Emne

sprog

Stedord

Mange af de uvaner og nye vaner, der skurrer i gamle ører, kommer af sjælden læsning og i den forbindelse især af hukommelsestabet over for den danske litterære tradition, som er indskrænket til korte møder i undervisningen og beskeden omgang med bøger

I Gothams midtby, ikk’ å?

En gennemgang af de danske undertekster til ’The Dark Knight Rises’ afslører graverende jyske ordvalg. Men manden bag underteksterne afviser alle anklager om bevidst jydificering

Det sprogende sprog

Christina Hesselholdts seneste roman har startet en diskussion, om, hvorvidt der findes tekster, der kun er sprog

Frigør skriften fra det pædagogiske fængsel

Børn udvikler sig ikke til gode læsere ved voksenstyret formel læsetræning i børnehave og skole. I stedet skal vi gøre skriftsproget til en del af dagligdagen. Skriftsproget skal ikke trænes for at læres – det skal bruges, så det læres

Folkets røst er ikke særlig folkelig

Folkets røst domineres af en flok virkelig vrede mennesker, som skævvrider både vores indtryk af, hvad offentligheden mener, og hvilket sprog vi kan bruge over for hinanden

En af os

Hvad kan man, når man forstår at bruge sproget rigtigt? Holde sig til reglerne eller udfordre dem?

Anmelderen som kunstfordøjer

Er en bog som en god flaske vin og en film som duften af en cigar? Læseren, kunsten og klicheen får det trangt, når anmelderen positionerer sig gennem kulinarisk high class

Gud er tilbage i dansk musik

Engang skulle han smides ud, men nu er Gud tilbage i dansk pop- og rockmusik. Det handler ikke om religiøs bekendelse, men om at det igen er blevet legitimt at bruge det religiøse sprog i søgen efter mening, lyder vurderingen

’Svævende mellem to verdner’

Sproget strømmer over med vilde billeder hos Rasmus Nikolajsen. Han er god, men bedst, når også fortællingen kæntrer vildt

Det er skønt, skønnere end nogensinde før

Strøm på: Et sprog frataget al perfektion viser sig mere elektrisk end noget andet. Christina Hesselholdt åbner nye muligheder for dansk litteratur, simpelthen

Sider

Mest læste

  1. Brugen af ord, der er associeret til negative følelser, er vokset konstant i engelsksprogede popsange de seneste 50 år. Og brugen af positive følelser er faldende – for eksempel er brugen af ordet ’kærlighed’ næsten halveret, viser en ny undersøgelse
  2. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  3. Morten Chemnitz’ tredje digtsamling ’Hindre’ er rykket fra naturen ind på et værelse, hvor både jeget, sproget og rummet langsomt falder fra hinanden. Det er svære digte, men hvem har sagt, det skal være let at læse poesi?
  4. Hvordan møder vi den fremmede? Med afvisning eller med anerkendelse?
  5. Information bragte i december en liste med 23 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2020. Blandt de populære er ’fremadrettet’, ’godt brølt’ og ’ironi kan forekomme’. De er vitterligt også irriterende, men de har været med på tidligere års dødslister og er derfor ikke kommet på igen. Her er 24 ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2020
  6. I 1800-tallet blev Osmannerriget omtalt som ’Europas syge mand’. Lægerne var mange, men deres behandlinger gjorde ofte ondt værre, og til sidst blev riget afskrevet af både stormagterne og en ny generation af tyrkiske officerer
  7. Frygten for apokalypsen deler nutidens menneske med alle tidligere generationer i den kristne verden BOSTON - Menneskets angst for verdens undergang og tro på dommedag er ikke et nyt socialt og psykologisk fænomen...
  8. 'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien