Emne

sprog

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen

Skriftkulturens historie – tænkningen som håndens værk

Skriften skænker menneskeheden en eksternaliseret hukommelse, der er kollektiv, kulturel og slidstærk. Marie Møller Kristensens tværvidenskabeligt funderede skrifthistorie er ikke bare samtidskritisk og oplysende, men også smittende og velskrevet

Ny svingom med den tyske mestertænker og nazist: For Heidegger er sproget mere end et redskab

Hvorfor digtere i trange tider? Sådan spurgte Martin Heidegger i en forelæsning umiddelbart efter Anden Verdenskrig på 20-årsdagen for digteren Rainer Maria Rilkes død. Spørgsmålet er stadig relevant – og nu er den esoteriske miniklassiker og filosoffens vanskelige germanske strofer vellykket oversat til dansk

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium

Nej, det skader ikke ghettobørns integration, når vi tvinger dem i vuggestue. Tværtimod

Samfundet svigtede børn fra ghettoen inden loven om obligatoriske læringstilbud. Børn lærer nemlig bedst i vuggestuealderen, og når forældrene ikke taler dansk i hjemmet, er det at starte i vuggestue den korteste vej til dansk sprog, kultur og koder, skriver tidligere lektor Anna K. Andreasen i dette debatindlæg

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg

FOLK

FOLK fra dagens avis

Et liv er forbi: Musik, kunst, dans og leg var hendes vej til læring

Birgitta Gervig var en pioner inden for læreformen suggestopædien, hvor musik, kunst og dans afløste tavleundervisning og gjorde det til en leg at lære

Der er en ny form for dramatik eller følsomhed på spil i Morten Chemnitz’ digte

Morten Chemnitz’ tredje digtsamling ’Hindre’ er rykket fra naturen ind på et værelse, hvor både jeget, sproget og rummet langsomt falder fra hinanden. Det er svære digte, men hvem har sagt, det skal være let at læse poesi?

Sider

Mest læste

  1. Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  2. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  3. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  4. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
  5. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  6. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  7. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  8. Det var magtfuldkommenhed, der sendte Hans Engell ind i den berømte betonklods. Det er erkendelsen fra manden bag rattet, der gør status over livet med og uden magten