Menu
Log ind

Emne

spionage

Elena Vavilova (øverst nummer fire fra venstre) foregav i to årtier at være den canadiske statsborger Tracey Foley og levede et helt almindeligt liv i USA. I virkeligheden var hun russisk spion. Nu har Vavilova skrevet en lettere fiktionaliseret genfortælling af sin spionkarriere og udgivet den under titlen ’Kvinden, som kunne holde på hemmeligheder.’

Mød den russiske spion, der levede under dække i 20 år og inspirerede til tv-serien ’The Americans’

I to årtier foregav Elena Vavilova at være den canadiske statsborger Tracey Foley og levede et helt almindeligt middelklasseliv i USA som ejendomsmægler. Selv ikke hendes to børn vidste, at hun var russisk efterretningsagent i stadig kontakt med Moskva – nu har den stadig sovjetro eksspion skrevet en bog om sine år ’under cover’
Uighurbørn leger på gaden i byen Kashgar i uighurernes autonome region i den kinesiske Xinjiang-provins. Netop børnene bliver i ‘besøgsmanualen’ til de hankinesiske observatører fremhævet som en god indgangsvinkel til viden om, hvad der foregår i uighurfamilierne.

Kina til offentligt ansatte: Flyt hjem til uighur-familier. Opdrag dem. Overvåg dem

Kina har sendt mere end en million etniske hankinesere hjem og bo hos muslimske uighurfamilier for at overvåge dem og registrere tegn på religiøs ekstremisme. Med sig får de en manual i at spionere: Giv børnene lidt slik, de lyver ikke
For et par uger siden rodede Ruslan Bosjirov og Alexander Petrov sig ud i en usandsynlig historie om, at de to gange havde besøgt Salisbury for at bese byens berømte domkirke.

Russisk efterretningstjeneste blotter sig selv – sjusk eller provokation?

Data om Ruslands hemmelighedsfulde militære efterretningstjeneste og dets agenter har vist sig at være tilgængelige for almindelige Google-søgninger
Rusland har – med statsstøtte eller ej – tilladt to statsborgere at udrejse fra landets største lufthavn på falske pas og tilsyneladende med en dødelig gift i bagagen. Hvordan kan det lade sige gøre?

Hvis May før havde et forklaringsproblem i Skripal-sagen, har Putin det så sandelig nu

Rusland har – med statsstøtte eller ej – tilladt to statsborgere at udrejse fra landets største lufthavn på falske pas og tilsyneladende med en dødelig gift i bagagen. Hvordan kan det lade sige gøre?
De britiske myndigheder fremlagde onsdag i sidste uge en række fysiske beviser fra gerningsstederne, billeder fra overvågningskameraer, aflytninger og en kortlægning af de mistænktes rejsemønstre med falske pas. Altsammen bestyrker mistanken om, at den russiske efterretningstjeneste GRU står bag attentatet.

Pilen peger mod Kreml i Skripal-sagen

Selv efter at de britiske myndigheder i sidste uge satte navn på to formodede gerningsmænd til giftattentatet mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal, er store dele af sagen fortsat omgærdet af mystik, mener Ruslands-kender Flemming Rose
Der er yderst sparsomme informationer om de to mistænkte, som hverken har nogen betydelig tilstedeværelse på sociale medier eller i officielle data.

Storbritannien fremlægger bevismateriale mod de to russiske agenter for giftattentatet i Salisbury

Britisk politi har fremlagt en stor mængde tekniske beviser, herunder overvågningsvideoer, og sat navn på to russere, der menes at stå bag giftangrebet i marts i Salisbury – begge skal være medlemmer af Ruslands militære efterretningstjeneste
Fire måneder efter giftangrebet på en tidligere russisk dobbeltspion og hans datter rejser sagen flere spørgsmål, end den giver svar. Senest er en tilsyneladende tilfældig kvinde død af nervegiften, og teorierne og konspirationerne om motiver, massemordere og sammensværgelser trænger sig fortsat på

Sagen om den forgiftede dobbeltspion bliver mere og mere mystisk

Fire måneder efter giftangrebet på en tidligere russisk dobbeltspion og hans datter rejser sagen flere spørgsmål, end den giver svar. Senest er en tilsyneladende tilfældig kvinde død af nervegiften, og teorierne og konspirationerne om motiver, massemordere og sammensværgelser trænger sig fortsat på
Dansk efterretningstjenestes tidlige historie i 1800-tallet rummer aktuelle pointer om dobbeltspioner og konflikten mellem frihedsrettigheder og hemmelige tjenester. En ph.d.-afhandling afdækker, hvad der gik galt

Historien om det første danske spionvæsen er ikke ren historie

Dansk efterretningstjenestes tidlige historie i 1800-tallet rummer aktuelle pointer om dobbeltspioner og konflikten mellem frihedsrettigheder og hemmelige tjenester. En ph.d.-afhandling afdækker, hvad der gik galt
Men modsat Blair har May ikke en pålidelig allieret i Washington – Trump har ikke ofret så meget som ét Twitter-budskab på at ytre sig om Sergej Skripal, hans datter, Julia, den forgiftede britiske politimand eller de 18 andre, som blev udsat for nervegift i Salisbury, skriver Oliver Bullough.

Det er på tide, at Storbritannien straffer Putins oligarker

Hidtil har den britiske regerings instinkt været at glatte ud over for Rusland og genstarte forholdet i en positiv ånd. Efter det seneste giftattentat bør tiden være inde til at fortælle Putins indercirkel, at de ikke længere er velkomne i London
Gifteksperter i sikkerhedsdragter undersøgte fortsat torsdag den teltforseglede bænk, som Sergej Skripal og hans datter sad på, da de søndag blev forgiftet.

Giftattentatet mod Sergej Skripal følger et velkendt russisk mønster

Attentatet i søndags på Sergej Skripal, en tidligere russisk efterretningsofficer i eksil i England, føjer sig til en årtier lang historie om det russiske regimes drab og drabsforsøg på sine fjender – og om perfektionering af giftattentater som mordmetode

Sider

Mest læste

  1. Mød den russiske spion, der levede under dække i 20 år og inspirerede til tv-serien ’The Americans’
    I to årtier foregav Elena Vavilova at være den canadiske statsborger Tracey Foley og levede et helt almindeligt middelklasseliv i USA som ejendomsmægler. Selv ikke hendes to børn vidste, at hun var russisk efterretningsagent i stadig kontakt med Moskva – nu har den stadig sovjetro eksspion skrevet en bog om sine år ’under cover’
  2. Hvem var de danske spioner?
    Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  3. Fremtidens krig
    Fremtidens krig er spooky. For mens forskere på den ene side kan nå til enighed om, at krig i høj grad vender tilbage til middelalderlige tilstande med småkrige og krige i byzoner, hvor smart elektronisk isenkram ikke er meget bevendt, er teknologien på den anden side ved at overhale os indenom...
  4. En pige der vil vælge
    Studievært med indvandrerbaggrund, pakistansk-dansk opvækst, tre ægteskaber og en lynende livsappetit – Rushy Rashid har skrevet sin foreløbige livshistorie Ny bog Hvis mange piger af indvandrerherkomst er som Rushy Rashid (født i Sialkot, Pakistan i 1968), må man tro, at der venter et kvindeoprør, eller måske et helt ungdomsoprør forude...
  5. 'Det er bare et spørgsmål om at holde kæft'
    En formiddag i marts for 32 år siden fortalte den senere formand for Dansk Industri, direktør Johan Schrøder, hvordan våbenfabrikken Wejra, som han var medejer af, via en stråmand skulle sælges til en israelsk våbenhandler i strid med dansk lov. PET optog samtalen
  6. Kina til offentligt ansatte: Flyt hjem til uighur-familier. Opdrag dem. Overvåg dem
    Kina har sendt mere end en million etniske hankinesere hjem og bo hos muslimske uighurfamilier for at overvåge dem og registrere tegn på religiøs ekstremisme. Med sig får de en manual i at spionere: Giv børnene lidt slik, de lyver ikke
  7. 'Man skal være villig til at løbe en risiko'
    De kalder dem for indhentere. De folk fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der rejser ud i verden og henter de informationer hjem, udlandet ikke vil have, at Danmark skal se. Chefen for indhenterne fortæller her for første gang offentligheden om indhenternes uddannelse, deres operationer og den risiko, de løber hver dag
  8. Med NSA til klimatopmøde
    Verdens lande skulle ved COP15-forhandlingerne i København finde sammen om en aftale, der kunne sikre fremtidige generationer mod katastrofale klimaforandringer. Men ikke alle fulgte spillereglerne