Emne

sprog

Popsange bliver sørgeligere og sørgeligere, viser ny undersøgelse

Brugen af ord, der er associeret til negative følelser, er vokset konstant i engelsksprogede popsange de seneste 50 år. Og brugen af positive følelser er faldende – for eksempel er brugen af ordet ’kærlighed’ næsten halveret, viser en ny undersøgelse

Man bliver ikke bedre til spansk af en billig studietur til Prag

Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg

Et ord siger mere end tusinde billeder

Alligevel lader vi skriftsproget forfalde og med dette vores civilisation – og Donald Trump er langtfra den eneste skyldige, skriver Richard Swartz i dette debatindlæg

Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2020

Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020

Solmaz Sharif har skrevet en inhuman militærordbog udsat for mennesker

Gennem sproget bevidnes USA’s krigsførelse

En bog der udstiller mænds opfattelse af kvinders sprog

Lingvisten og forfatteren Helene Uris bog er en guldgrube af eksempler på mænds negligering af kvinders sprog. Det er næsten for overvældende at finde samlet på ét sted, hvad man kender eller har erfaret drypvis gennem mange år. Men det går op for én, hvor fint forfatteren har løst det, når man efter endt læsning er i stand til at tænke over det uden at blive alt for sur

Vi er de rene analfabeter, når det kommer til at udtrykke os omkring sygdom. Nu er sproget selv blevet indlagt – på et sproghospital

Det har længe været digteren Morten Søndergaards ærinde at udvikle vores ordforråd om sygdomme, smerter og diagnoser. Nu har han orkestreret en totalt gennemført – og akut vigtig – udstilling på Sorø Kunstmuseum, hvor det er sproget selv, der er blevet indlagt

Modersmålsundervisning er vigtigt for både børnene og integrationen

Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg

To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik

Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Christine Marstrand oversætter nogle af de uddrag, hun synes er smukkest fra de nyudgivne skitser til Marcel Prousts roman ’På sporet af den tabte tid’
  2. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  3. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  4. Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  5. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  6. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  7. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  8. Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken