Emne

sprog

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Vores moralske grammatik skal ikke laves af en multinational techvirksomhed

Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat

Aflysninger, klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten

Utilfredsheden med tolkebureauet EasyTranslate er stor. Både blandt domstole, politi og de erfarne tolke, som nægter at arbejde for virksomheden. Justitsministeren skal i dag svare på, om EasyTranslate har løst sine opgaver for staten godt nok. Information giver her et overblik over fire af de største problemer

»Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg

Brug ordet klimakrise, det er ikke bare 'forandringer'

Den britiske avis The Guardian har besluttet at benytte de ord, der mest korrekt udtrykker vores klimas alvorlige tilstand. Dette eksempel burde især en klimaseriøs avis som Information følge, skriver Adam Paaske i dette debatindlæg

Habermas fylder 90 år: »Han har jo ret, når han tager parti for fornuften«

Den tyske filosof Jürgen Habermas, der i dag fylder 90 år, er ikke synderligt god til at lytte til sine filosofiske modstandere. Men han er brandaktuel – og vil fortsat blive læst om 90 år, mener den danske Habermas-kender Steen Nepper Larsen

I 90 år har Habermas utrætteligt forsvaret fornuften og moderniteten

Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel

Sider

Mest læste

  1. Brugen af ord, der er associeret til negative følelser, er vokset konstant i engelsksprogede popsange de seneste 50 år. Og brugen af positive følelser er faldende – for eksempel er brugen af ordet ’kærlighed’ næsten halveret, viser en ny undersøgelse
  2. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  3. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Morten Chemnitz’ tredje digtsamling ’Hindre’ er rykket fra naturen ind på et værelse, hvor både jeget, sproget og rummet langsomt falder fra hinanden. Det er svære digte, men hvem har sagt, det skal være let at læse poesi?
  5. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  6. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  7. Frygten for apokalypsen deler nutidens menneske med alle tidligere generationer i den kristne verden BOSTON - Menneskets angst for verdens undergang og tro på dommedag er ikke et nyt socialt og psykologisk fænomen...
  8. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien