Emne

sorg

Feature
29. april 2017

Barndommen er ikke bare Fætter BR, badeland og ingen bekymringer

Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?
Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?
Kommentar
26. april 2017

Min uhelbredeligt syge far er symbolet på verdens uretfærdighed

Meningen med livet får en anden betydning, når man som en 18-årig står over for den frygtelige kendsgerning, at ens far er uhelbredeligt syg, og der blot er tilbage at vænne sig til tanken og vente
Interview
22. april 2017

’Man ved jo godt, at folk kan dø, men ikke hvordan det er, når de ikke længere kan genkende en’

Forfatter Caroline Albertine Minor mistede sin kæreste, da han for tre år siden led af hukommelsestab, efter at han var ude for en trafikulykke. Men hvordan sørger man over en krop, som ikke er død? Dette spørgsmål undersøger hun i sin nye novellesamling ’Velsignelser’
Caroline Albertine Minors kæreste var ude for en trafikulykke, hvor han ramte asfalten ’med en sådan kraft, at hans hjerne rikochetterede i kraniet’, som der står i hendes nye novellesamling ’Velsignelser’. Først var han i koma, siden vågnede han, men han huskede hverken Caroline Minor eller deres søn.
Klumme
22. april 2017

Sorgens teater

En ung mand hængte sig. Han kunne ikke bære sin egen fortvivlelse. I stedet måtte hans forældre bære den. Fortvivlelsen, der var inde i drengen, blev deres
En ung mand hængte sig. Han kunne ikke bære sin egen fortvivlelse. I stedet måtte hans forældre bære den. Fortvivlelsen, der var inde i drengen, blev deres
Leder
5. april 2017

Den svære abort

Hvis man går ind for abort, må man også være klar til at se det, man aborterer. Dermed bliver holdningen kun mere kvalificeret
Et billede fra historien ’Hun var vores datter, som vi desværre ikke kunne få med hjem’, hvor mor Ina får Alma op til sig med det samme: »Jeg skal bare have hende helt ind på huden. Jeg skal bare tage hende ind«, siger hun.
Sorg
1. april 2017

’Hun var vores datter, som vi desværre ikke kunne få med hjem’

Jonas og Ina Froberg valgte at afbryde graviditeten i 23. uge, fordi den datter, de ventede, havde en alvorlig sygdom. Fødslen blev både en smuk og sørgelig begivenhed for både familien og den jordemoder, der fulgte dem hele vejen. Men valget gør stadig ondt
»Vi vil gerne vise andre, som kommer i samme situation, at der ikke en nogen grund til de skræmmende billeder, man kan have i hovedet,« siger Ina Froberg. Inden Almas fødsel, havde hun sammen med Jonas forgæves søgt på nettet efter billeder af fødsel og barn tidligt i graviditeten. Derfor sagde de ja til, at fotografen Cathrine Ertmann kunne dokumentere begivenheden.
Interview
1. april 2017

’Der er noget forstemmende over dem, der skriver smukt og formfuldent om depression’

Hvordan lever man tæt på et menneske, der nogle gange ønsker at dø? Den norske forfatter Merethe Lindstrøm har skrevet en selvbiografisk roman om psykisk sygdom, mørke og frostklare landskaber. Og om at skrive sig ind i det kaos, livet også er
Merethe Lindstrøms selvbiografiske roman ’Fra vinterarkiverne’ handler om Merethe, der sammen med sin familie flytter på landet. Hendes mand Mats er bipolar og rammes med jævne mellemrum af dyb depression, falder tilbage i forskellige former for misbrug og tænker på at ville dø.
Kronik
30. marts 2017

Når ens kære dør, må man genopdage sig selv

Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
Anmeldelse
25. marts 2017

Tak for at rædslen har fået et sprog

For to år siden døde Naja Marie Aidts 25-årige søn, da han kastede sig ud af et vindue fra fjerde sal i en svampepsykose. Nu har hun skrevet Carls bog, en nødvendig bog, der efterlader læseren dybt berørt
Naja Marie Aidts bog er langtfra en terapeutisk bog. At man suges så voldsomt ind, gør den tværtimod til litteratur.
Kronik
13. marts 2017

Vi tror, at vi skal leve evigt – og det er vores ulykke

Når jeg debatterer døden og sorgen over den med danskere, står ét klart: Ingen kan forestille sig, at de selv skal dø. Jeg kender det fra mig selv. Selv da lægerne fastslog, at min søn var uden chance for at overleve sin kræftsygdom, ledte jeg på højtryk efter en kur i stedet for at koncentrere mig om et roligt farvel
Når jeg debatterer døden og sorgen over den med danskere, står ét klart: Ingen kan forestille sig, at de selv skal dø. Jeg kender det fra mig selv. Selv da lægerne fastslog, at min søn var uden chance for at overleve sin kræftsygdom, ledte jeg på højtryk efter en kur i stedet for at koncentrere mig om et roligt farvel

Sider