Emne

sprog

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg

To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik

Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Vores moralske grammatik skal ikke laves af en multinational techvirksomhed

Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat

Aflysninger, klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten

Utilfredsheden med tolkebureauet EasyTranslate er stor. Både blandt domstole, politi og de erfarne tolke, som nægter at arbejde for virksomheden. Justitsministeren skal i dag svare på, om EasyTranslate har løst sine opgaver for staten godt nok. Information giver her et overblik over fire af de største problemer

»Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg

Brug ordet klimakrise, det er ikke bare 'forandringer'

Den britiske avis The Guardian har besluttet at benytte de ord, der mest korrekt udtrykker vores klimas alvorlige tilstand. Dette eksempel burde især en klimaseriøs avis som Information følge, skriver Adam Paaske i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
  2. Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg
  3. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  5. På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
  6. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
  7. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  8. Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier