De sørgende vil råbe og stille store og vilde spørgsmål. De har brug for et sprog for deres tab. Således også hos Iben Krogsdal, der har skrevet nye salmer over gamle salmer
Midt i al balladen på Den Danske Filmskole og den megen snak om tv-serier og streamingtjenester er der i 2019 også blevet plads til et par vaskeægte, danske filmmirakler, ikke mindst Frelle Petersens prunkløse, jordbundne ’Onkel’
»Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden
Selv Leif Ellegaards bisættelse var en fest. Han havde plads til både familie, venner og peruvianske fløjtespillere på sin gård, men han havde aldrig plads til bekymringer
I denne uge måtte kultur- og kirkeminister Joy Mogensen opleve den store sorg at miste sit lille barn. Oplevelsen står Joy Mogensen ikke alene med, spædbørnsdød sker oftere end man tror. Omgivelserne kan ikke omgøre tragedien, men de kan gøre det nemmere for de sørgende at vende tilbage til livet
Svenske Johannes Nyholm vil i ’Koko-di Koko-da’ vist fortælle en fabel om et sorgramt pars kamp for ikke at gå til grunde i sorgen, men de bizarre figurer og brutale situationer er for umotiverede og for undervældende iscenesat til rigtig at fungere
Franske Mikhaël Hers’ afdæmpede dramafilm ’Amanda’ handler om den store sorg og det stille slid med at passe på hinanden, der følger efter et terrorangreb for de pårørende til et af ofrene. Vrede og had er ude af billedet, og filmen fokuserer i stedet på en ung mand, der må tage ansvaret for sin niece på sig
Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
Mange pårørende til personer med demens lider af såkaldt ventesorg, som rammer, længe før den demente dør. Lykke Kjærside på 29 år har netop mistet sin demente far efter et sygdomsforløb på 15 år. For hende var omverdenens manglende forståelse for ventesorgen noget af det sværeste ved forløbet
Psykisk sundhed er betinget af psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Når psykiske diagnoser fejlagtigt klassificeres som sygdom, kan det få alvorlige sundhedsmæssige, eksistentielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg
Når jeg debatterer døden og sorgen over den med danskere, står ét klart: Ingen kan forestille sig, at de selv skal dø. Jeg kender det fra mig selv. Selv da lægerne fastslog, at min søn var uden chance for at overleve sin kræftsygdom, ledte jeg på højtryk efter en kur i stedet for at koncentrere mig om et roligt farvel
Jonas og Ina Froberg valgte at afbryde graviditeten i 23. uge, fordi den datter, de ventede, havde en alvorlig sygdom. Fødslen blev både en smuk og sørgelig begivenhed for både familien og den jordemoder, der fulgte dem hele vejen. Men valget gør stadig ondt
I 2018 kommer sorgdiagnosen. Vil det omsider give mennesker i sorg et frirum til at sørge i fred? Eller vil det tværtimod opstille nye krav om, hvordan man sørger rigtigt? Bliver sorg noget, vi skal leve op til? Og hvad med dem, der sørger for lidt?
