Emne

sprogbrug

Må vi få kammertonen, mand

Feministen blev vækket i mig, da jeg en hel aften lagde øre til otte mænds samtale om kvinder. Og da det efterfølgende gik op for mig, at jeg slet ikke havde lagt mærke til den grove tone – jeg har vænnet mig til den

Popforklaringer skader økonomien

Ritzau gør det, P1 gør det, Berlingske gør det, og journalister samt politikere over det ganske land gør det. De oversætter økonomiske udfordringer med letforståelige metaforer i bestræbelserne på at gøre debatten tilgængelig for hr. og fru Danmark. Det er senest gået ud over finansloven for 2015

Det skamløse snit

Venstre og dets formand giver stof til bøger, der allerede er skrevet

Taknemmelige tal

Opfattelsen af kontanthjælpsmodtagere som dovne nassere ligger så lantent, at man omtaler gruppen på et usagligt grundlag

Korrekt sprog kan spærre for etisk engagement

Til et festskrift for sociologiprofessor Henning Bech, der holdt afskedsforelæsning fredag, har en amerikansk social-antropolog skrevet om forskellene mellem Danmark og Sverige, når det kommer til handicappede og politisk korrekthed

’Hvis min mor gik ind og kiggede, ville hun blive meget forarget’

På nettet er en brugerredigeret, amerikansk slangordbog blevet stærkt populær blandt de unge for sin ucensurerede og grænseoverskridende tone – og for være den bedste kilde til at forstå de altid foranderlige sproglige nydannelser. De konventionelle ordbøger kan ikke følge med

Sindslidende har godt af at blive kaldt sindslidende

Iveren efter at afstigmatisere psykisk syge er i sig selv stigmatiserende

Væksten bor i vores hjerner

Kampen for klimaet og en bæredygtig økonomi handler ikke kun om at omstille økonomien, men også om at omstille indgroede opfattelser af den

Reklamens sprog er blevet moralsk

En moralsk tone har indfundet sig i reklamesproget. Men hvorfor finder vi os i, at virksomhederne løfter pegefingeren, når nu staten ikke må?

Titelforsvar

I begyndelsen var titlen. Alt andet følger

Sider

Mest læste

  1. I kriminalsager kan en gerningsmands ordvalg være lige så afslørende som hans fingeraftryk. Det siger James R. Fitzgerald, der er tidligere retslingvist for FBI. For 20 år siden var han med til at fælde den frygtede ’Unabomber’ med en tekstanalyse. I denne måned gæstede han Odense Universitet for at fortælle, hvad sprogvidenskab også kan bruges til
  2. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  3. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  4. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
  5. Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas
  6. Læserbrev
  7. Sproget kan krænke og latteren klinge hult, men skal vittigheder ligefrem forbydes? Tanker om aktuelle vittigheder og en aktuel bog
  8. Tre mindre kendte Platondialoger er udkommet på dansk i en lettilgængelig oversættelse og er strålende eksempler på modsætningen mellem samtale forstået som fælles erkendelse eller som ren kappestrid