Emne

sprog

Nationalisme
26. november 2022

Nyt forslag fra Modis parti risikerer at starte en indisk sprogkrig

Indiens hindunationale regeringsparti mener, at engelsk fylder for meget på bekostning af hindi. Mange i de ikke-hinditalende delstater er dybt uenige. I et land med en myriade af sprog og dialekter har ideen om ét nationalt tungemål altid været kontroversiel
En studenterbevægelse i byen Chennai i delstaten Tamil Nadu demonstrerer imod Modis forslag om at udbrede hindi som officielt sprog i Indien.
Klumme
10. november 2022

Daddy Vanopslagh og Mor Mette er udtryk for en kollektiv længsel efter en forælder

Fænomenet Daddy Vanopslagh blev en fordelagtig seksualisering af forældrerollen, der aldrig ville kunne tilkomme en kvindelig politiker. Men det er også et udtryk for, at vi er besat af forældre i dansk politik, skriver forfatter Mathilde Moestrup i denne klumme
Fænomenet Daddy Vanopslagh blev en fordelagtig seksualisering af forældrerollen, der aldrig ville kunne tilkomme en kvindelig politiker. Men det er også et udtryk for, at vi er besat af forældre i dansk politik, skriver forfatter Mathilde Moestrup i denne klumme
Kommentar
28. september 2022

Nordiske unge skal undervises i vores nabosprog for sikkerheden og klimaets skyld

Nordisk Ministerråd fjerner midlerne til uddannelsesorganisationen Nordspråk. Pengene skal gå til bæredygtighed. Men det er et paradoks, for den fælles sprogforståelse er netop med til at sikre, at vi kan samarbejde om de store problemstillinger
Især unge har en tendens til at slå over i engelsk, når de møder folk de nordiske nabolande.
Kronik
27. september 2022

Skæld ikke ud på normkritikken. Den er almindelig praksis på handicapområdet

Normkritik er et nyttigt redskab til at udfordre vores ubevidste bias, gøre os nysgerrige på hinandens muligheder og begrænsninger i livet og den ulige fordeling af magt og privilegier. Det er nødvendigt for at skabe et mere inkluderende samfund
I WHO’s definition af handicap som noget samfundsskabt ligger en normkritik, skriver Emil Falster. Definitionen betyder nemlig, at personer med en funktionsnedsættelse først får et handicap i mødet med de samfundsmæssige barrierer, der er indrettet efter en krop, der ikke er fysisk begrænset.
Læserbrev
28. juli 2022

Vi bruger også negativt ladede udtryk om mænd. Men det er jo ikke udtryk for mandehad

Det er godt at gå i rette med hverdagens mere eller mindre latente misogyni. Men netop i sproget ligger en kreativitet og en række faste vendinger, som ikke nødvendigvis refererer til en faktuel kønnet virkelighed. Det gælder også for mandehadske udtryk
Lise Rønne kritiserede i 2019 Politiken for at bruge ordet ’vimse’. Og hendes kritik har debatredigerende Mathilde Meile ukritisk løbet med, skriver kritiker Bo Tao Michaëlis i dette læserbrev.
Læserbrev
14. juli 2022

Botox hjælper ikke på depression, og derfor skal uddannede læger ikke sige det

Berit Lavik er træt af at skulle helgardere sig med politikersprog og påpasselige konklusioner, når hun som læge skal udtale sig. Men det er lige netop pointen med kommunikation af viden. Her skal man helgardere sig, så man ikke misleder nogen
Læge Berit Laviks udtalelser om botox’ evne til at behandle depression bliver stærkt kritiseret af ph.d-studerende Tinne Amalie Damgaard Nissen.
Læserbrev
14. juni 2022

At bruge ’de’ og ’dem’ om enkeltpersoner er forvirrende, selv for velmenende journalister

Der er masser af kønsneutrale betegnelser, som ikke skaber usikkerhed om antallet af personer, der omtales. Så lad os sige ’vedkommende’ eller slet og ret navnet på personen – for hele denne debat viser da med al tydelighed, at forvirringen er total, skriver vært på Klog på Sprog, Adrian Hughes, i denne replik
Interview
6. maj 2022

Interview med Herta Müller: Diktatorer ved godt, hvad de gør ved deres folk

Herta Müller får kvalme ved at se diktaturets mønstre svulme op igen. Den rumænsk-tyske forfatter taler i dette interview om Putin, om Ukraine og om sine egne erfaringer med diktaturet
Herta Müller får kvalme ved at se diktaturets mønstre svulme op igen. Den rumænsk-tyske forfatter taler i dette interview om Putin, om Ukraine og om sine egne erfaringer med diktaturet
Kommentar
23. marts 2022

Unge skal være bedre til fransk, tysk og spansk – og have flere sprog at vælge imellem

Danmark er et lillebitte sprogområde, og derfor er der et kæmpe potentiale i, at de unge lærer flere sprog end i dag og på et højere niveau. Det vil gavne eksporten og hjælpe os til bedre internationalt samarbejde om klima, fattigdom og sikkerhed, skriver næstforkvinde i Spansklærerforeningen, Rikke Gade, i dette debatindlæg
Der skal åbnes for flere sprog i gymnasiet,  men hvis eleverne skal blive dygtige, vil det også være nødvendigt, at flere sprog kan vælges allerede i folkeskolen.
Kommentar
1. marts 2022

Ukrainsk sprogpolitik diskriminerer russisk talende – og er en torn i øjet på Putin

Siden 2017 har Ukraine indført sproglove, der diskriminerer imod særligt det russisk talende mindretal. Man har gjort det umuligt at udgive aviser og bøger på russisk, og mindst 80 procent af undervisningen skal foregå på ukrainsk fra 5. klasse, skriver lektor emeritus Jes Henningsen i dette debatindlæg
I 2017 blev ukrainsk det eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk

Sider

  • Kronik
    15. november 2004

    Et samfund af søvngængere

    I Frankrig er der opstået en fornyet interesse for den afdøde sociolog Tarde, og det påvises bl.a., at han på ingen måde blandede sociologi og psykologi sammen, men at han præsenterede et helt igennem sociologisk program, som tilmed er ganske overrumplende
  • Klumme
    10. november 2022

    Daddy Vanopslagh og Mor Mette er udtryk for en kollektiv længsel efter en forælder

    Fænomenet Daddy Vanopslagh blev en fordelagtig seksualisering af forældrerollen, der aldrig ville kunne tilkomme en kvindelig politiker. Men det er også et udtryk for, at vi er besat af forældre i dansk politik, skriver forfatter Mathilde Moestrup i denne klumme
    Fænomenet Daddy Vanopslagh blev en fordelagtig seksualisering af forældrerollen, der aldrig ville kunne tilkomme en kvindelig politiker. Men det er også et udtryk for, at vi er besat af forældre i dansk politik, skriver forfatter Mathilde Moestrup i denne klumme
  • 2. januar 2006

    Anerkendelsens tre dimensioner

    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  • 14. maj 2011

    Sgu – ikke længere et bandeord

    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  • Nationalisme
    26. november 2022

    Nyt forslag fra Modis parti risikerer at starte en indisk sprogkrig

    Indiens hindunationale regeringsparti mener, at engelsk fylder for meget på bekostning af hindi. Mange i de ikke-hinditalende delstater er dybt uenige. I et land med en myriade af sprog og dialekter har ideen om ét nationalt tungemål altid været kontroversiel
    En studenterbevægelse i byen Chennai i delstaten Tamil Nadu demonstrerer imod Modis forslag om at udbrede hindi som officielt sprog i Indien.
  • Baggrund
    20. september 2018

    Forstå fordele og ulemper ved at bruge devaluering for at forbedre konkurrencen

    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  • Kronik
    8. december 2008

    Kan adoption hjælpe de glemte børn?

    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
    Børn understimuleres ofte på et børnehjem i modsætning til, hvis de adopteres, viser forskning. Her et dansk børnhjem i 1958 i Gentoftemed 20-25 småbørn, som fik besøg af sangerinden Josephine Baker.
  • 8. april 2002

    Drømmen om Storungarn – eller blot om et bedre liv

    Det store ungarnske mindretal i Slovakiet drømmer om et bedre liv og et arbejde på den anden side af grænsen