Emne: sprog
Seneste artikler
Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger

Kunsten at tale om en bog

Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
Kommentar
Alternativets Rasmus Nordqvist (billedet) og SF's Pia Olsen Dyhr skal lade være med at forplumre sproget ved at tale om ’frihandel’, når de faktisk ønsker politisk reguleret handel, mener dagens kommentarskribent.

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber
Editionsfilologen Johnny Kondrup er ofte begravet i manuskripter og bøger: ’Jeg arbejder primært hjemme, hvor jeg har et kontor bestående af to rum med en dobbeltdør imellem. I det ene står skønlitteraturen, og i det andet sidder jeg omringet af fagbøger.’

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
Kinesiske Qi Zhang tager i sin omvisning på SMK udgangspunkt i egne oplevelser med grænsekrydsende populærkultur, for Lilibeth Cuenca Rasmussens værk ‘Family Sha-la-la’ minder hende om, da hun skulle oversætte en kinesisk børnesang fra et kinesisk-produceret stykke legetøj til sin danske nabo og hendes barnebarn.

’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed

Det er sprogets skyld

Hvad har alfabetets oprindelse med den nuværende miljøkrise at gøre? Ikke så lidt, mener civilingeniør og miljøforkæmper John Holten-Andersen, der er aktuel med ’Sprogets magt – magtens sprog’. Den stort anlagte bog er både en sympatisk fremmedgørelseskritik og en lidt forvrøvlet forfaldshistorie

Opråb fra et pikudrustet menneske

Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad folk kalder mig. Jeg gider bare ikke mere tidsspilde. For højrefløjen spilder ikke tiden. Bare se på regeringen. Den tøver ikke. De giver deres kernevælgere valuta for pengene og solide dask over nakken til dem, der har vovet at sige den imod. Kan I ikke høre dem grine?
Kronik
Ifølge prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis skal sprog ikke kun skal være befordrende for det merkantile, men også formidle noget så grundlæggende som kultur og dannelse.

Hvad stiller vi op med de dyre(bare) sprog?

Det er på tide af tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid: Politikerne må sikre universiteterne en rimelig finansiering. Der er handelsinteresser, kultur og dannelse på spil

Sprogene sejler

Både erhvervslivet og medlemmer af Det Danske Akademi har i Information rejst kritik af den åndelige såvel som økonomiske fattigdom, som lukningerne af fremmedsprog fører til
’Jo mindre indsigt vi har i sprog, jo dårligere bliver vi til at forstå og manøvrere i den moderne verden og handle med folk. Dårligt engelsk er blevet verdenssproget, men vi bliver mere fattige og lukker os mere om os selv, hvis vi ikke har et vidensberedskab inden for andre sprog end dem, der er mainstream,’ siger Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn og medlem af Det Danske Akademi.

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi
Det var en fornem aften, der var dedikeret til flersproglig poesi. Poeterne var kloge og uens, og papegøjer indtog ad flere omgange en hovedrolle

Øjne i natten: Mit navn er papegøje

Det var en fornem aften, der var dedikeret til flersproglig poesi. Poeterne var kloge og uens, og papegøjer indtog ad flere omgange en hovedrolle

Sider

Mest læste

  1. Det er et ungdomssprog, der afspejler en ghettoattitude og rå maskulinitet. Perkerdansk vinder frem, og selv pæredanske unge holder sig ikke tilbage med at lave sjov med udtryk som 'wallah' og 'jalla'. Men dem der ikke kan zappe væk fra den særlige dialekt risikerer at blive siet fra i alle samfundets aspekter
  2. Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  3. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  4. Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber
  5. Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
  6. Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  7. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  8. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen