Emne

sprog

Man skal stadig træde varsomt, når man laver sjov med #MeToo-bevægelsen

Hånlatter har en tydelig funktion i #MeToo-diskussioner, mens det opfattes som ufølsomt at rette det humoristiske skyts mod ofrene for sexchikane og overgreb. Vi gør status på, hvordan #MeToo er blevet behandlet humoristisk i årets løb

21 ord, der skal dø i 2019

Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019

Den grønne kamp om sprogets magt

Midt i partiets historiske optur har De Grønnes leder, Robert Habeck, skrevet en politisk interessant, men analytisk sløj bog om det demokratiske sprog. Det skal være humant, inkluderende og kritisk, men det ender med at være blødt, lysegrønt og temmelig pragmatisk i iscenesættelsen af De Grønne som alternativet til populismen

Brevkassen: Skal jeg risikere en sprogstrid med min svigerdatter?

Min svigerdatter taler wolof, engelsk og dansk, og hun og min søn har en søn på fem år og en datter på to måneder. Hun er ked af, at hun ikke har lært sønnen wolof. Nu vil hun lære sin datter wolof. Hun taler allerede kun wolof til hende, og det bekymrer mig
Økonomileksikon: Devaluering

Forstå fordele og ulemper ved at bruge devaluering for at forbedre konkurrencen

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering

Hvorfor i alverden skal et bageri hedde ’bakery’, når der ikke er engelsktalende i miles omkreds?

Der er ikke noget odiøst i, at der bliver optaget noget engelsk i sproget. Men når ganske udmærkede danske ord bliver udskiftet med engelsk, så er det en afvikling af det danske sprog

Ordet ghetto bliver brugt som selvstændigt argument for voldsomme indgreb

Den historieløse brug af ghettobegrebet risikerer at gøre det til et socialt våben. Det kan komme til at spille en afgørende betydning for en udvikling, vi har set før

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning

Vi ødelægger det skrevne sprog, når vores kommunikation bliver domineret af billeder og video

Vores civilisation, demokratiet og individet bygger på en vidt udbredt skriftkultur, men nye og mere billedbårne medier har sat skriftkulturen under et foruroligende pres

Sider

Mest læste

  1. Christine Marstrand oversætter nogle af de uddrag, hun synes er smukkest fra de nyudgivne skitser til Marcel Prousts roman ’På sporet af den tabte tid’
  2. Intet værk i filosofihistorien fremstår så uigennemtrængeligt for den uindviede som Hegels ’Logikkens videnskab’. Det laver litteraten Patrick Eiden-Offe om på med sin håndsrækning til de fortvivlede
  3. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Flere kræftramte og pårørende mener, det er upassende at beskrive kræftforløb med krigsmetaforer som noget, man ’kæmper imod’. Men visse dele af behandlingen kan opleves som en kamp, og jeg vil have lov at finde styrke og kontrol i krigsmetaforerne og kampen, skriver journalist og forfatter Arne Notkin i denne kronik
  5. Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  6. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  7. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  8. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020