Emne

sprog

Forstå, hvad Kinas kommunistparti siger: »Under tilsyneladende neutrale termer ligger et ideologisk isbjerg«

Den kinesiske ledelse vil vinde international indflydelse med sprogets magt. Vi skal blive meget bedre til at forstå, hvordan Kina udvander og omfortolker begreber som demokrati, udvikling og multilateralisme, lyder det fra Malin Oud, medforfatter til rapporten The Decoding China Dictionary

Hvis man vil forstå nutidens optagethed af køn, identitet og magt, skal man læse Shakespeare

Den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«

Dansk Sprognævns forskning i engelske ord er videnskabeligt problematisk

Dansk Sprognævns argumentation for, at antallet af engelske ord i det danske sprog er faldende, er videnskabeligt problematisk, skriver lærebogsforfatter og formand for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup

Der findes ikke noget ’rent’ engelsk sprog, som nogen ejer. Sproget er ejet af os alle

Gennem livet har jeg skammet mig over fejlene i mit engelsk og min accent, som ikke lever op til det ’rigtige’ engelske sprog. Nu ved jeg, at der ikke findes ét afgrænset sprog, der tilhører én bestemt gruppe, skriver klummeskribent Nesrine Malik i denne klumme

EM-kommentator Andreas Kraul: »Fodboldsprog er i sin natur ret kedeligt og simpelt«

EM i herrefodbold står for døren. DR’s kommentator Andreas Kraul er opmærksom på sproglige blomster, landenes (interne) historik og på at tie stille i rette tid. Hvis kommentatorer bruger stereotypiske fremstillinger, er det et produkt af dårlig forberedelse, mener han

Lena Andersson har aldrig været sjovere, når hun endevender det mest svenske Sverige

Svensk er meget mere end et sprog og et nationalitetsadjektiv, og Lena Anderssons ’Datteren’ indfanger det socialdemokratiske paradis på en plet

Nedladende betegnelser som ’mongol’ og ’spasser’ skal udryddes som skældsord én gang for alle

Borgere med handicap oplever gang på gang stigmatisering fra systemet og befolkningen. Det er på tide, at vi dropper brugen af skældsord med oprindelse i handicap som en del af vores hverdagsjargon, skriver retorikstuderende Emma Rose Braagaard Nilsson i dette debatindlæg

Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik

Mænds kræftsprog handler om løsninger og om ikke at lade kræften overtage hele livet

Mænds kræftsprog er præget af handling og løsninger. Denne tilgang handler ikke kun om at overvinde sygdommen, men også om at bevare sin rolle som mand, far, chef, og ikke udelukkende blive reduceret til enten kræftkæmper eller -offer, skriver forskningsgruppeleder og lektor i personcentreret behandling Maria Kristiansen i denne kronik

Kræftpatienter er forskellige, og det er vores sprog derfor også. Det må vi lære at rumme

Der er stor forskel på kræftpatienters virkelighed og dermed også på det sprog, vi bruger til at beskrive den. Derfor skal vi ikke prøve at skabe et standardsprog, men i stedet rumme, at man kan have gavn af forskellige metaforer, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«
  2. Den kinesiske ledelse vil vinde international indflydelse med sprogets magt. Vi skal blive meget bedre til at forstå, hvordan Kina udvander og omfortolker begreber som demokrati, udvikling og multilateralisme, lyder det fra Malin Oud, medforfatter til rapporten The Decoding China Dictionary
  3. Dansk Sprognævns argumentation for, at antallet af engelske ord i det danske sprog er faldende, er videnskabeligt problematisk, skriver lærebogsforfatter og formand for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup
  4. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  5. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  6. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  7. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  8. Mange mennesker betages af delfiner. Delfiner har haft betydning for mennesket fra de tidligste tider, ikke blot som fangstdyr men også som natursymbol Delfiner Delfinerne, der hører til hvalerne, er sociale dyr med store, højt udviklede hjerner...