Emne

sociologi

Et modigt genmæle mod tidsånden

Med den tysk-britiske sociolog Ralf Dahrendorfs død onsdag har europæisk åndsliv mistet en af sine dygtigste og mest reflekterede liberale intellektuelle

Neo-stammens far på besøg

Vi er på vej ind i en tid, hvor det umiddelbare, kropslige og æstetiske kommer i centrum. Sådan sagde den franske sociolog Michel Maffesoli ved en offentlig forelæsning på Københavns Universitet i går

Den realistiske utopi

Den kendte britiske sociolog Anthony Giddens snakker om Marx, om fodbold - og ser klimaforandringer som udgangspunkt for en ny samfundsteori baseret på en utopisk tænkning

Den uacceptable virkelighed

30 år efter udgivelsen af sociologerne Pierre Bourdieu og Luc Boltanskis opsigtsvækkende artikel 'Produktionen af den herskende ideologi', udgiver Boltanski helt i en ny tids ånd en ikke rystende, men rørende lille bog om tilblivelsen af artiklen

Kald det kærlighed, kald det ...

Sociologen Niklas Luhmann filosoferede knastørt over begrebet kærlighed. Han kom frem til, at kærlighed fungerer som en usædvanligt risikabel måde at organisere sociale systemer på

Flere sindslidende er fanget i hjemmet uden hjælp

Et stigende antal socialt isolerede sindslidende får stadig sværere ved at få hjælp, fordi bureaukratisering af kommunerne lægger alt for snævre rammer for uformel, akut tilbud om støtte. Sådan lyder kritikken både nede i systemet og fra forskere

Vi er gået fra en stat, der forhandler, til en stat, der intervenerer

Den danske velfærdsstat er bygget op omkring konsensus. Men siden 90'erne er beslutningerne i stigende grad blevet taget af en enerådig stat. Det er også en slags demokrati, mener professor Lars Bo Kaspersen, der har analyseret fænomenet i en ny bog

De moderne moralske problemer

Den britiske sociolog Steven Lukes har skrevet en bog imod den moralske relativisme, som bliver strålende, fordi han insisterende forsøger at forstå og kvalificere relativismen som en intellektuel position

'Borgerlig kultur' er ideologisk synsforstyrrelse

'Borgerlig kultur' afviser sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt. Men perspektivet er baseret på stråmandsargumentation og ideologisk snæversyn

Giver straf fred i sjælen?

At retten er 'opbyggelig' i stedet for straffende eller nedbrydende, betyder, at nogen (i heldigste fald både forbryder og offer) kommer menneskeligt styrket ud af forløbet

Sider

Mest læste

  1. Den tyske sociolog Hartmut Rosa viser i sin nye lille bog, hvorfor livet ikke kan indfanges og kontrolleres. Selve livet sker bag om ryggen på kontrollen
  2. Coronakrisen bekræfter, at kapitalismen kun kan holde sig stabil med permanent og destruktiv vækst. Derfor må vores udmattede højhastighedssamfund ikke blindt vende tilbage til den nådesløse acceleration og beklemmende fremmedgørelse, der herskede dagen før krisen, mener stjernesociologen Hartmut Rosa
  3. Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans måske
  4. For Bourdieu var sociologiens felter struktureret som et forhold mellem en dominerende og en domineret part. Hans måde at tænke på er umiddelbart let at overtage – men har også problematiske arvtagere
  5. EU tænker på sig selv som det oplyste demokratis højdepunkt, mens folket – demos – er xenofobiske hyklere. Det er med den selvforståelse, at det bliver muligt så nonchalant at affærdige og ignorere de nationale vælgeres ønsker
  6. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  7. Filippinske Vanessa Faith Agreda har i snart et år arbejdet som au pair i Gentofte. Imens har hun gennemført et sociologisk feltstudie blandt 50 kolleger og veninder i kommunen for at kortlægge forholdene for au pair-piger i Danmark. Og det ser værre ud end hidtil antaget, rapporterer hun
  8. Det moderne samfunds arbejdsdeling gør os til større individualister, men den gør os også mere solidariske, mener solidaritetens 'far', Emile Durkheim Sociologi Hvordan står det til med solidariteten i det moderne velfærdssamfund? Er vi blevet til en flok individualister, der er mere optagede af vores eget ve og vel end af naboens? I moderne sociologi er det en udbredt antagelse, at der i det moderne, eller senmoderne, samfund er sket en omfattende kulturel frisættelse, der har løsnet vores bindinger til de gamle fællesskaber: kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser, partiforeningen...