Emne

sprog

Politikere skal ikke hindres af dårligt sprog

En politiker skal vælges alene ud fra sine overbevisninger, ikke for sine sprogkundskaber – og borgerne skal kunne lytte til alle deres politikere, hvilket sprog de end taler. Netop dér kommer Europa-Parlamentets tolke ind i billedet

Uacceptabelt? Jovist, men krigsårsag? Nej, vel ...

Traditionelt betyder ordvalget ’uacceptabelt’ en krigstrussel mellem nationer. Vesten har grund til at overveje sin sprogbrug om atommagten Ruslands fremfærd

Nervekrig i det østlige Ukraine

Det er svært at få øje på den forfølgelse af russisktalende, som Moskva hævder finder sted i Ukraine. De nye magthavere i Kijev bidrog i første omgang til frygten med ny sproglov, men forsøger nu at dæmpe uroen

Sproget sætter grænserne for politikken

Politikere og journalister undervurderer sprogets betydning for, hvilke rammer der er for den førte politik. Det mener en ung forfatter, der især er træt af ét bestemt ord

Poetisk beretning om sprog og identitet

Italienske Diego Marani udforsker i en raffineret, filosofisk roman om Europa og dets sammenbrud sammenhængen mellem erindring, identitet og sprog

I Aladdins hule

Da Ellen Wulff første gang kom igennem oversættelsen af de 4.560 siders ’Tusind og én Nat’ fra arabisk til dansk, lettede angsten lydhørt i det lille hus på Amager. Her har den 63-årige førende oversætter af arabisk i næsten fire år levet et huleliv, alene med det arabiske, sine to katte og sudokuerne

EL: Københavnske folkeskoleelever skal have arabisk

De københavnske folkeskoler skal selv have lov til at vælge, hvilke sprog de vil tilbyde eleverne som andet fremmedsprog. Det mener Enhedslisten. Børne- og ungdoms-borgmesteren siger, timingen er ’skidt’

Nordisk bjørnetjeneste

DR’s forpligtelse er ikke formuleret for at tilfredsstille sprogforskere eller nordiske ministre, den er faktisk formuleret for seernes skyld. Det er børnenes ret at møde de nordiske sprog, og ikke bare den eftersynkroniserede version af deres eget

Ronja Røverdatter er da københavner

Norske børn, der taler midtsjællandsk. Og svenske børn, der lyder, som om de kommer fra sydhavnen. TV for børn eftersynkroniseres i stigende grad, og det forringer nordisk sprogforståelse, mener eksperter. Hos DR Ramasjang praler man med, at stort set alle udenlandske programmer for børn eftersynkroniseres

Tosprogethed er godt for hjernen

Hvis man fra starten får hjernegymnastik med flere sprog, har videnskaben nu vist, at det ikke alene er godt for kompliceretindlæring, det beskytter også mod Alzheimers

Sider

Mest læste

  1. Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
  2. 150-året for Treårskrigen fejres på flere af landets museer, og figuren ’den tapre landsoldat’ spiller en stor rolle. Dagens kronikør fortæller historien om Peter Fabers digt ’Dengang jeg drog afsted’, der gav nationen den samme sang på hjernen
  3. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  4. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  5. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  6. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  7. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  8. Det var magtfuldkommenhed, der sendte Hans Engell ind i den berømte betonklods. Det er erkendelsen fra manden bag rattet, der gør status over livet med og uden magten