I mange år har højrefløjen og finanssektoren påstået, at finanskrisens hjælpepakker til bankerne endte med at være en god forretning for staten. En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger nu på, at skatteyderne betaler en milliardregning for at redde bankerne, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar
Sri Lanka er kastet ud i politisk tumult, der har tvunget dets premierminister til at gå af – østaten blev dermed det første land, der bukkede under for det stigende økonomiske pres, som krigen i Ukraine har udløst
Spillet omkring hævelsen af USA’s gældsloft med kortere og kortere mellemrum har udartet sig til absurd teater, hvor almen fornuft afløses af politisk plattenslageri. Torsdag blev demokrater og republikanere enige om kun at udsætte USA’s mulige betalingsstandsning til december
Lad virksomhederne og de rige betale regningen for krisen, lyder det i et nyt forslag fra Enhedslisten. Det vil formentlig mindske uligheden vurderer økonom, men risikerer også at øge ledigheden. Regeringen og blå blok er skeptiske
Verdens velstand ophober sig hos oliearabere, amerikanske techmilliardærer og den kinesiske stat. Derfor falder renten. Det er næsten gratis at låne penge til huskøb og statsobligationer. Og det ændrer fundamentalt synet på økonomi og på gæld. I en ny serie undersøger Information det gældspolitiske paradigmeskift
Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg
Vi skal holde op med at sammenligne staten med en privatøkonomi. Og vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Ellers gentager vi fejlene fra finanskrisen og misser chancen for at lave den nødvendige grønne omstilling, skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg
Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
I mange år har højrefløjen og finanssektoren påstået, at finanskrisens hjælpepakker til bankerne endte med at være en god forretning for staten. En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger nu på, at skatteyderne betaler en milliardregning for at redde bankerne, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar
For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
Sidste søndag i oktober hedder Jan Sonnergaards anden novellesamling, som udkommer torsdag. Den anden bog er den sværeste, hedder det i litterære kredse. Det bunder i, at debutanter ofte modtages med en vis positiv margin...
Venezuelanerne flygter ud af landet i hobetal, fordi de mangler mad og medicin. Årevis med økonomisk fejlstyring og faldende oliepriser har forvandlet Latinamerikas rigeste land til et område, befolkningen bare vil væk fra
