Menu
Log ind

Emne

socialpolitik

I DR’s søndagsdramaserie ’Ulven kommer’ følger man blandt andet socialrådgiveren Lars og ser, hvordan han som repræsentant for en offentlig instans må kæmpe imod selve det system, han er en del af, og som er til for at hjælpe den enkelte borger. Paradokset i serien belyser det komplekse og til tider umenneskelige krydspres, socialrådgivere i dag er underlagt, hvor arbejdsvilkårene ofte gør det umuligt at udføre kvalificeret socialt arbejde, skriver dagens kronikør.

Med DR-serien ’Ulven kommer’ får vi endelig fokus på socialrådgiveres umenneskelige arbejdsvilkår

Takket være DR’s dramaserie ’Ulven kommer’ bliver der endelig sat fokus på den indsats, kommunale socialrådgivere udfører. Men karakteren Lars’ heroiske kamp for én familie afspejler ikke det kolossale sagspres og ressourcemangel, socialrådgivere arbejder under, skriver specialkonsulent Cecilie Gadegaard i denne kronik
Både det kulturelle og politiske liv er præget af, at de gråhårede er initiativtagere og brugere, skriver aldringsforsker Aske Juul Lassen, i denne kronik.

Pension fungerer i dag som en form for borgerløn

Når vi tænker på pensionister, er vi præget af forældede fordomme om hensunkne, passive tv-kiggere. Men pensionister bidrager aktivt til både arbejdsmarkedet, civilsamfundet og familielivet. På den måde er de egentlig et eksperiment i borgerløn, skriver forfatter og etnolog Aske Juul Lassen
Med undertrykkende og autoritære metoder som nedrivning af lerhuse og tvangsflytning af millioner af kinesere til moderne byggerier er det lykkedes Kina at udrydde ekstrem fattigdom. Her er det et foto landsbyen Pingliu i 2017, hvor indbyggerne siden er blevet tvangsflyttet til nye lejligheder i Baise tæt ved.

Kina erklærer sejr over fattigdom

Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen for de sidste 100 millioner fattige har været effektiv, dyr og kontroversiel – men er resultatet bæredygtigt?

Almene lejere betaler for sociale indsatser, som burde finansieres af os alle over skatten

Mange tror fejlagtigt, at sociale indsatser i udsatte boligområder betales af staten. Men i virkeligheden finansieres de af beboerne i de almene boligforeninger. Politikerne bruger lejernes penge til at lukke socialpolitiske huller, skriver bestyrelsesmedlem hos Lejernes Retshjælp Lea Jans i denne kommentar
Johannes blev 16 år lige før sommerferien. På efterskolen i Lunderskov deler han værelse med tre andre drenge oppe under taget. Blandt andet Marius.

Det går den forkerte vej med anbragte børns uddannelse. Michala og Johannes er undtagelsen

Flere anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse i 2020. Sådan lød det politiske mål i 2014. Midlet var massiv indsats med regnestykker og staveord. Siden er statistikkerne kun gået den forkerte vej. Men heldigvis ikke for alle
Vi skal acceptere, at anbragte børn har svære livsvilkår, for ja, hvad havde man ellers forestillet sig, at de ville have, skriver familiebehandler Mona Kjærulff Hansen.

Vi kan ikke lovgive os ud af udsatte børns problemer

Regeringen vil ændre loven, så udsatte børn anbringes tidligere, men loven er god, som den er. Ude i praksis skal man bare være bedre til at støtte forældre og børn. For eksempel ved at uddanne nybagte forældre til deres nye rolle, skriver familiebehandler Mona Kjærulff Hansen i dette debatindlæg
I politik taler man ikke længere om, hvordan man kan hjælpe de mest udsatte danskere. Denne store befolkningsgruppe bliver ofte glemt i debatten og bliver kun sjældent nævnt.

Venstremand: De borgerlige har glemt, at vi i Danmark passer på samfundets svageste

I kampen for at være hårdest på udlændingeområdet har de borgerlige kastet alle de fattige danske familier under bussen ved at inddrage de sociale ydelser som endnu et værktøj i en stram udlændingepolitik, skriver tidligere medlem af Folketinget for Venstre, Eyvind Vesselbo, i dette debatindlæg
Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen

Marie vil være dronning. For ingen kan bestemme over dronninger – ikke engang kommunen

Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen
Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg

Test frivillig deltagelse i jobcentrenes tilbud. Alt tyder på, det er bedre end tvang

Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg

Et flertal vil fastholde 14 dages fængselsstraf til udsatte, der tigger. De burde hjælpe dem

Vi skal hjælpe hjemløse med sociale indsatser og udenlandske hjemløse med at få en værdig hjemsendelse, i stedet for at straffe dem med fængsel. Folketinget bør ikke gøre lov om utryghedsskabende tiggeri permanent, skriver formanden for Rådet for Socialt Udsatte i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Med DR-serien ’Ulven kommer’ får vi endelig fokus på socialrådgiveres umenneskelige arbejdsvilkår
    Takket være DR’s dramaserie ’Ulven kommer’ bliver der endelig sat fokus på den indsats, kommunale socialrådgivere udfører. Men karakteren Lars’ heroiske kamp for én familie afspejler ikke det kolossale sagspres og ressourcemangel, socialrådgivere arbejder under, skriver specialkonsulent Cecilie Gadegaard i denne kronik
  2. Ensomhed slår lige så mange ihjel som rygning
    Langvarig ensomhed er lige så farligt som rygning, konkluderer en af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo. Trods tiltagende problemer med ensomhed bliver tilstanden stadig ikke taget alvorligt, fordi den sociale smerte er langt mere tabubelagt end den fysiske
  3. Kina erklærer sejr over fattigdom
    Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen for de sidste 100 millioner fattige har været effektiv, dyr og kontroversiel – men er resultatet bæredygtigt?
  4. Ulighed rammer alle
    Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet
  5. Flere underretninger fører til mere overvågning. Spørgsmålet er, om hjælpen bliver bedre
    Antallet af underretninger vokser. Men stigningen i underretninger står ikke mål med stigningen i indsatsen. Desuden bør vi overveje, om det er i orden at overvåge alle børn og unge for at hjælpe de få, skriver docent Frank Ebsen i dette debatindlæg
  6. 100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  7. Pædagoguddannelsen er ikke god nok til at ruste fremtidens socialpædagoger
    Kvaliteten på socialområdet skal hæves, og derfor er der brug for en selvstændig socialpædagoguddannelse. Den nuværende pædagoguddannelse står ikke mål med efterspørgslen på specialiseret viden og kompetencer, skriver en gruppe af aktører på det socialpolitiske område i dette debatindlæg
  8. Pension fungerer i dag som en form for borgerløn
    Når vi tænker på pensionister, er vi præget af forældede fordomme om hensunkne, passive tv-kiggere. Men pensionister bidrager aktivt til både arbejdsmarkedet, civilsamfundet og familielivet. På den måde er de egentlig et eksperiment i borgerløn, skriver forfatter og etnolog Aske Juul Lassen