Emne

sprog

Brevkassen: Skal jeg opgive min kamp for sproget?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – det kan være langt, eller ganske kort, men alle får to svar

Lars Noréns sprog forandrede verden omkring os

Med den svenske forfatter og dramatiker Lars Noréns død har også mange af os fra den yngre generation mistet et hemmeligt venskab formidlet gennem hans værker. Med sit sprog forandrede Norén verden omkring os, og med hans død er en uhørt sproglig generøsitet ophørt, skriver redaktør Victor Chakravarty i dette debatindlæg

Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2021

I december bragte vi traditionen tro en liste med 24 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har mange skrevet til os med andre ord og vendinger, der fortjener karantæne eller regulær aflivning i 2021

Fedthas, filur, flanør: En bladsmørers afsked med ord, der har udtjent deres værnepligt

Ved coronaårets afslutning diskuterer vi lystigt alle de nye ord, der er indtrådt i vores vokabular. Men hvad med alle de gode ord, vi efterhånden har efterladt? Hvor blev sinkerne, fedthasene og diskenspringerne af?

Coronakrisen er et godt tidspunkt at få en kæreste på

Hvis det ikke havde været for corona, havde jeg højst sandsynligt ikke fået en kæreste. Og vi var med garanti ikke flyttet sammen efter kun to måneder. Måske søger vi alle en sikker havn, når bølgerne går højt

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen

Skriftkulturens historie – tænkningen som håndens værk

Skriften skænker menneskeheden en eksternaliseret hukommelse, der er kollektiv, kulturel og slidstærk. Marie Møller Kristensens tværvidenskabeligt funderede skrifthistorie er ikke bare samtidskritisk og oplysende, men også smittende og velskrevet

Ny svingom med den tyske mestertænker og nazist: For Heidegger er sproget mere end et redskab

Hvorfor digtere i trange tider? Sådan spurgte Martin Heidegger i en forelæsning umiddelbart efter Anden Verdenskrig på 20-årsdagen for digteren Rainer Maria Rilkes død. Spørgsmålet er stadig relevant – og nu er den esoteriske miniklassiker og filosoffens vanskelige germanske strofer vellykket oversat til dansk

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium

Sider

Mest læste

  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne – det kan være langt, eller ganske kort, men alle får to svar
  3. For 30 år siden kom bogen om og af barnenarkoluderen Christiane F., og verden var ikke længere den samme. Nu er Christiane Felscherinow efter sigende atter stofafhængig, og myndighederne tager sig af hendes søn. For Christiane F. var der ingen vej ud af det totale helvede
  4. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  6. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  7. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  8. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu