Den brillante film ’Den sorte jord’ fortæller den sande, vilde historie om idealisten, der afslørede Stalins massive udsultning af sin egen befolkning, der resulterede i millioner af døde. Det sker i et rytmisk og blændende filmsprog, der markerer et nyt højdepunkt for instruktøren 71-årige Agnieszka Holland
Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig
Gadedrengen Qodrat vokser op på et børnehjem i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan i Shahrbanoo Sadats på én gang livsbekræftende og lidt forstemmende ’Mit børnehjem i Kabul’
Den russiske opfinder af brintbomben, Andrej Sakharov, mistede sin stjernestatus i Sovjetunionen, da han udfordrede styret og tog kampen op for menneskerettighederne. Hans forsvar for alle, der er undertrykte som følge af deres overbevisninger, er forbilledligt, skriver seniorforsker Flemming Rose om sin politiske helt
Forlaget Kosmos planlægger at udgive mere sciencefiction fra den ikke-engelsksprogede verden. Kom bare med det! Deres to nyoversatte, sovjetiske sci-fi-klassikere er stadig værd at læse
I løbet af det seneste år er russerne blevet synlige i den diamantrige Centralafrikanske Republik. Der er historier om lyssky lejesoldater, hemmelige operationer og tre dræbte journalister – men også om øget stabilitet. Information er taget til det land, der kaldes en affyringsrampe for Ruslands genindtræden i afrikansk magtpolitik
Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
Hjemløshed, eksil og fremmedgørelse er de store temaer i Agota Kristofs forunderlige lille roman ’Det store stilehæfte’, der har været helt uopdrivelig på dansk i mange år, men nu omsider er tilgængelig i en helt ny udgave sammen med hendes to opfølgende romaner
Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog
Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
Kernenedsmeltningen for 20 år siden gav også det afgørende stød til Sovjetunionens nedsmeltning, erkender den sidste sovjetiske præsident i dette tilbageblik
Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
PÅ FORSIDEN af Socialisten blev der den 2.maj 1872 kaldt til folkemøde på Fælleden søndagen efter. Den sociale harme var stor bægeret var fuldt. Dagen efter forbød politiet mødet og da søndagen oprandt og harmen kun var vokset, udviklede det sig til det sammenstød, der blev kendt som Slaget på Fælleden...
Han skulle næsten have haft lov til at vaske hænder, inden han skal ind og trykke kongen på næven, sagde en beskidt B&W-smed, der lige havde hilst på kosmonauten Juri Gagarin. Den sovjetiske statshelt kom angiveligt med uvasket hånd i audiens hos Kong Frederik. Men hvorfor fik en repræsentant for et diktatur midt under den Kolde Krig en hjertevarm modtagelse i Danmark?
Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
