Emne

sociologi

Hvorfor har vi tillid til Skattefar?

Skandalerne i SKAT synes at hobe sig op i disse uger, og der ser ud til, at vores tillid til staten er raslet ned. Men er den egentlig det, og hvad betyder det, når det sker? Gert Tinggaard Svendsen fra Statskundskab på Aarhus Universitet giver her et par svar. Han er forsker i tillid og burde kunne fortælle os, hvad der sker

Matematik kunne forudsige Det Arabiske Forår

Unge er ikke i sig selv farlige. Arbejdsløshed er ikke isoleret set en trussel. Men en kombination af de to skaber revolutioner, fastslår en engelsk forskergruppe, der hævder at have fundet den matematiske nøglen bag det arabiske forår. Og det næste land bliver …

En antropologi om os selv, fordi vi står i vejen for selv

Den omdiskuterede franske sociolog Bruno Latour skriver sig, med et kombineret bog- og digitalt vokseværk, ind i historien, så man må tage hatten af og smøge ærmerne op

Hjernen på hjernen

Sociologerne Nikolas Rose og Joelle M. Abi-Rached har skrevet en fortræffelig bog om, hvad vor tids fokus på hjernen gør ved vores måde at tænke på

Alarmeret over de andres alarm

Den engelske sociolog Frank Furedi ser i en ny bog afsløringerne af medieikonet Jimmy Saviles seksuelle overgreb som symptomer på en kultur, der er blevet bange for sig selv

Europa i kamp om velfærd og fordeling

Aldrende befolkninger og middelklassens rettighedstænkning sætter den europæiske socialstat under pres. Der er behov for rettidig politisk handling, hvis velfærdsstatens fordelingskampe skal kunne reguleres demokratisk, advarer tre tyske sociologer

Europas elite misbruger krisen politisk

Den europæiske krise tydeliggør, at det europæiske samarbejde nødvendigvis må resultere i nationalstatens endeligt. Vi har ingen andre alternativer, siger den tyske sociolog Georg Vobruba, der samtidig anklager EU’s politikere for at dramatisere situationen

Læserne spørger: Henning Bech

»Racisme er efter min opfattelse en urimeligt nedvurderende holdning til mennesker ud fra deres race, kultur eller etnicitet. Set ud fra det har jeg nok måske, i al fald privat, været lidt småracistisk af og til ...«

’Mere vil have mere. Sådan er det jo’

Der kan være mange grunde til at dyrke fitness, men hos mange af dem, der styrketræner, går en tankegang igen: Kroppen skal kunne yde endnu mere. Er den økonomiske tankegang om evig vækst flyttet ind i de danske fitnesscentre?

Krise + kritik = fremskridt = permanent krise?

Har den gamle formel for historisk fremskridt mistet sin gyldighed, og er vi kommet ind i en ny historisk periode, hvor krisen er blevet mere eller mindre permanent, og hvor kritik ikke leder til et nyt og bedre samfund? Sociologen Peter Wagner hjælper os et stykke på vej

Sider

Mest læste

  1. Coronakrisen bekræfter, at kapitalismen kun kan holde sig stabil med permanent og destruktiv vækst. Derfor må vores udmattede højhastighedssamfund ikke blindt vende tilbage til den nådesløse acceleration og beklemmende fremmedgørelse, der herskede dagen før krisen, mener stjernesociologen Hartmut Rosa
  2. Mens kvindelige singler omtales som et 'powerbrand', er der på samfundets bund en anden single, der er sat af både økonomisk og uddannelsesmæssigt. Tabermanden, som han kaldes, er blevet et samfundsproblem, og det ville hjælpe os alle, hvis han fik sig en kæreste
  3. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  4. Parterapeuters råd har ikke kun personlige, men også politiske konsekvenser. Hvis terapeuten ikke kan analysere, at patriarkalsk magt og kønsroller spiller ind i parforholdet, fastholder vedkommende en ulige status quo, skriver psykolog Sølve Storm Falkenberg i dette debatindlæg
  5. Max Webers vidunderlige klassiker ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’ er kommet i en flot, definitiv dansk udgave
  6. 25 år efter sin oprindelige udgivelse fremtræder Michel Foucaults hovedværk ’Overvågning og straf’ som en eminent analyse af magtteknikker og disciplinering
  7. Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans måske
  8. Hvordan indrettes et uddannelsessystem med læseplaner og pædagogiske metoder i et samfund under konstant forandring? Pædagogik har traditionelt været bygget op omkring en verdens-opfattelse præget af det konstante og ønsket om at bringe kulturen videre til næste generation. Men hvad er der at viderebringe? Og kan de bruge den ældre generations tankegods og værdier?