Emne

sprog

Kan negative stereotyper også være racisme?

Ifølge forfatterne til ny bog er krænkende udsagn ytret på et uoplyst grundlag ikke racisme. Men den definition er problematisk, mener eksperter, og påstanden rammer ned i en debat, hvor det i forvejen er svært at få hold på, hvad ’racisme’ egentlig dækker over

Farveblindhed i folkeskolen

Er interkulturel pædagogik ikke bare fine ord fra `pladderhumanister´, der undlader at se de virkelige problemer med indvandrere i øjnene? Ikke hvis vi dropper forestillingen om, at etnicitet og kultur ikke har nogen betydning for vores identitet

Storytelling

Glæden ved at fortælle historier med rytme og klang har nok ikke været en fundamental del af det menneskelige overlevelsesprojekt – men den kan hjælpe os ud af vanskelige situationer ...

Lær dansk med arabisk

Tosprogede elever skal ikke kritiseres for deres sproglige mangler i dansk, men i stedet opmuntres til at bringe deres øvrige sproglige kompetencer ind i undervisningen. Det styrker både elevernes selvtillid og sprogbevidsthed, fortæller Maj Engelbrecht, der er lærer på Blågård Skole. Den strategi stammer fra et lovende forskningsprojekt om tosprogedes arbejde med sprog i skolen

Forskellighed som ressource i skolen

Børn har ret til, at vi bruger de sprog og de erfaringer, de har med hjemmefra. Ret til at vi stiller høje forventninger til dem. Omvendt har de pligt til at gøre deres bedste for at indfri forventningerne

Den stereotype formidling

Kulturtabet og det forskruede mediesprog i radioer og tv’er

Laveste fællesnævner som sprogligt ideal

I København har man valgt at indrette flere veje efter trafikanternes adfærd. Samme princip bør gælde reglerne for den sproglige færdsel

Danske fremtidsmindesamlinger

Omridset af en ny dansk, pluralistisk folkemusik er ved at tegne sig: Unge, dansksprogede musikere graver dybt i folkeminder, asatro, mosekoner, men også hippe Brooklyn-bands

Bagsiden: Messerschmidt defensor for dansk sprog

Ændringer i Retskrivningsordbogen får Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at beskylde nævnet for at indføre ’slang’

Mytisk mystik

Juliane Preislers lydefterlignende eksperimentalroman bæres af dybeste alvor, men er ikke ganske fri for at virke ufrivilligt komisk

Sider

Mest læste

  1. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  2. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  3. Når børn er stærkt bundet til deres forældre, kan det gøre ubodelig skade på deres trivsel, hvis de bliver revet væk hjemmefra, skriver bisidder hos en familie om tvangsfjernelser Retfærd & Velfærd Den spinkle niårige pigekrop lukker sig om sig selv i den lave lænestol...
  4. Det kommer til at gå hårdt ud over de pressede sprogfag på gymnasierne, hvis regeringens foreslåede prisloft på 3000 kr. for studieture indføres. Det hænger ikke sammen med alle bestræbelserne på at øge elevernes globale udsyn, skriver lektor og international koordinator på Learnmark Gymnasium HHX og HTX, Kasper Mulbjerg Pedersen i dette debatindlæg
  5. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  6. Alligevel lader vi skriftsproget forfalde og med dette vores civilisation – og Donald Trump er langtfra den eneste skyldige, skriver Richard Swartz i dette debatindlæg
  7. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  8. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien