Emne

sprog

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg

Vores moralske grammatik skal ikke laves af en multinational techvirksomhed

Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden

Mette Sandbye: »Jeg er en heteroseksuel kvinde i 50’erne ... Det her er også nyt for mig«

På få dage blev hun selve symbolet på den identitetspolitiske krænkelsesdebat, da hun som institutleder på Københavns Universitet opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om transpersoner. Men Mette Sandbye er ingen ideologisk værdikriger. Faktisk kløjes hun selv i mange af de nye ord, som hendes døtre i 20’erne præsenterer hende for. Samtidig mener hun, det må være muligt at tage sproglige hensyn til andre uden at gå på kompromis med universitetets frie debat

Aflysninger, klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten

Utilfredsheden med tolkebureauet EasyTranslate er stor. Både blandt domstole, politi og de erfarne tolke, som nægter at arbejde for virksomheden. Justitsministeren skal i dag svare på, om EasyTranslate har løst sine opgaver for staten godt nok. Information giver her et overblik over fire af de største problemer

»Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg

Brug ordet klimakrise, det er ikke bare 'forandringer'

Den britiske avis The Guardian har besluttet at benytte de ord, der mest korrekt udtrykker vores klimas alvorlige tilstand. Dette eksempel burde især en klimaseriøs avis som Information følge, skriver Adam Paaske i dette debatindlæg

Habermas fylder 90 år: »Han har jo ret, når han tager parti for fornuften«

Den tyske filosof Jürgen Habermas, der i dag fylder 90 år, er ikke synderligt god til at lytte til sine filosofiske modstandere. Men han er brandaktuel – og vil fortsat blive læst om 90 år, mener den danske Habermas-kender Steen Nepper Larsen

I 90 år har Habermas utrætteligt forsvaret fornuften og moderniteten

Tyskland fejrer tirsdag verdens måske mest betydningsfulde nulevende filosof, Jürgen Habermas, der fylder 90 år. Hans sproglige idealisme er slebet til med årene, men i en tid med fake news og illiberale demokratier er Habermas’ ukuelige tro på samtalen, demokratiet og den kapitalismekritiske fornuft stadig rygende aktuel

Sider

Mest læste

  1. Christine Marstrand oversætter nogle af de uddrag, hun synes er smukkest fra de nyudgivne skitser til Marcel Prousts roman ’På sporet af den tabte tid’
  2. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  3. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  4. Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  5. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  6. Der er stor forskel på kræftpatienters virkelighed og dermed også på det sprog, vi bruger til at beskrive den. Derfor skal vi ikke prøve at skabe et standardsprog, men i stedet rumme, at man kan have gavn af forskellige metaforer, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i dette debatindlæg
  7. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  8. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu