Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

sprog

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Kejserens nye klæder: Sprogcentrene i København nedlægges ved udlicitering

De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning
Med det trykte ord udvikledes den menneskelige evne til abstrakt tænkning i flere led. Det samme gjorde vores evne til at formulere og forstå komplekse betydninger indlejret i sætninger med flere bisætninger. Hvad vi nu gennemlever, er i stedet en eksplosiv udvikling i vores evne til at kommunikere i realtid i lyd og animerede billeder, skriver Göran Rosenberg. Arkivfoto

Vi ødelægger det skrevne sprog, når vores kommunikation bliver domineret af billeder og video

Vores civilisation, demokratiet og individet bygger på en vidt udbredt skriftkultur, men nye og mere billedbårne medier har sat skriftkulturen under et foruroligende pres
Catherine Deneuve m.fl. anvendte i deres anti-#MeToo-erklæring ordet ’importuner’, der i Danmark blev oversat med et væld af forskellige ord. Ifølge sprogforsker Per Aage Brandt betyder det at ’genere’, ’plage’, ’besvære’, ’ulejlige’ og er et overklasseudtryk, som også anvendes af fine damer, hvis de anråbes af tiggere på gaden.

På fransk kalder man en dum idiot ’con’ – og det betyder kusse

I Frankrig er mange kraftudtryk af seksuel karakter, hos germanerne er de latrinære. Vi har ringet til forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt for at forstå #MeToo-debatten i Frankrig, en katolsk kultur, der stadig er delt i to: mandehørm og parfumereret kvindekultur
Donald Trump har været præsident i et år nu. Vi ser på, hvad han fokuserer på via hans hyppigt anvendte kanal for holdninger om medier, politikere og alt muligt andet: Twitter

Trumps mest tweetede ord: Great People, Fake News

Donald Trump har været præsident i et år nu. Vi ser på, hvad han fokuserer på via hans hyppigt anvendte kanal for holdninger om medier, politikere og alt muligt andet: Twitter
Søren Pind har meldt ud at den længe ventede strategi for fremmedsprog vil blive en realitet. Strategien ændrer dog ikke på, at den sproglige deroute ikke blot skyldes manglende interesse for sprog, men også politiske tiltag. 

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

En strategi for fremmedsprog er et vigtigt skridt, men slet ikke nok. Hvis politikerne for alvor vil satse på, at flere danskere kan tale fransk, tysk, spansk eller portugisisk, så skal der politisk handling og penge til
Behovet for sprogofficerer i russisk er stigende. Her er vi på skydebane i Jægerspris med russisk sprogofficer Simone Grundtoft Simonsen.

Kommende russisk sprogofficer: ’Vi er små brikker i et storpolitisk spil’

Efter seks års pause genoptog Forsvaret i 2013 uddannelsen af sprogofficerer i russisk. Siden har fokussen på truslen fra Rusland kun været stigende, senest i regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig. Behovet for de russisktalende militærtolke er fulgt med
Vi har været her et år nu. Noget har været nemt, andet har været blod, sved og tårer. Og vi føler stadig ikke helt, at vi passer ind, men vi arbejder på det hver evig eneste dag, skriver dagens kronikør.

Engelsk? ’Thumbs up’! Arabisk? Buuuh!

Vi er en tosproget familie – vi taler dansk og engelsk i en stor pærevælling. Folk elsker det: ’Wauw, engelsk! Hvor nyttigt,’ siger de. Havde vi talt arabisk, havde det været et problem. Hvorfor? Det skal jeg sige dig: fordi der findes fine og ikke så fine indvandrere
Fra arkivet
John le Carré er død, 89 år gammel. Le Carré dyrkede et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mente han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder. Læs eller genlæs le Carrés kronik om sprogets betydning, som vi bragte første gang i 2017

John Le Carré: At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

John le Carré er død, 89 år gammel. Le Carré dyrkede et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mente han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder. Læs eller genlæs le Carrés kronik om sprogets betydning, som vi bragte første gang i 2017

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt

Sider

Mest læste

  1. Vi må vinde over frygten
    Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  2. Mænds kræftsprog er påvirket af maskulinitetsidealer, men påvirkningen går også den anden vej
    I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  3. 'Vi må lære at være uenige'
    'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  4. Anerkendelsens tre dimensioner
    Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Forstå fordele og ulemper ved at bruge devaluering for at forbedre konkurrencen
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  6. Sgu – ikke længere et bandeord
    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  7. Her er 24 ord, som læserne synes skal dø i 2020
    Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  8. Der er altid to taler
    Når en konge, dronning eller statsminister holder tale, er der altid to taler på spil. Den, som rent faktisk bliver holdt, og den, som ikke bliver holdt