Emne

sprog

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning

Vi ødelægger det skrevne sprog, når vores kommunikation bliver domineret af billeder og video

Vores civilisation, demokratiet og individet bygger på en vidt udbredt skriftkultur, men nye og mere billedbårne medier har sat skriftkulturen under et foruroligende pres

På fransk kalder man en dum idiot ’con’ – og det betyder kusse

I Frankrig er mange kraftudtryk af seksuel karakter, hos germanerne er de latrinære. Vi har ringet til forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt for at forstå #MeToo-debatten i Frankrig, en katolsk kultur, der stadig er delt i to: mandehørm og parfumereret kvindekultur

Trumps mest tweetede ord: Great People, Fake News

Donald Trump har været præsident i et år nu. Vi ser på, hvad han fokuserer på via hans hyppigt anvendte kanal for holdninger om medier, politikere og alt muligt andet: Twitter

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
Fra arkivet

John Le Carré: At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

John le Carré er død, 89 år gammel. Le Carré dyrkede et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mente han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder. Læs eller genlæs le Carrés kronik om sprogets betydning, som vi bragte første gang i 2017

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt

Sider

Mest læste

  1. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  2. I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  3. 'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  4. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  6. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  7. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  8. Når en konge, dronning eller statsminister holder tale, er der altid to taler på spil. Den, som rent faktisk bliver holdt, og den, som ikke bliver holdt