Emne

sprog

Er det påtaget at bruge et andet navn, end det man fik ved fødslen?

Nu er jeg Luo Lan, når jeg er i Kina. Stort set ingen af mine kinesiske venner kender mit danske navn. Selv min egen mand bruger det sjældent. Men betyder det så, at de heller ikke kender mig? For den del af mig, der er Laura fra Aarhus – den kiksede teenager, der drømte om at blive professionel fodboldspiller, og som engang skrev et fanbrev til Lotte Heise – hende har de aldrig kendt

Kunsten at tale om en bog

Claus Meyer har lært os, hvor man taler om en tomat. Om brød, om vaniljestænger. Men vi mangler at finde et sprog for, hvordan vi taler med hinanden om bøger
Kommentar

Venstrefløjen skal passe på ord som frihandel, skattetryk og populisme

Venstrefløjen bruger sproget bevidstløst. F.eks. taler man om skattetryk, selv om ordet er opfundet af velfærdsstatens modstandere. Ord skaber virkelighed, og derfor skal man passe på med at overtage modstandernes begreber

På opdagelse i teksternes tilblivelse

Som editionsfilolog tilbringer Johnny Kondrup en del tid på biblioteker, hvor han forsker i klassiske værkers tilblivelse og udgivelse. Han frygter en fremtid, hvor breve er udskiftet med e-mails, og hvor computeren sletter de spor fra skriveprocessen, som er afgørende for vores kulturarv

’Vi har lært, hvor ekskluderende vi er’

Statens Museum for Kunst har succes med at lade udlændinge, der lærer dansk, formidle udstillinger og lave omvisninger. Kunstdiskussioner styrker sprogkundskaberne, og de udefrakommende perspektiver kan lære museet meget om dets indforståethed

Det er sprogets skyld

Hvad har alfabetets oprindelse med den nuværende miljøkrise at gøre? Ikke så lidt, mener civilingeniør og miljøforkæmper John Holten-Andersen, der er aktuel med ’Sprogets magt – magtens sprog’. Den stort anlagte bog er både en sympatisk fremmedgørelseskritik og en lidt forvrøvlet forfaldshistorie

Opråb fra et pikudrustet menneske

Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad folk kalder mig. Jeg gider bare ikke mere tidsspilde. For højrefløjen spilder ikke tiden. Bare se på regeringen. Den tøver ikke. De giver deres kernevælgere valuta for pengene og solide dask over nakken til dem, der har vovet at sige den imod. Kan I ikke høre dem grine?

Hvad stiller vi op med de dyre(bare) sprog?

Det er på tide af tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid: Politikerne må sikre universiteterne en rimelig finansiering. Der er handelsinteresser, kultur og dannelse på spil

Sprogene sejler

Både erhvervslivet og medlemmer af Det Danske Akademi har i Information rejst kritik af den åndelige såvel som økonomiske fattigdom, som lukningerne af fremmedsprog fører til

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi

Sider

Mest læste

  1. I de metaforer, mænd bruger om deres kræftsygdom, finder man genkendelige maskuline tematikker som elitesport, teknologi og krig. Men kræften ender i mange tilfælde også med at ændre deres forståelse af maskulinitet som noget mere rummeligt og emotionelt, skriver professor Karen Hvidtfeldt og institutleder Per Krogh Hansen i denne kronik
  2. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  3. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Vi kan være nok så kyniske og polygame, men hver eneste gang vi ser en lovestory, håber vi, at de må få hinanden til sidst. Vores holdning er nemlig, at kærlighed skal vare evigt, siger Johannes Møllehave i sit bud på den gådefulde kærlighed Portræt i tiden "At se Truffaut er at se kærligheden i alle de afskygninger, den kan udfolde sig...
  5. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 5 er Devaluering
  6. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  7. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  8. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu