Emne

sprog

Nedladende betegnelser som ’mongol’ og ’spasser’ skal udryddes som skældsord én gang for alle

Borgere med handicap oplever gang på gang stigmatisering fra systemet og befolkningen. Det er på tide, at vi dropper brugen af skældsord med oprindelse i handicap som en del af vores hverdagsjargon, skriver retorikstuderende Emma Rose Braagaard Nilsson i dette debatindlæg

Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej

I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik

Mænds kræftsprog handler om løsninger og om ikke at lade kræften overtage hele livet

Mænds kræftsprog er præget af handling og løsninger. Denne tilgang handler ikke kun om at overvinde sygdommen, men også om at bevare sin rolle som mand, far, chef, og ikke udelukkende blive reduceret til enten kræftkæmper eller -offer, skriver forskningsgruppeleder og lektor i personcentreret behandling Maria Kristiansen i denne kronik

Kræftpatienter er forskellige, og det er vores sprog derfor også. Det må vi lære at rumme

Der er stor forskel på kræftpatienters virkelighed og dermed også på det sprog, vi bruger til at beskrive den. Derfor skal vi ikke prøve at skabe et standardsprog, men i stedet rumme, at man kan have gavn af forskellige metaforer, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i dette debatindlæg

Det allersidste Proust, vi får at læse, er det, han skrev allerførst. Læs med her

Christine Marstrand oversætter nogle af de uddrag, hun synes er smukkest fra de nyudgivne skitser til Marcel Prousts roman ’På sporet af den tabte tid’

Ny bog til frustrerede Hegel-læsere gør den svære tænker til en guilty pleasure

Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede

Lad os skabe et fælles sprog, der beskriver kræftforløb, uden at det har konsekvenser for den syge

Lad os gentænke metaforerne og udfordre den måde, vi er opdraget til at tale om kræft på, så krig ikke bliver standardmetaforerne, vi tyer til, når vi italesætter kræftsyges sygdomsforløb, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i dette debatindlæg

Jeg vil have lov til at sige, at jeg ’kæmper’ mod kræften

Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik

For mange patienter og pårørende er kræftsygdommen en kamp, der skal vindes

Som læge hos Kræftens Bekæmpelse møder jeg både patienter, der ikke bryder sig om kampmetaforer i forbindelse med kræft, men også mange patienter, der finder energi i oplevelsen af, at de selv kan gøre noget for at påvirke udfaldet af sygdommen. Vi skal rumme begge grupper, skriver Niels Kroman i dette debatindlæg

Brevkassen: Skal jeg opgive min kamp for sproget?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – det kan være langt, eller ganske kort, men alle får to svar

Sider

Mest læste

  1. Borgere med handicap oplever gang på gang stigmatisering fra systemet og befolkningen. Det er på tide, at vi dropper brugen af skældsord med oprindelse i handicap som en del af vores hverdagsjargon, skriver retorikstuderende Emma Rose Braagaard Nilsson i dette debatindlæg
  2. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  3. I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  4. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Vi kan være nok så kyniske og polygame, men hver eneste gang vi ser en lovestory, håber vi, at de må få hinanden til sidst. Vores holdning er nemlig, at kærlighed skal vare evigt, siger Johannes Møllehave i sit bud på den gådefulde kærlighed Portræt i tiden "At se Truffaut er at se kærligheden i alle de afskygninger, den kan udfolde sig...
  6. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  7. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  8. Det måske væsentligste værk i hele den moderne filosofi foreligger i dag på dansk i en flot oversættelse: Velkommen til Kant på dansk