Emne

sprog

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium

Nej, det skader ikke ghettobørns integration, når vi tvinger dem i vuggestue. Tværtimod

Samfundet svigtede børn fra ghettoen inden loven om obligatoriske læringstilbud. Børn lærer nemlig bedst i vuggestuealderen, og når forældrene ikke taler dansk i hjemmet, er det at starte i vuggestue den korteste vej til dansk sprog, kultur og koder, skriver tidligere lektor Anna K. Andreasen i dette debatindlæg

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg

FOLK

FOLK fra dagens avis

Et liv er forbi: Musik, kunst, dans og leg var hendes vej til læring

Birgitta Gervig var en pioner inden for læreformen suggestopædien, hvor musik, kunst og dans afløste tavleundervisning og gjorde det til en leg at lære

Der er en ny form for dramatik eller følsomhed på spil i Morten Chemnitz’ digte

Morten Chemnitz’ tredje digtsamling ’Hindre’ er rykket fra naturen ind på et værelse, hvor både jeget, sproget og rummet langsomt falder fra hinanden. Det er svære digte, men hvem har sagt, det skal være let at læse poesi?

Popsange bliver sørgeligere og sørgeligere, viser ny undersøgelse

Brugen af ord, der er associeret til negative følelser, er vokset konstant i engelsksprogede popsange de seneste 50 år. Og brugen af positive følelser er faldende – for eksempel er brugen af ordet ’kærlighed’ næsten halveret, viser en ny undersøgelse

Man bliver ikke bedre til spansk af en billig studietur til Prag

Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg

Et ord siger mere end tusinde billeder

Alligevel lader vi skriftsproget forfalde og med dette vores civilisation – og Donald Trump er langtfra den eneste skyldige, skriver Richard Swartz i dette debatindlæg

Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2020

Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020

Sider

Mest læste

  1. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  2. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  3. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  4. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  5. Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
  6. Dansk Mellemøstdækning har hidtil været domineret af jødisk klingende navne. Men nu er en ny generation af talentfulde mellemøst-reportere med muslimsk baggrund på vej, og de skal kæmpe for at forsvare deres journalistiske faglighed
  7. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  8. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog