Emne

socialpolitik

Leder
31. marts 2022

Biden lovede at opprioritere socialpolitik på bekostning af forsvaret. Nu sker det modsatte

Præsident Bidens forsvarsbudget skal stige med fire procent i næste finansår. Men alt tyder på, at en på grænsen til hysterisk frygt i Washington for Kinas militære kapacitet og Ruslands invasion af Ukraine vil overbevise Kongressen om at bevilge endnu flere penge til indkøb af militært isenkram
Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil hæve forsvarsbudgettet med fire procent i næste finansår.
Kronik
22. juli 2021

Det betyder noget, hvem der sidder i regering. Det kan forhåbentlig mærkes på socialområdet

Ofte lyder det, at der ikke er forskel på, hvem der sidder i regering. Men der er forskel i socialpolitikken. Og den forskel håber jeg, at alle danskerne kan mærke, skriver social- og ældreminister Astrid Krag i denne kronik
Astrid Krag ved præsentationen af udspillet ’Børnene først’ i januar 2021. At udsathed stadig ofte går i arv, er den største uretfærdighed, der findes, skriver social- og ældreministeren i denne kronik.
Analyse
8. maj 2021

Regeringen presser citronen over for støttepartierne

S-regeringen spiller højt spil over for støttepartierne ved nu at skrue helt ned for forventningerne til en større socialreform af de laveste ydelser. Til gengæld har regeringen samtidig givet sig i slagsmålet om klimadelmål i 2025 og dermed forsøgt at dæmpe de voksende spændinger
Hvis SF, Enhedslisten og De Radikale ikke formår at få afgørende indflydelse på hverken klima-, udlændinge- eller socialpolitikken, må de hver især begynde at spørge sig selv, hvad de egentlig får for at støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister.
Kronik
9. marts 2021

Trods moderne anbringelser er der minimal forskel på at være anbragt barn i 2021 og i 1960

I forhandlingerne om reformudspillet ’Børnene først’ skal politikerne sørge for, at fortidens problemorienterede sagsbehandling forkastes. I stedet bør tryghed, kærlighed og omsorg for det enkelte barn spille den centrale rolle, skriver leder på Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, frivillig i De Anbragtes Vilkår Line Andreasen og bestyrelsesmedlem i De Anbragtes Vilkår Fransiska Mannerup
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav i 2019 en officiel undskyldning til tidligere børnehjemsbørn, som blev udsat for misrøgt på blandt andet drengehjemmet Godhavn.
Klumme
5. februar 2021

Hvis man vil »lytte til børnene«, må man også høre deres uenighed

Med regeringens nye udspil for udsatte børn og unge hævder den at ville ’lytte til børnene’. Men det virker snarere, som om politikerne bruger de udsatte børn og unge som brikker i egen politiske selvpromovering uden at interessere sig for, hvad de egentlig mener, skriver Khaterah Parwani i denne klumme
Med min egen opvækst, hvor jeg har hængt og slæbt med jævnaldrende Lucaser, har jeg set på nærmeste hold, hvad en anbringelse gør ved børn. Vi var de umulige børn, de energiske børn og de unge, der havnede i slagsmål og gik livet i møde med næverne oppe, skriver Khaterah Parwani.
Kommentar
3. februar 2021

Følg Finlands eksempel, og giv alle hjemløse en bolig – vi ved, det virker

Vi kan ikke bare se til, mens 6.431 danskere er hjemløse. Heldigvis ved vi allerede, at vi kan løse problemet ved at give alle en bolig uden betingelser og med intensiv støtte – så hvad venter vi på? spørger social- og sundhedsordfører for Alternativets Unge, Emil Stork Olesen, i dette debatindlæg
Leder
28. januar 2021

Kampen for udsatte børn skal ikke være en kamp mellem børn og forældre

Regeringen har erklæret, at den vil være på barnets side, og der er mange gode tiltag i regeringens nye udspil, som skal sikre en bedre og tryggere opvækst for udsatte børn. Men der mangler tiltag rettet mod forældrene – for de bør også være en del af løsningen
Regeringen har erklæret, at den vil være på barnets side, og der er mange gode tiltag i regeringens nye udspil, som skal sikre en bedre og tryggere opvækst for udsatte børn. Men der mangler tiltag rettet mod forældrene – for de bør også være en del af løsningen
Kronik
31. december 2020

Med DR-serien ’Ulven kommer’ får vi endelig fokus på socialrådgiveres umenneskelige arbejdsvilkår

Takket være DR’s dramaserie ’Ulven kommer’ bliver der endelig sat fokus på den indsats, kommunale socialrådgivere udfører. Men karakteren Lars’ heroiske kamp for én familie afspejler ikke det kolossale sagspres og ressourcemangel, socialrådgivere arbejder under, skriver specialkonsulent Cecilie Gadegaard i denne kronik
I DR’s søndagsdramaserie ’Ulven kommer’ følger man blandt andet socialrådgiveren Lars og ser, hvordan han som repræsentant for en offentlig instans må kæmpe imod selve det system, han er en del af, og som er til for at hjælpe den enkelte borger. Paradokset i serien belyser det komplekse og til tider umenneskelige krydspres, socialrådgivere i dag er underlagt, hvor arbejdsvilkårene ofte gør det umuligt at udføre kvalificeret socialt arbejde, skriver dagens kronikør.
Kronik
23. december 2020

Pension fungerer i dag som en form for borgerløn

Når vi tænker på pensionister, er vi præget af forældede fordomme om hensunkne, passive tv-kiggere. Men pensionister bidrager aktivt til både arbejdsmarkedet, civilsamfundet og familielivet. På den måde er de egentlig et eksperiment i borgerløn, skriver forfatter og etnolog Aske Juul Lassen
Både det kulturelle og politiske liv er præget af, at de gråhårede er initiativtagere og brugere, skriver aldringsforsker Aske Juul Lassen, i denne kronik.
Baggrund
21. december 2020

Kina erklærer sejr over fattigdom

Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen for de sidste 100 millioner fattige har været effektiv, dyr og kontroversiel – men er resultatet bæredygtigt?
Med undertrykkende og autoritære metoder som nedrivning af lerhuse og tvangsflytning af millioner af kinesere til moderne byggerier er det lykkedes Kina at udrydde ekstrem fattigdom. Her er det et foto landsbyen Pingliu i 2017, hvor indbyggerne siden er blevet tvangsflyttet til nye lejligheder i Baise tæt ved.

Sider

  • Kommentar
    19. april 2008

    100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?

    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
    Ved grundlovsændringerne i 1915 indførtes kvindelig valgret til Rigsdagen. Billedet her er fra Kvindetoget i 1915 med Sif Obil i spidsen på vej til Amalienborg slotsplads
  • Kronik
    23. oktober 2019

    Flere underretninger fører til mere overvågning. Spørgsmålet er, om hjælpen bliver bedre

    Antallet af underretninger vokser. Men stigningen i underretninger står ikke mål med stigningen i indsatsen. Desuden bør vi overveje, om det er i orden at overvåge alle børn og unge for at hjælpe de få, skriver docent Frank Ebsen i dette debatindlæg
    Antallet af underretninger vokser. Men stigningen i underretninger står ikke mål med stigningen i indsatsen. Desuden bør vi overveje, om det er i orden at overvåge alle børn og unge for at hjælpe de få, skriver docent Frank Ebsen i dette debatindlæg
  • Baggrund
    16. november 2011

    Ensomhed slår lige så mange ihjel som rygning

    Langvarig ensomhed er lige så farligt som rygning, konkluderer en af verdens førende ensomhedsforskere John T. Cacioppo. Trods tiltagende problemer med ensomhed bliver tilstanden stadig ikke taget alvorligt, fordi den sociale smerte er langt mere tabubelagt end den fysiske
    John T. Cacioppo er en af verdens førende ensomhedsforskere. Fredag holdt han foredrag i Den Sorte Diamant i København
  • Kronik
    23. februar 2011

    Ulighed rammer alle

    Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet
    Det ser ikke ud som om, livet er voldsomt hårdt for de velstillede. Men er samfundet ulige, rammer sociale dårligdomme også dem.
  • 10. oktober 2006

    10-tal til Thornings eksamen

    S-formanden leverede en 'indsats over middel', mente censorerne, da Helle Thorning-Schmidt i går blev eksamineret i socialpolitik, international politik, boligpolitik og velfærdsstaten på RUC. Hun fik et 10-tal
  • Kronik
    17. juni 2017

    Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro

    Når man stikker ghettobeboere kontanthjælp og andre overførsler, slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til dem. Men pengene går ofte til misbrug, der fastholder mennesker i armod. Investér i stedet direkte i service, der klæder folk på til at tage ansvar for deres liv
    Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.
  • 12. november 2008

    Kan det betale sig at komme ud af fængslet?

    Når den tidligere straffede kommer ud af fængslet, skal vedkommende sikres et lønnet job uden skattevæsnets automatiske lønindeholdelse. Det skal være muligt for den tidligere kriminelle at få en gældssanering, der gør gældsafviklingen til en overkommelig og realistisk opgave
  • 14. marts 2002

    Fanget i fangerkulturen

    Fangerkulturen er bærende for grønlandsk identitet – og for en stor del af de grønlandske familiers økonomi. Derfor er det særdeles ømtåleligt at gribe ind i fangernes rettigheder