Emne

solidaritet

Fra euro-uro til idyl i Frankrig

Valgkampen afslører ny konsensus om franske ØMU-betingelser - men på kollisionskurs med Tyskland Har den forhastede, kaotiske, uinspirerede og flade franske valgkamp, som mediernes dommere dømmer så strengt, trods alt frembragt et lille mirakel? Europa, der var præsident Chirac's officielle begrundelse for at udskrive valg i utide, smuttede tidligt ud af valgkampen, men er nu vendt tilbage, og der aftegner sig en ny fransk konsensus, for ikke at sige et kompromis mellem dem, der sagde ja, og dem, der sagde nej, til Maastricht i 1992...

Japanere og fransk arrogance lukker bilfabrik

Renault-top dirigerer lukning af bilfabrik i Belgien fra Paris og skyder skylden på globaliseringen. Afmagt er konsekvensen, en styrket højrefløj kan blive resultatet Det er ikke videnskabeligt bevist, at århusianere er dummere end andre mennesker, men et eller andet folkefærd skal jo være offer for vittighederne...

Blair og det forvaltede pund

Under endnu et stormløb mod Major står præmisserne for valget stadig klarere Fornuften i en effektiv, professionel markedsføring af politiske partier og deres ledere drages efterhånden ikke mere for alvor i tvivl...

Voldens spor, æstetisk og politisk

Nye læsere kan begynde her Vold på filmlærredet, tv-skærmen og teaterscenen har været ugens store tema i Information. Debatten har haft to begyndelsespunkter. Det ene er teaterensemblet Dr...

Frankrigs socialrealistiske parti i dilemma

Frankrigs socialister siger farvel til utopierne - men stiller skrappe betingelser for ØMU'en Det franske Socialistpartis leder, Lionel Jospin, har lanceret et nyt ord: Venstre-realisme...

Sider

Mest læste

  1. Det moderne samfunds arbejdsdeling gør os til større individualister, men den gør os også mere solidariske, mener solidaritetens 'far', Emile Durkheim Sociologi Hvordan står det til med solidariteten i det moderne velfærdssamfund? Er vi blevet til en flok individualister, der er mere optagede af vores eget ve og vel end af naboens? I moderne sociologi er det en udbredt antagelse, at der i det moderne, eller senmoderne, samfund er sket en omfattende kulturel frisættelse, der har løsnet vores bindinger til de gamle fællesskaber: kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser, partiforeningen...
  2. Når unge bebrejder sig selv for deres nederlag, er det et billede på den generelle mentalitetsændring, samfundet har gennemgået i sidste årti. Her spillede opsving og øget individualisering en stor rolle. Men krisen er godt i gang med at ændre de unges indstilling, mener kultursociolog
  3. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  4. Argentinerne samles i morgen på Plaza de Mayo i Buenos Aires for at mindes trediveårsdagen for det sorteste kapitel i landets historie
  5. Hvornår har vi sidst set en ungdomsdemonstration i København, der handlede om andet end de unge selv?
  6. Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  7. Curt Sørensen lagde i en nylig kronik i Information vægt på en række grundlæggende værdier, der konstituerer socialismen, men afstår - i øvrigt lige som Karl Marx - fra at beskrive en model for hvordan, værdierne udmøntes i et konkret socialistisk samfund.
  8. Sammenhængskraft ikke er nødvendigvis et underlødigt begreb, der er ensbetydende med lukkethed, men kan også fungere som et redskab til at løse konkurrencestatens sociale udstødelse