Emne

sprog

Kunsten at tale om en bog

Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
Kommentar

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv

’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed

Det er sprogets skyld

Hvad har alfabetets oprindelse med den nuværende miljøkrise at gøre? Ikke så lidt, mener civilingeniør og miljøforkæmper John Holten-Andersen, der er aktuel med ’Sprogets magt – magtens sprog’. Den stort anlagte bog er både en sympatisk fremmedgørelseskritik og en lidt forvrøvlet forfaldshistorie

Opråb fra et pikudrustet menneske

Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad folk kalder mig. Jeg gider bare ikke mere tidsspilde. For højrefløjen spilder ikke tiden. Bare se på regeringen. Den tøver ikke. De giver deres kernevælgere valuta for pengene og solide dask over nakken til dem, der har vovet at sige den imod. Kan I ikke høre dem grine?

Hvad stiller vi op med de dyre(bare) sprog?

Det er på tide af tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid: Politikerne må sikre universiteterne en rimelig finansiering. Der er handelsinteresser, kultur og dannelse på spil

Sprogene sejler

Både erhvervslivet og medlemmer af Det Danske Akademi har i Information rejst kritik af den åndelige såvel som økonomiske fattigdom, som lukningerne af fremmedsprog fører til

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi

Øjne i natten: Mit navn er papegøje

Det var en fornem aften, der var dedikeret til flersproglig poesi. Poeterne var kloge og uens, og papegøjer indtog ad flere omgange en hovedrolle

Sider

Mest læste

  1. Den tyske skuespiller Ulrich Mühe, Stasi-kaptajnen i filmen 'De andres liv', var gift med en kvinde, der kom i sikkerhedstjenestens klør. Men hendes Stasi-akter kan være lige så opdigtede som dem, der er filmens intrige
  2. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  3. Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
  4. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  5. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  6. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  7. På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat
  8. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog