Emne

sprog

Artikler
Klumme
29. december 2020

Fedthas, filur, flanør: En bladsmørers afsked med ord, der har udtjent deres værnepligt

Ved coronaårets afslutning diskuterer vi lystigt alle de nye ord, der er indtrådt i vores vokabular. Men hvad med alle de gode ord, vi efterhånden har efterladt? Hvor blev sinkerne, fedthasene og diskenspringerne af?
En diapositiv er ikke en ny covidtest, men et gennemsigtigt farvebillede til at sætte i en gammeldags projektor. Det ord er der nok ikke mange, der har brugt længe.
Klumme
11. december 2020

Coronakrisen er et godt tidspunkt at få en kæreste på

Hvis det ikke havde været for corona, havde jeg højst sandsynligt ikke fået en kæreste. Og vi var med garanti ikke flyttet sammen efter kun to måneder. Måske søger vi alle en sikker havn, når bølgerne går højt
Hvis det ikke havde været for corona, havde jeg højst sandsynligt ikke fået en kæreste. Og vi var med garanti ikke flyttet sammen efter kun to måneder. Måske søger vi alle en sikker havn, når bølgerne går højt
Interview
24. november 2020

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed.
Anmeldelse
24. oktober 2020

Skriftkulturens historie – tænkningen som håndens værk

Skriften skænker menneskeheden en eksternaliseret hukommelse, der er kollektiv, kulturel og slidstærk. Marie Møller Kristensens tværvidenskabeligt funderede skrifthistorie er ikke bare samtidskritisk og oplysende, men også smittende og velskrevet
I ’SKRIFT – fra billeder til bits’ ser Marie Møller Kristensen på skriftens kulturhistorie. De ældste skriftsystemer blev til for cirka 5.000-6.000 år siden i Ægypten og Mesopotamien – her er det hieroglyffer fra Kongernes grav ved Theben (nutidens Luxor).
Anmeldelse
15. august 2020

Ny svingom med den tyske mestertænker og nazist: For Heidegger er sproget mere end et redskab

Hvorfor digtere i trange tider? Sådan spurgte Martin Heidegger i en forelæsning umiddelbart efter Anden Verdenskrig på 20-årsdagen for digteren Rainer Maria Rilkes død. Spørgsmålet er stadig relevant – og nu er den esoteriske miniklassiker og filosoffens vanskelige germanske strofer vellykket oversat til dansk
Kasper Nefer Olsen har foretaget en udmærket oversættelse af Heideggers vanskelige germanske strofer og udstyret denne esoteriske miniklassiker med en vellykket indledning.
Nyhed
12. august 2020

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister
Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.
Baggrund
27. marts 2020

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
Kronik
17. marts 2020

Nej, det skader ikke ghettobørns integration, når vi tvinger dem i vuggestue. Tværtimod

Samfundet svigtede børn fra ghettoen inden loven om obligatoriske læringstilbud. Børn lærer nemlig bedst i vuggestuealderen, og når forældrene ikke taler dansk i hjemmet, er det at starte i vuggestue den korteste vej til dansk sprog, kultur og koder, skriver tidligere lektor Anna K. Andreasen i dette debatindlæg
Også i legens verden vil de fem- til seksårige børn med ringe sprogkundskaber have problemer. Børn i den alder leger regellege og er kritiske over for børn, der ikke følger de regler, normer og værdier, der hersker i samfundet.
Kommentar
12. marts 2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg
Man skal ikke undre sig over den manglende tilgang af studerende til sprogstudier. Et kvikt ungt menneske kan se, at sproglig myndighed og kulturel horisont ikke regnes for noget, skriver professor emeritus Per Øhrgaard.
Folk
22. februar 2020

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

  • 2. januar 2006

    Anerkendelsens tre dimensioner

    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  • Anmeldelse
    12. november 2002

    Hvor langt rækker fornuften?

    Det måske væsentligste værk i hele den moderne filosofi foreligger i dag på dansk i en flot oversættelse: Velkommen til Kant på dansk
  • 14. maj 2011

    Sgu – ikke længere et bandeord

    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  • Baggrund
    20. september 2018

    Forstå fordele og ulemper ved at bruge devaluering for at forbedre konkurrencen

    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  • Kronik
    24. august 2019

    Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

    Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg
    Spindoktorerne lærer politikerne retoriske tricks, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug, så stem på en af de politikere, der benytter sig af et ærligt sprog ved næste valg.
  • Interview
    26. juli 2011

    Engelsk er et sejere sprog end dansk

    Er det danske sprog truet, hvis ungdommen bruger engelske ord og udtryk? Den tanke får jeg, når jeg hører mine tre teenagedrenge tale sammen. Engelske ord lyder bare mere cool, og ordene er efterhånden så danske, at de ikke længere er engelske, siger de
    Den unge generation synes, engelsk er et 'sejere' sprog end dansk — men tre af dem bruger bruger nu stadigvæk mest deres modersmål.
  • 13. december 2008

    Din klasse afgør, hvad du stemmer

    Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
    Her prøver Anders Fogh Rasmussen at få fat på det segment, som er optaget af sport
  • Kommentar
    1. marts 2022

    Ukrainsk sprogpolitik diskriminerer russisk talende – og er en torn i øjet på Putin

    Siden 2017 har Ukraine indført sproglove, der diskriminerer imod særligt det russisk talende mindretal. Man har gjort det umuligt at udgive aviser og bøger på russisk, og mindst 80 procent af undervisningen skal foregå på ukrainsk fra 5. klasse, skriver lektor emeritus Jes Henningsen i dette debatindlæg
    I 2017 blev ukrainsk det eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk