Emne

sprog

Leder

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
Kronik

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
Kronik

At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

John le Carré har dyrket et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mener han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt

Kunsten at tale om en bog

Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
Kommentar

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv

’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed

Det er sprogets skyld

Hvad har alfabetets oprindelse med den nuværende miljøkrise at gøre? Ikke så lidt, mener civilingeniør og miljøforkæmper John Holten-Andersen, der er aktuel med ’Sprogets magt – magtens sprog’. Den stort anlagte bog er både en sympatisk fremmedgørelseskritik og en lidt forvrøvlet forfaldshistorie

Sider

Mest læste

  1. Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
  2. Det er et ungdomssprog, der afspejler en ghettoattitude og rå maskulinitet. Perkerdansk vinder frem, og selv pæredanske unge holder sig ikke tilbage med at lave sjov med udtryk som 'wallah' og 'jalla'. Men dem der ikke kan zappe væk fra den særlige dialekt risikerer at blive siet fra i alle samfundets aspekter
  3. Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
  4. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  5. En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til
  6. Er det danske sprog truet, hvis ungdommen bruger engelske ord og udtryk? Den tanke får jeg, når jeg hører mine tre teenagedrenge tale sammen. Engelske ord lyder bare mere cool, og ordene er efterhånden så danske, at de ikke længere er engelske, siger de
  7. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  8. Historie. Victor Klemperers enestående fremstilling af Hitler-Tysklands sprog - nu i dansk oversættelse