Forholdene i folkeskolen er blevet så dårlige, at børn med behov for specialundervisning bliver svigtet, hvis ikke lærerne påtager sig at agere deres advokater over for systemet
Når den manglende inklusion og forebyggelse af sårbare børns problemer skubbes videre over i langt højere udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien, så burde det være indlysende – ikke bare menneskeligt og retsligt set – at der er god, økonomisk ræson i at give inklusionen det løft, der er behov for
Langvarigt fysisk og psykisk syge børn får ikke den undervisning, de har ret til, viser en undersøgelse fra Danske Patienter. Patientforeningen mener ligesom Institut for Menneskerettigheder, at klageadgangen er for dårlig, når et barn står uden undervisning. Radikale Venstre foreslår sanktioner mod skoler, der ikke leverer sygeundervisning
Henriette Kobbernagels søn begyndte at forsvinde i timevis fra skole i 3. klasse. I 6. klasse havde han det så dårligt i skolen, at fraværet nåede 40 procent, men først i 7. klasse fik han et andet skoletilbud. ’Det er fuldstændig urimeligt for alle, at der skal gå så langt tid,’ mener hun
Hvis de udsatte unge skal have bedre vilkår, kræver det, at vi åbner øjnene, for selv tror de unge ikke på, at de er mere værd, end den kontanthjælp de henter i jobcenteret
Et år på specialefterskole koster det samme som en enkelt måneds botilbud til en udsat ung. Det får kommunerne til at ’mase’ udsatte unge ind på specialefterskoler, der ikke har ressourcer til at klare opgaven, siger en række skoleledere
Specialefterskolerne oplever, at de modtager stadig flere elever med så store psykiske og adfærdsmæssige problemer, at de kræver behandling. Men ofte bliver skolerne ikke informeret om de unges behov, inden de starter. Det går ud over både undervisningen og de unge
Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle
Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
Forholdene i folkeskolen er blevet så dårlige, at børn med behov for specialundervisning bliver svigtet, hvis ikke lærerne påtager sig at agere deres advokater over for systemet
Information lægger spalteplads til et kludetæppe af tvivlsomme påstande og markante citater fra en svensk sociolog ved navn Eva Kärvfe, som primært udmærker sig ved at være nå ja: markant
Juliane Øhlenschlæger Vendelboe er 30 år og ordblind. Først som 20-årig blev hun diagnosticeret. Gennem sin skoletid har hun fået topkarakter i de mundtlige eksaminer og bundkarakterer i de skriftlige. Her fortæller hun om kampen med bogstaverne
Udgifterne til specialundervisning eksploderer, og flere elever sendes på specialskole. Men det er ikke nødvendigvis en god ide - under hver femte elev på specialskoler får efterfølgende en uddannelse. Udskillelsen fra folkeskolen er stigmatiserende, vurderer eksperter
Folkeskolen skal inkludere flere af de elever med særlige behov, der ellers ender i specialundervisningstilbud. Men kravet om inklusion er svært at indfri, hvis ikke skolerne også ændrer synet på deres egen magtudøvelse
