Emne

sorg

Terror i Hanau: »Når vi migranter flytter hjem, har Tyskland for alvor et problem«

Tyske Hanau slikker sine sår efter massakren og diskuterer, hvem terroristen var. Og om hans højreradikale vanvid er smitsomt

Ny salmebog sætter ord på sygdom, død og tab: »Jeg bærer et sønderknust hjerte«

De sørgende vil råbe og stille store og vilde spørgsmål. De har brug for et sprog for deres tab. Således også hos Iben Krogsdal, der har skrevet nye salmer over gamle salmer

I 2017 tog Naja Marie Aidt hul på sorglitteraturen og satte ord på undtagelsestilstanden, hvor intet almindeligt giver genlyd

En bølge af sorglitteratur er i de seneste år rullet ind over os. Den kom først og fremmest med Naja Maria Aidt og Caroline Albertine Minor

Det har været et filmår fuld af menneskeligt mismod – og enkelte mirakler

Midt i al balladen på Den Danske Filmskole og den megen snak om tv-serier og streamingtjenester er der i 2019 også blevet plads til et par vaskeægte, danske filmmirakler, ikke mindst Frelle Petersens prunkløse, jordbundne ’Onkel’

’En hvid, hvid dag’ er et karakterstudie i sorgens væsen, og det er fuldstændig forrygende

»Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden

Et liv er forbi: Gå aldrig samme vej hjem, som du gik ud

Selv Leif Ellegaards bisættelse var en fest. Han havde plads til både familie, venner og peruvianske fløjtespillere på sin gård, men han havde aldrig plads til bekymringer

’Farvel, genfærd’ viser, hvordan savn kan fylde så meget i et liv, at det næsten går i stå

Hovedperson og læser spærret inde i en klaustrofobisk sorg

Hvordan kunne solen skinne så nådesløst, når min pige netop var død?

I denne uge måtte kultur- og kirkeminister Joy Mogensen opleve den store sorg at miste sit lille barn. Oplevelsen står Joy Mogensen ikke alene med, spædbørnsdød sker oftere end man tror. Omgivelserne kan ikke omgøre tragedien, men de kan gøre det nemmere for de sørgende at vende tilbage til livet

Det lykkes ikke ’Koko-di Koko-da’ at gøre de mystiske eventyrelementer ægte uhyggelige

Svenske Johannes Nyholm vil i ’Koko-di Koko-da’ vist fortælle en fabel om et sorgramt pars kamp for ikke at gå til grunde i sorgen, men de bizarre figurer og brutale situationer er for umotiverede og for undervældende iscenesat til rigtig at fungere

’Amanda’ er en pæn og opbyggelig fremstilling af sorgarbejdet efter et terrorangreb

Franske Mikhaël Hers’ afdæmpede dramafilm ’Amanda’ handler om den store sorg og det stille slid med at passe på hinanden, der følger efter et terrorangreb for de pårørende til et af ofrene. Vrede og had er ude af billedet, og filmen fokuserer i stedet på en ung mand, der må tage ansvaret for sin niece på sig

Sider

Mest læste

  1. Jonas og Ina Froberg valgte at afbryde graviditeten i 23. uge, fordi den datter, de ventede, havde en alvorlig sygdom. Fødslen blev både en smuk og sørgelig begivenhed for både familien og den jordemoder, der fulgte dem hele vejen. Men valget gør stadig ondt
  2. Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
  3. For to år siden døde Naja Marie Aidts 25-årige søn, da han kastede sig ud af et vindue fra fjerde sal i en svampepsykose. Nu har hun skrevet Carls bog, en nødvendig bog, der efterlader læseren dybt berørt
  4. I 2018 kommer sorgdiagnosen. Vil det omsider give mennesker i sorg et frirum til at sørge i fred? Eller vil det tværtimod opstille nye krav om, hvordan man sørger rigtigt? Bliver sorg noget, vi skal leve op til? Og hvad med dem, der sørger for lidt?
  5. Psykisk sundhed er betinget af psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Når psykiske diagnoser fejlagtigt klassificeres som sygdom, kan det få alvorlige sundhedsmæssige, eksistentielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
  6. Det bedste ved Amalie Langballes debutroman ’forsvindingsnumre’ er det, der står uden for fortællingen: de rene og stærke beskrivelser af sorg. Magtesløsheden, den dårlig samvittighed, det tærende savn og vreden
  7. Tyske Hanau slikker sine sår efter massakren og diskuterer, hvem terroristen var. Og om hans højreradikale vanvid er smitsomt
  8. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’