Emne: solidaritet
Seneste artikler
En tidligere version af Peter-Clement Woetmanns nye bog, ’Bag bakkerne, kysten’, blev oprindeligt læst op som en performance på Det Kongelige Teater i efteråret.

’Solidariteten opstår først, når man erkender sit eget privilegium’

Med sin nye bog ’Bag bakkerne, kysten’ ønsker Peter-Clement Woetmann at give plads til sorgen over de mange mennesker, som dør i forsøget på at flygte til Europa. Der er behov for en ny solidaritet i vores syn på flygtningekrisen, mener han

Scanguilt: Kan følelser af skam og skyld føre til politisk forandring?

’Scanguilt’ er en særlig form for skyld- og skamfølelse, vi skandinavere føler, når vi konfronteres med egne privilegier og rigdom – og andres mangel på samme. Skammen er massivt tilstede i litteraturen, kunsten og kulturen. Men fører den nogensinde til social og politisk handling for at udjævne de forskelle? Nok ikke, men derfor er der gode grunde til at tage den alvorligt alligevel
Kronik
På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’
Svend Brinkmann svarer
Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på

Af og til er det faktisk samfundets skyld

Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på

Solidariteten lever

Det er sjældent, at filmfestivalen i Cannes er så åbenlyst politisk – den opgave har konkurrenten i Berlin taget på sig – men i år handlede adskillige af konkurrencefilmene om menneskelig og økonomisk armod, flygtninge og kampen for et værdigt liv.
Det post-solidariske samfund
’Jeg synes, at denne her konsekvente, vedholdende, næsten papegøjeagtige gentagelse af, at du er ikke noget, hvis du ikke er i arbejde, og du må se at komme i arbejde, for så bliver alt godt, og du bliver et værdigt medlem af samfundet, den udhuler grundlæggende vores værdighed som mennesker ved bare at være dem, vi er,’ siger Helle Christiansen.

’Solidaritet har fået en klang af tossegodhed’

Det moderne kontanthjælpsloft medvirker til, at næsten 12.000 mennesker ryger under den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Vi lever i et post-solidarisk samfund, hvor uligheden stiger som konsekvens af en overfladisk frihedsforståelse, siger chefen for Kirkens Korshær

Når Internationale lyder, rejser jeg mig op

For nogen lyder det forældet at lade de røde faner vaje og tale om ’arbejderkamp’ og international kampdag, som vi gjorde i går. Men i virkeligheden er det fuldstændig aktuelt.

Mine forældres generation har misforstået, hvad solidaritet er

Hvor længe skal vi høre dem, der har tabt det hele på gulvet, fortælle myter om moralsk degeneration og manglende solidaritet hos den yngre del af befolkningen?
Den syriskfødte læge Haifaa Awad håber, at det nye år kan forstærke de gode og solidariske tendenser, som hun har iagttaget et vække af i 2015

Det gode liv - Haifaa Awad

Den syriskfødte læge Haifaa Awad håber, at det nye år kan forstærke de gode og solidariske tendenser, som hun har iagttaget et vække af i 2015

Ryanair har styrket fællesskabet

Solidariteten er ikke ved at uddø på arbejdsmarkedet – tværtimod. Når pengestærke udenlandske virksomheder som Ryanair vil smadre vores løn- og arbejdsforhold, så står kolleger på tværs af fag og branche sammen

Sider

Mest læste

  1. Med sin nye bog ’Bag bakkerne, kysten’ ønsker Peter-Clement Woetmann at give plads til sorgen over de mange mennesker, som dør i forsøget på at flygte til Europa. Der er behov for en ny solidaritet i vores syn på flygtningekrisen, mener han
  2. Når unge bebrejder sig selv for deres nederlag, er det et billede på den generelle mentalitetsændring, samfundet har gennemgået i sidste årti. Her spillede opsving og øget individualisering en stor rolle. Men krisen er godt i gang med at ændre de unges indstilling, mener kultursociolog
  3. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  4. Katastrofefilm er en af Hollywoods veletablerede genrer. Men ligesom fiktion sjældent kan overgå virkeligheden, kan de færreste spillefilm måle sig med Gonzalo Arijóns dokumentarfilm 'Stranded', hvor de overlevende fra et flystyrt i Andesbjergene i 1972 for første gang står frem og fortæller deres historie
  5. Den aktuelle krise sætter velfærdsstaten under pres og svækker troen på markedskræfternes frie spil. Til gengæld inviterer krisen til fordomsfri debat om civilsamfundets selvorganiserede aktiviteter. Det kan skabe grundlag for nye frivillige fællesskaber og tillidsbaseret velfærd
  6. 'Sort arbejde er usolidarisk' eller: 'Sort arbejde er en modreaktion mod velfærdstyranniets klientgørelse af frie, handlekraftige individer'. Fløjene står langt fra hinanden, men i sidste ende handler det om vores selvopfattelse som velfærdssamfund
  7. Antallet af kollektiver er faldet, men er boformen faktisk ikke mere relevant netop nu, hvor folk for alvor kæmper med at få hverdagen til at hænge praktisk sammen? Anna von Sperling opsøger det kollektiv i Århus, hvor hun var barn i 1970’erne
  8. Det er ikke finanskrisen og globaliseringen, som truer det danske velfærdssamfund. Det gør derimod den tiltagende egomentalitet, hvor vi fravælger de fællesskaber og den solidaritet, der udgør velfærdsstatens fundament