsatte børn skal ikke være en kamp mellem børn og forældre

Regeringen har erklæret, at den vil være på barnets side, og der er mange gode tiltag i regeringens nye udspil, som skal sikre en bedre og tryggere opvækst for udsatte børn. Men der mangler tiltag rettet mod forældrene – for de bør også være en del af løsningen
I DR’s søndagsdramaserie ’Ulven kommer’ følger man blandt andet socialrådgiveren Lars og ser, hvordan han som repræsentant for en offentlig instans må kæmpe imod selve det system, han er en del af, og som er til for at hjælpe den enkelte borger. Paradokset i serien belyser det komplekse og til tider umenneskelige krydspres, socialrådgivere i dag er underlagt, hvor arbejdsvilkårene ofte gør det umuligt at udføre kvalificeret socialt arbejde, skriver dagens kronikør.

Med DR-serien ’Ulven kommer’ får vi endelig fokus på socialrådgiveres umenneskelige arbejdsvilkår

Takket være DR’s dramaserie ’Ulven kommer’ bliver der endelig sat fokus på den indsats, kommunale socialrådgivere udfører. Men karakteren Lars’ heroiske kamp for én familie afspejler ikke det kolossale sagspres og ressourcemangel, socialrådgivere arbejder under, skriver specialkonsulent Cecilie Gadegaard i denne kronik
Både det kulturelle og politiske liv er præget af, at de gråhårede er initiativtagere og brugere, skriver aldringsforsker Aske Juul Lassen, i denne kronik.

Pension fungerer i dag som en form for borgerløn

Når vi tænker på pensionister, er vi præget af forældede fordomme om hensunkne, passive tv-kiggere. Men pensionister bidrager aktivt til både arbejdsmarkedet, civilsamfundet og familielivet. På den måde er de egentlig et eksperiment i borgerløn, skriver forfatter og etnolog Aske Juul Lassen
Med undertrykkende og autoritære metoder som nedrivning af lerhuse og tvangsflytning af millioner af kinesere til moderne byggerier er det lykkedes Kina at udrydde ekstrem fattigdom. Her er det et foto landsbyen Pingliu i 2017, hvor indbyggerne siden er blevet tvangsflyttet til nye lejligheder i Baise tæt ved.

Kina erklærer sejr over fattigdom

Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen for de sidste 100 millioner fattige har været effektiv, dyr og kontroversiel – men er resultatet bæredygtigt?

Almene lejere betaler for sociale indsatser, som burde finansieres af os alle over skatten

Mange tror fejlagtigt, at sociale indsatser i udsatte boligområder betales af staten. Men i virkeligheden finansieres de af beboerne i de almene boligforeninger. Politikerne bruger lejernes penge til at lukke socialpolitiske huller, skriver bestyrelsesmedlem hos Lejernes Retshjælp Lea Jans i denne kommentar

Sider

Mest læste

  1. Det betyder noget, hvem der sidder i regering. Det kan forhåbentlig mærkes på socialområdet
    Ofte lyder det, at der ikke er forskel på, hvem der sidder i regering. Men der er forskel i socialpolitikken. Og den forskel håber jeg, at alle danskerne kan mærke, skriver social- og ældreminister Astrid Krag i denne kronik
  2. Ensomhed slår lige så mange ihjel som rygning
    Langvarig ensomhed er lige så farligt som rygning, konkluderer en af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo. Trods tiltagende problemer med ensomhed bliver tilstanden stadig ikke taget alvorligt, fordi den sociale smerte er langt mere tabubelagt end den fysiske
  3. Med DR-serien ’Ulven kommer’ får vi endelig fokus på socialrådgiveres umenneskelige arbejdsvilkår
    Takket være DR’s dramaserie ’Ulven kommer’ bliver der endelig sat fokus på den indsats, kommunale socialrådgivere udfører. Men karakteren Lars’ heroiske kamp for én familie afspejler ikke det kolossale sagspres og ressourcemangel, socialrådgivere arbejder under, skriver specialkonsulent Cecilie Gadegaard i denne kronik
  4. Livet som plejebarn er et liv som sekundavare
    Det lyder både romantisk og rigtigt at sætte forsømte børn i pleje hos solide kernefamilier. Men re elt bliver barnet blot tilskuer til en familielykke, det aldrig selv får del i
  5. Flere underretninger fører til mere overvågning. Spørgsmålet er, om hjælpen bliver bedre
    Antallet af underretninger vokser. Men stigningen i underretninger står ikke mål med stigningen i indsatsen. Desuden bør vi overveje, om det er i orden at overvåge alle børn og unge for at hjælpe de få, skriver docent Frank Ebsen i dette debatindlæg
  6. Tidligere anbragt: »Der blev grædt nogle børnetårer der«
    Som polioramt blev syvårige Bruno Andersen anbragt sammen med andre handicappede børn på Geelsgård Kostskole nord for København. »Dengang skulle børn ikke have for megen opmærksomhed, og det fik vi sandelig heller ikke,« som Bruno Andersen siger
  7. Kan det betale sig at komme ud af fængslet?
    Når den tidligere straffede kommer ud af fængslet, skal vedkommende sikres et lønnet job uden skattevæsnets automatiske lønindeholdelse. Det skal være muligt for den tidligere kriminelle at få en gældssanering, der gør gældsafviklingen til en overkommelig og realistisk opgave
  8. »Jeg vil helst ikke mødes med buhen og råben«
    »Der er ikke noget, der forpligter mig. Jeg kan smøre en leverpostejsmad i ro og mag og kigge ud over kysten. Og der mærker jeg nogle ting, jeg ikke mærkede førhen, og som jeg godt kunne tænke mig, at andre også mærkede«