Emne

Sovjetunionen

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig

’Mit børnehjem i Kabul’ fortæller charmerende om en af verdenshistoriens bifigurer

Gadedrengen Qodrat vokser op på et børnehjem i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan i Shahrbanoo Sadats på én gang livsbekræftende og lidt forstemmende ’Mit børnehjem i Kabul’

Flemming Rose: Andrej Sakharov betalte en høj pris for at forsvare individets rettigheder

Den russiske opfinder af brintbomben, Andrej Sakharov, mistede sin stjernestatus i Sovjetunionen, da han udfordrede styret og tog kampen op for menneskerettighederne. Hans forsvar for alle, der er undertrykte som følge af deres overbevisninger, er forbilledligt, skriver seniorforsker Flemming Rose om sin politiske helt

Forlægget for Tarkovskijs ’Stalker’ er en skarp og absurd filosofisk fabel

Forlaget Kosmos planlægger at udgive mere sciencefiction fra den ikke-engelsksprogede verden. Kom bare med det! Deres to nyoversatte, sovjetiske sci-fi-klassikere er stadig værd at læse

Rusland er tilbage i Afrika, og som i Syrien spiller de efter egne regler

I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik

De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen

Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning

’Rød sult’ er oplysende og rystende læsning. Man skal bare lukke øjnene for Applebaums politiske dagsorden

Forstå vore dages konflikt mellem Ukraine og Rusland gennem Anne Applebaums bog ’Rød sult’. Det er oplysende og rystende læsning
Essay

Sofi Oksanen: Vi har indoptaget det russiske styres farlige fortælling

Propaganda og manipulation forbliver i sproget og i hukommelsen i årtier. Sovjetunionen efterlod en frugtbar jord, hvorfra det var let for Rusland at fortsætte med at udøve sin imperialisme over naboerne. I Vesten mangler man modstandskraft og forestillingsevne til at indse, at Rusland er en ekspansionistisk magt. Finsk-estiske Sofi Oksanen skriver om at leve i Ruslands skygge
Anmeldelse

Ønsket om at vide mere vokser eksplosivt under læsningen

Ilija Trojanows stærke og underholdende romanfortælling fra det bulgarske diktatur beskriver den politiske fanges fortvivlede vrede og diktaturstatens forrykthed med en paradoksal blanding af indlevelse og omsvøb, der vækker læserens nysgerrighed efter mere
Interview

Ilija Trojanow: ‘Big data begyndte i det totalitære Østeuropa’

Hvis vi tror, at der efter omvæltningerne i 1989 blev gjort op med de kommunistiske diktaturstater, så må vi ifølge den tysk-bulgarske forfatter Ilija Trojanow tro om igen. Han ser nemlig en forbindelse mellem kommunisttiden og nutidens populistiske bevægelser og overvågningssamfund

Sider

Mest læste

  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
  3. Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
  4. PÅ FORSIDEN af Socialisten blev der den 2.maj 1872 kaldt til folkemøde på Fælleden søndagen efter. Den sociale harme var stor – bægeret var fuldt. Dagen efter forbød politiet mødet – og da søndagen oprandt og harmen kun var vokset, udviklede det sig til det sammenstød, der blev kendt som Slaget på Fælleden...
  5. Hvordan kunne der ske så meget, når Hitler selv gjorde så lidt for det, siger professor i europæisk samtidshistorie INTERVIEW Den britiske historiker Ian Kershaw, professor i europæisk samtidshistorie ved universitetet i Sheffield, har netop besøgt Københavns Universitet i anledning af udsendelsen af første bind af hans 2000-siders biografi om Adolf Hitler...
  6. Om mødet mellem Aleksander Solzhenitsyn og Joseph Brodsky, der aldrig fandt sted
  7. Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  8. Jeg formoder, at Stalin tiltænkte Danmark samme skæbne som de tre andre små baltiske lande. Men også mange i Danmark så frem til, at netop sovjettropperne skulle befri os For et par menneskealdre siden havde Københavns universitet, dengang Danmarks eneste, to markante historieprofessorer: Erik Arup (Nordisk Historie) og Aage Friis (Danmarkshistorie)...