Menu
Log ind

Emne

sprog

Søren Pind har meldt ud at den længe ventede strategi for fremmedsprog vil blive en realitet. Strategien ændrer dog ikke på, at den sproglige deroute ikke blot skyldes manglende interesse for sprog, men også politiske tiltag. 

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til
Behovet for sprogofficerer i russisk er stigende. Her er vi på skydebane i Jægerspris med russisk sprogofficer Simone Grundtoft Simonsen.

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
Vi har været her et år nu. Noget har været nemt, andet har været blod, sved og tårer. Og vi føler stadig ikke helt, at vi passer ind, men vi arbejder på det hver evig eneste dag, skriver dagens kronikør.

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
John le Carré har dyrket et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mener han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder

At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

John le Carré har dyrket et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mener han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt
Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger

Kunsten at tale om en bog

Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
Kommentar
Alternativets Rasmus Nordqvist (billedet) og SF's Pia Olsen Dyhr skal lade være med at forplumre sproget ved at tale om ’frihandel’, når de faktisk ønsker politisk reguleret handel, mener dagens kommentarskribent.

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber
Editionsfilologen Johnny Kondrup er ofte begravet i manuskripter og bøger: ’Jeg arbejder primært hjemme, hvor jeg har et kontor bestående af to rum med en dobbeltdør imellem. I det ene står skønlitteraturen, og i det andet sidder jeg omringet af fagbøger.’

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv
Kinesiske Qi Zhang tager i sin omvisning på SMK udgangspunkt i egne oplevelser med grænsekrydsende populærkultur, for Lilibeth Cuenca Rasmussens værk ‘Family Sha-la-la’ minder hende om, da hun skulle oversætte en kinesisk børnesang fra et kinesisk-produceret stykke legetøj til sin danske nabo og hendes barnebarn.

’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed

Det er sprogets skyld

Hvad har alfabetets oprindelse med den nuværende miljøkrise at gøre? Ikke så lidt, mener civilingeniør og miljøforkæmper John Holten-Andersen, der er aktuel med ’Sprogets magt – magtens sprog’. Den stort anlagte bog er både en sympatisk fremmedgørelseskritik og en lidt forvrøvlet forfaldshistorie

Sider

Mest læste

  1. Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2020
    Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  2. Et ord siger mere end tusinde billeder
    Alligevel lader vi skriftsproget forfalde og med dette vores civilisation – og Donald Trump er langtfra den eneste skyldige, skriver Richard Swartz i dette debatindlæg
  3. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Sverige og Anden Verdenskrig
    I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  5. 21 ord, der skal dø i 2019
    Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  6. I 90 år har Habermas utrætteligt forsvaret fornuften og moderniteten
    Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel
  7. 'Perker' eller hvad?
    Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  8. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv