Emne

sprog

Ordet ghetto bliver brugt som selvstændigt argument for voldsomme indgreb

Den historieløse brug af ghettobegrebet risikerer at gøre det til et socialt våben. Det kan komme til at spille en afgørende betydning for en udvikling, vi har set før

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning

Vi ødelægger det skrevne sprog, når vores kommunikation bliver domineret af billeder og video

Vores civilisation, demokratiet og individet bygger på en vidt udbredt skriftkultur, men nye og mere billedbårne medier har sat skriftkulturen under et foruroligende pres

På fransk kalder man en dum idiot ’con’ – og det betyder kusse

I Frankrig er mange kraftudtryk af seksuel karakter, hos germanerne er de latrinære. Vi har ringet til forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt for at forstå #MeToo-debatten i Frankrig, en katolsk kultur, der stadig er delt i to: mandehørm og parfumereret kvindekultur

Trumps mest tweetede ord: Great People, Fake News

Donald Trump har været præsident i et år nu. Vi ser på, hvad han fokuserer på via hans hyppigt anvendte kanal for holdninger om medier, politikere og alt muligt andet: Twitter

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere

At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

John le Carré har dyrket et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mener han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder

Sider

Mest læste

  1. Den historieløse brug af ghettobegrebet risikerer at gøre det til et socialt våben. Det kan komme til at spille en afgørende betydning for en udvikling, vi har set før
  2. Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?
  3. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren 'den tapre landsoldat' spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt, der gav nationen den samme sang på hjernen Her i foråret kunne man i 'Matador' gense den tyske besættelsesmagts "Oprop"-proklama- tion, der blev kastet ned over den danske-befolkning den 9...
  4. I Danmark er identiteten mellem sprog, folk, politisk nation, kirke og stat blevet så ‘naturlig’ at man ikke kan acceptere forskelle
  5. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  6. Et nationalt sprog er reelt en dialekt med hær og flåde, dvs. en dialekt, der er blevet forbundet med en stat Sprogforestilling Det middealderlige Europa var præget af en mangfoldighed af lokale sprog og dialekter...
  7. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  8. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien