Emne

solidaritet

På gaden i den franske provins: »Jeg tror, det ender i en lille borgerkrig«

Hver lørdag de seneste 15 uger har gaderne i centrum af den sydfranske by Pau været fyldt med demonstrerende borgere, politi og tåregas. Men på trods af kaos, vold og forskellige krav, har De Gule Veste en vigtig sag, mener de fleste af de indbyggere, som Information møder på gaden

Venstrefløjen genoplives nedefra

Venstrefløjen blomstrer i flere europæiske lande. De sociale bevægelser, der opstod som en reaktion på finanskrisen og nedskæringspolitikken, har skabt ny tro på et andet og mere solidarisk samfund
OK18

Da solidariteten pludselig fandt sit udtryk

I årevis har fagforeningerne meldt om dalende engagement og medlemstal. Nu er sygeplejersker villige til at strejke for lærerne og omvendt. Og deres kamp for bedre arbejdsvilkår ses af mange som et forsvar for en velfærd under pres, viser undersøgelser. Måske har arbejdsgivere og regering forregnet sig med storlockouten. Solidariteten er vendt stærkt tilbage, siger forsker

’Solidariteten opstår først, når man erkender sit eget privilegium’

Med sin nye bog ’Bag bakkerne, kysten’ ønsker Peter-Clement Woetmann at give plads til sorgen over de mange mennesker, som dør i forsøget på at flygte til Europa. Der er behov for en ny solidaritet i vores syn på flygtningekrisen, mener han

Scanguilt: Kan følelser af skam og skyld føre til politisk forandring?

’Scanguilt’ er en særlig form for skyld- og skamfølelse, vi skandinavere føler, når vi konfronteres med egne privilegier og rigdom – og andres mangel på samme. Skammen er massivt tilstede i litteraturen, kunsten og kulturen. Men fører den nogensinde til social og politisk handling for at udjævne de forskelle? Nok ikke, men derfor er der gode grunde til at tage den alvorligt alligevel

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
Svend Brinkmann svarer

Af og til er det faktisk samfundets skyld

Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på

Solidariteten lever

Det er sjældent, at filmfestivalen i Cannes er så åbenlyst politisk – den opgave har konkurrenten i Berlin taget på sig – men i år handlede adskillige af konkurrencefilmene om menneskelig og økonomisk armod, flygtninge og kampen for et værdigt liv.
Det post-solidariske samfund

’Solidaritet har fået en klang af tossegodhed’

Det moderne kontanthjælpsloft medvirker til, at næsten 12.000 mennesker ryger under den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Vi lever i et post-solidarisk samfund, hvor uligheden stiger som konsekvens af en overfladisk frihedsforståelse, siger chefen for Kirkens Korshær

Når Internationale lyder, rejser jeg mig op

For nogen lyder det forældet at lade de røde faner vaje og tale om ’arbejderkamp’ og international kampdag, som vi gjorde i går. Men i virkeligheden er det fuldstændig aktuelt.

Sider

Mest læste

  1. PÅ FORSIDEN af Socialisten blev der den 2.maj 1872 kaldt til folkemøde på Fælleden søndagen efter. Den sociale harme var stor – bægeret var fuldt. Dagen efter forbød politiet mødet – og da søndagen oprandt og harmen kun var vokset, udviklede det sig til det sammenstød, der blev kendt som Slaget på Fælleden...
  2. Strengere straffe forhindrer ikke forbrydelser, så hvorfor kræver politikere gang på gang straffene skærpet, alt imens fængslerne i stigende grad fungerer som velfærdssamfundets skraldeplads?
  3. Når unge bebrejder sig selv for deres nederlag, er det et billede på den generelle mentalitetsændring, samfundet har gennemgået i sidste årti. Her spillede opsving og øget individualisering en stor rolle. Men krisen er godt i gang med at ændre de unges indstilling, mener kultursociolog
  4. Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  5. Hvornår har vi sidst set en ungdomsdemonstration i København, der handlede om andet end de unge selv?
  6. Curt Sørensen lagde i en nylig kronik i Information vægt på en række grundlæggende værdier, der konstituerer socialismen, men afstår - i øvrigt lige som Karl Marx - fra at beskrive en model for hvordan, værdierne udmøntes i et konkret socialistisk samfund.
  7. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  8. Det er ikke finanskrisen og globaliseringen, som truer det danske velfærdssamfund. Det gør derimod den tiltagende egomentalitet, hvor vi fravælger de fællesskaber og den solidaritet, der udgør velfærdsstatens fundament