Emne

sprogbrug

Dansk Sprognævn bør tage ansvar for lavinen af engelske låneord i det danske sprog

Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg

Det engelske sprog spreder sig som en coronavirus i Danmark

I dag kan danskerne dårligt udtrykke sig uden et væld af engelske gloser. Vi connecter, booster, fucker up og dealer, så vi bliver helt crazy. Men de engelske ord skaber ingen billeddannelse i en dansk hjerne og fremmedgør os over for vores eget sprog og kultur, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg

Lad os skabe et fælles sprog, der beskriver kræftforløb, uden at det har konsekvenser for den syge

Lad os gentænke metaforerne og udfordre den måde, vi er opdraget til at tale om kræft på, så krig ikke bliver standardmetaforerne, vi tyer til, når vi italesætter kræftsyges sygdomsforløb, skriver cand.mag. Steen Toft Winther i dette debatindlæg

Judith Butlers bog om hadtale er en lise for sjælen i debatten om sproglige krænkelser

Omsider findes på dansk Judith Butlers epokegørende værk om ordenes vold

»Jeg føler, at jeg bidrager til noget forkert, når jeg siger ’hudfarvet’«

Rasmus Mansachs fra København har stillet et forslag om, at farven, der kun er kendt som ’hudfarvet’, skal have et nyt officielt navn. I anledning af den globale racismedebat er det tid til at skille sig af med det danske sprogs mest ekskluderende ord, mener han.

Det Tredje Riges sprog og det politisk korrekte sprog: Den mekaniske afstandtagen til det anstødelige er ikke nok

Nazisternes brug af sproget som et voldsredskab er velkendt og kan med fordel fortsat studeres. Men mod hvad og hvem skal en meningsfuld sprogkritik rette sin opmærksomhed i dag?

Psykisk sygdom som modeord

Jeg frygter, at svært tabubelagte lidelser som skizofreni, bipolar sindslidelse og borderline vil blive så forankret i vores sprog, at vi ikke længere tænker over betydningen bag og de mennesker, som det rammer

Her er de ord, læserne synes skal dø

Moderne Tider bragte i december en liste med 19 ord, redaktionen mener, skal dø. Men listen var tilsyneladende ukomplet. Rigtig mange har skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2018. Her er et udvalg af de ord, læserne elsker at foragte

19 ord, der skal dø

Stop så med at kalde en tekst ’et skriv’

Der er gået inflation i ordet ’perker’

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  2. I dag kan danskerne dårligt udtrykke sig uden et væld af engelske gloser. Vi connecter, booster, fucker up og dealer, så vi bliver helt crazy. Men de engelske ord skaber ingen billeddannelse i en dansk hjerne og fremmedgør os over for vores eget sprog og kultur, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  3. 2001 var FN-året mod racediskrimi-nation – Danmark gik modsat med den værste opblomstring af racisme nogen sinde. Og nu bruger Information ordet mulat
  4. Til et festskrift for sociologiprofessor Henning Bech, der holdt afskedsforelæsning fredag, har en amerikansk social-antropolog skrevet om forskellene mellem Danmark og Sverige, når det kommer til handicappede og politisk korrekthed
  5. Danskerne forventer, at mennesker, som bor i Danmark, taler dansk. Selv i internationale virksomheder vægrer vi os ved at tale fremmedsprog. Det er et udtryk for vores trang til at skabe orden i en kaotisk globaliseret verden
  6. I kriminalsager kan en gerningsmands ordvalg være lige så afslørende som hans fingeraftryk. Det siger James R. Fitzgerald, der er tidligere retslingvist for FBI. For 20 år siden var han med til at fælde den frygtede ’Unabomber’ med en tekstanalyse. I denne måned gæstede han Odense Universitet for at fortælle, hvad sprogvidenskab også kan bruges til
  7. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  8. Tre mindre kendte Platondialoger er udkommet på dansk i en lettilgængelig oversættelse og er strålende eksempler på modsætningen mellem samtale forstået som fælles erkendelse eller som ren kappestrid