Emne

sorg

»Jeg lavede meget musik, som blev droppet, fordi den var for trist«

Da komponisten Signe Lykke skrev musik til dokumentarfilmen ’Den nat vi faldt’ om en kvinde, der mister sin mand, og den sorg, hun gennemgår, var ambitionen ikke at manipulere nogen til at græde, men derimod at åbne op for et bredere spektrum af følelser

Hvor er det nu, jeg har set alle de film i den film før?

Samanou A. Sahlstrøms tunge film om den største sorg og fortvivlelse, et ægteskab kan opleve, at miste et barn, har gribende scener, men sætter også hjernen i filmquizmode med alt det, den minder en smule (for meget) om

Min far fik ikke muligheden for at vælge en værdig død, men det kan du gøre i dag

Nu kan patienter selv vælge, om de vil have livsforlængende behandling i tre specifikke situationer. Alle burde tage stilling, både for sin egen og for sine pårørendes skyld, skriver sygeplejerske Signe Jensen i dette debatindlæg

Portishead-forsanger skriver med sin egen sorg oven på polsk komponists sorg

Beth Gibbons – forsanger i Portishead – har taget et vovet spring ud i Henryk Góreckis ’Symphony No. 3 (Symphony of Sorrowful Songs)’. Med børns og mødres adskillelse som tema er symfonien gjort af et ugennemtrængeligt tungt stof, men alligevel lykkes det Gibbons at tilføje værket sine egen blues

At overkomme døden

Nyttig og indsigtsfuld håndbog for efterladte troende som det modsatte

Sorgen over afdøde er en naturlig del af livet, men alligevel giver vi den ikke plads

Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg

Livets sidste tilstand

Hanne Marie Svendsens lille nye bog ’Mellem regndråber’ skildrer nænsomt oplevelsen af livets sidste tilstand før tid
Anmeldelse

Amalie Langballe viser, hvordan sorg tærer på virkelighedsfornemmelsen

Det bedste ved Amalie Langballes debutroman ’forsvindingsnumre’ er det, der står uden for fortællingen: de rene og stærke beskrivelser af sorg. Magtesløsheden, den dårlig samvittighed, det tærende savn og vreden

»Selv om jeg ikke kigger i den, kan jeg godt lide, at bogen bare ligger i et hjørne af kufferten«

Mens fotografen Fryd Frydendahl forsøgte at hele efter bruddet med sin eksmand, boede hun i flere måneder på hemsen i sin veninde Tanjas kolonihavehus. Her fandt hun den konceptuelle franske kunstner Sophie Calles bog ’Exquisite Pain’, som har været hos hende lige siden

Sider

Mest læste

  1. Jonas og Ina Froberg valgte at afbryde graviditeten i 23. uge, fordi den datter, de ventede, havde en alvorlig sygdom. Fødslen blev både en smuk og sørgelig begivenhed for både familien og den jordemoder, der fulgte dem hele vejen. Men valget gør stadig ondt
  2. Når jeg debatterer døden og sorgen over den med danskere, står ét klart: Ingen kan forestille sig, at de selv skal dø. Jeg kender det fra mig selv. Selv da lægerne fastslog, at min søn var uden chance for at overleve sin kræftsygdom, ledte jeg på højtryk efter en kur i stedet for at koncentrere mig om et roligt farvel
  3. Det bedste ved Amalie Langballes debutroman ’forsvindingsnumre’ er det, der står uden for fortællingen: de rene og stærke beskrivelser af sorg. Magtesløsheden, den dårlig samvittighed, det tærende savn og vreden
  4. Usentimentalt om sorg
  5. Jeg ved noget om at miste, men hvad kunne du egentlig tænke dig at høre? Alt andet end det, jeg kan fortælle, tror jeg
  6. Psykisk sundhed er betinget af psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Når psykiske diagnoser fejlagtigt klassificeres som sygdom, kan det få alvorlige sundhedsmæssige, eksistentielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
  7. Vi forventer, at døden sætter gang i et fast handlingsmønster: Et menneske dør, de pårørende sørger, de pårørende kommer sig. Men døden ophæver regler. Så forvent ikke, at de sørgende opfører sig normalt. Der er intet normalt over at miste et menneske, man elsker
  8. I 2018 kommer sorgdiagnosen. Vil det omsider give mennesker i sorg et frirum til at sørge i fred? Eller vil det tværtimod opstille nye krav om, hvordan man sørger rigtigt? Bliver sorg noget, vi skal leve op til? Og hvad med dem, der sørger for lidt?