Emne

staten

Artikler
Klumme
12. oktober 2022

Danmark er ikke så liberalt et demokrati, som mange tror. Men det gør heller ikke noget

Demokratier behøver ikke være liberale for at være demokratiske. De kan også være konservative eller socialdemokratiske, alt efter hvad det demokratiske flertal benytter den lovgivende og udøvende magt til
Det danske statsoverhoved er ikke til valg, men udpeges efter en arvefølge. Det er ikke kun illiberalt, men også udemokratisk. Men vi skal være glade nok for Danmark, som det er, skriver sognepræst og klummeskribent Henrik Gade Jensen.
Anmeldelse
19. marts 2022

Ny bog præsenterer en tvivlsom tese, om dengang den moderne stat kom til verden

I en ny bog udfolder den politiske teoretiker Charlotte Epstein en dristig tese om den moderne stats fødsel. Lidt for dristig
I en ny bog udfolder den politiske teoretiker Charlotte Epstein en dristig tese om den moderne stats fødsel. Lidt for dristig
Kommentar
24. august 2021

Vaccineskepsis er symptom på mistro til statsmagter

Fra Khartoum til Kansas har tilhængere af vaccinekonspirationer én ting til fælles: De har alle mistet tiltroen til deres stat og regering. Når stater svigter og ikke tjener almenvellet, begynder borgerne at stole mere på deres egen dømmekraft end autoriteternes, skriver forfatter og klummeskribent Nesrine Malik i denne kommentar
Da det første parti donerede vacciner kom til Sudan, afviste sårbare borgere at lade  sig vaccinere. I lande som Sudan er man nemlig ikke vant til at få noget gratis fra staten. Og vaccineskeptikere verden over har én ting til fælles: Deres tillid til statsmagten væk.
Kronik
10. juli 2021

Pelle Dragsted: Revolutionære og reformister, pragmatikere og utopister – Forén eder

Det er saliggørende, at vi nu diskuterer socialismens ideer igen, men det er afgørende, at vi ikke vender tilbage til den ufrugtbare polemik mellem reform og revolution, som venstrefløjen historisk har spildt alt for megen tid med, skriver Pelle Dragsted i denne kronik
Hvis man ønsker at overbevise et flertal i befolkningen om, at vi skal lave grundlæggende om på vores samfund, så må man have svar på de mange praktiske spørgsmål, som de vidtløftige paroler rejser, skriver Pelle Dragsted i denne kronik.
Kommentar
27. juli 2020

Politikerne har fået smag for at blande sig i de fleste af livets forhold

Flere har sagt, at staten har fået en øget betydning under coronakrisen. Hvis vi vil forstå denne ændrede rolle, kan klassikere inden for statsteori suppleres med nyere bud, skriver professor Carsten Greve i denne kommentar
Baggrund
8. juni 2020

Filosof: I fremtiden bør demokratiet erstattes af en fornuftig, bedrevidende stat

I fremtiden skal ’den fornuftige stat’ varetage alle borgernes interesser ved hjælp af et diktatorisk styre. Arbejdsugen skal forkortes, der skal omfordeles noget mere, og staten skal sørge for rammer til dannelse og forfinelse, så alle får tid til at flytte ind i den identitet, de i dag kun lever ved siden af. Sådan lyder filosof Anders Fogh Jensens utopi for et samfund efter corona
»Jeg tror at vi lever alt for hurtigt, i forhold til hvad vi kan holde til.« siger filosof Anders Fogh Jensen.
Essay
28. marts 2020

Coronakrisen er det perfekte påskud til at udvide statens magt. Og vi accepterer, fordi vi tror, det redder os

Over hele verden ser vi eksempler på, hvordan pandemien fungerer som det perfekte påskud til at udvide statens magtbeføjelser. Indtil videre accepterer befolkningerne disse skridt som nødvendige, fordi de med rette – eller urette – tror, det kan redde dem. Og magthavernes popularitet bare stiger og stiger, skriver historiker og kommentator Anne Applebaum
i Polen benytter regeringen stadig de gamle metoder. Det lokale politi i vores landdistrikt ringer med jævne mellemrum til os for at sikre sig, at alle i huset holder sig indendørs. Jeg forstår udmærket, at de bare gør deres arbejde, og at meningen med det hele er at få folk til at føle sig mere trygge. Men hverken jeg eller nogen anden har garantier for, at alle de nye magtbeføjelser, som magthavere og myndigheder har tiltaget sig i denne krise, nogensinde vil blive rullet tilbage, når først epidemien er ebbet ud, skriver Anne Applebaum.
Anmeldelse
26. oktober 2019

I 'The Narrow Corridor' ligger Danmark lige i Guldlok-zonen med en stat og et civilsamfund, der er lige stærke

Forfatterne til nyklassikeren ’Why Nations Fail’ ser i ny bog på, hvorfor nationer lykkes, og finder svaret i en fin balance mellem en stærk stat og et stærkt samfund, men kun få lande er så heldige at finde plads i denne ’snævre korridor’
Nyhed
15. april 2019

Enkeltmandsfirma fik en million kroner om året for at læse korrektur i staten

Danmarks Evalueringsinstitut brugte på otte år knap otte millioner kroner på at betale en enkeltmandsvirksomhed og dens freelancere for at løse korrekturopgaver. Vores tekster skal have så høj formidlingsmæssig standard som muligt, siger instituttet, der ikke mener, at opgaven kunne være løftet af en enkelt fastansat korrekturlæser
Læserbrev
2. august 2018

Frihed sikrer ikke samfundets svageste

USA regnes normalt for et af de mest frie lande. Derfor skulle det så være der, at de svageste har det bedst. Dette harmonerer dårligt med mængden af udsatte helt uden forsørgelse eller socialt sikkerhedsnet, der findes i USA. Obama fik indført en sundhedsordning til gavn for en del af de dårligt stillede. Det er netop statslig indblanding, der er årsag til denne sikring

Sider

  • 26. februar 2004

    Danmarks Humanistiske Forskningscenter lukker

    Birgitte Possings forsøg på at redde ’sit’ center er slået fejl. Det lukker til september
  • Kronik
    6. april 1998

    Den rigtige fædrelandskærlighed

    I 1700-tallet var det nok at handle som ansvarlig samfunds-borger. Med 1800-tallets nationale bølge skulle man også være født i landet for at nære sand kærlighed til fædrelandet...
  • 21. juni 2005

    Den franske model

    Europa er i opbrud. Vælgerne er skeptiske over for den europæiske integration og mange er angste for globaliseringens konsekvenser for deres hverdag. I Frankrig sætter mange borgere pris på landets arbejdsmarkeds- og velfærdsstatsmodel. Men hvordan er det egentlig, de gør i Frankrig?
  • Anmeldelse
    6. september 2008

    Sokrates og sofisterne i strid om sandheden

    Tre mindre kendte Platondialoger er udkommet på dansk i en lettilgængelig oversættelse og er strålende eksempler på modsætningen mellem samtale forstået som fælles erkendelse eller som ren kappestrid
    Tre mindre kendte Platondialoger er udkommet på dansk i en lettilgængelig oversættelse og er strålende eksempler på modsætningen mellem samtale forstået som fælles erkendelse eller som ren kappestrid
  • Kronik
    11. marts 2011

    Velfærdsværnepligt skal hjælpe os til at genfinde fællesskabet

    Danskernes velfærdshunger er umættelig. Vi kræver vores ret og regner med at få den. Men velfærdssamfundets overlevelse afhænger af, at vi lægger forbrugerrollen på hylden og bidrager til fællesskabet. Måske skulle man lige frem indføre en velfærdsværnepligt?
    Ligesom unge mænd må aftjene værnepligt, bør unge under 25 aftjene velfærdspligt, foreslår Knud Aarup.
  • 2. januar 2003

    Skat er tvang

    Den liberalt sindede hader ikke regeringen og staten, men er kritisk overfor nogle af de aktiviteter, som den moderne stat påtager sig. Staten skal gøre alt dét, som kun staten kan gøre
  • Kronik
    4. januar 2011

    Danskerne forventer mere velfærd

    Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring
    Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring
  • Kommentar
    3. marts 2022

    Folkekirken er landets tredjestørste jordejer, men jorden dyrkes ikke klima- og miljøvenligt

    Folkekirkens menighedsråd forvalter enorme landbrugsarealer, men i dag er langt hovedparten forpagtet til konventionelt landbrug. Staten skal stille krav til folkekirken om at forvalte jorden, så den understøtter den grønne omstilling, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
    Folkekirken forvalter i alt 11.000 hektar jord. Dermed er Folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.