Menu
Log ind

Emne

statsgæld

Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?

Vi kan ikke bare låne mere planet. Derfor er samfundsøkonomien faktisk en husholdningsøkonomi

Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
’Der er påmindelser nok om, hvor smertelige følger det kan få for befolkninger, når lande ikke kan betale deres gæld. Vi står nu over for en ny global gældskrise, der kan presse millioner ud i arbejdsløshed og nære ustabilitet og vold,’ skriver økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar.

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg
'Under COVID-19 er det blevet tydeligt, hvor politisk vores økonomi er. Vi tænker sjældent over det, men staten kan lave sine egne penge. Centralbankerne kan skabe penge ud af ingenting og låne dem til sig selv og til virksomheder. Og det gør verdens centralbanker lige nu i stor skala. Det kan en husholdning ikke,' skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg. Her ses Danmarks Nationalbank, København.

Gentag efter mig: En stat er ikke en husholdning

Vi skal holde op med at sammenligne staten med en privatøkonomi. Og vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Ellers gentager vi fejlene fra finanskrisen og misser chancen for at lave den nødvendige grønne omstilling, skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg
Stephanie Kelton skal have tak for at have skrevet en bog, som vil få enhver læser til at stille sig selv en masse gode spørgsmål. Så er det bare en skam, at hendes egne svar mildt sagt er ufuldstændige, skriver Jeppe Druedahl i denne boganmeldelse.

Hullede analyser og manglende empirisk grundlag skæmmer ny bog om populær økonomisk teori

Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
Modern Monetary Theory
Bill Mitchell mener, at den teori, han har brugt et halvt liv på at udvikle, er blevet endelig bekræftet med coronakrisen. For selv om centralbankerne køber gæld op som aldrig før for at afbøde konsekvenserne af nedlukningen, kommer der ingen inflation. Her er det indbyggere i Chelsea, Massachusets, der står i kø for at få fødevarehjælp.

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
Der er ikke bare plads til, men også brug for at stimulere økonomi og købelyst oven på coronakrisen, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet,« siger cheføkonom Erik Bjørsted.

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Når den private opsparing er stor, og arbejdsløsheden er høj, er det fornuftigt at foretage store offentlige investeringer, skriver Jesper Jespersen. I den tilsvarende situation i begyndelsen af 1990’erne gik den daværende regering meget fornuftigt i gang med at etablere Storebæltsforbindelsen, udbygge fjernvarmenettet, elektrificere jernbaner, (udbygge nogle jyske motorveje), rulle bredbåndsnettet ud og opsætte vindmøller.«

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Fra arkivet
Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?

Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmindre …

Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
’I stedet for at reducere bankernes mulighed for at skabe penge og overlade det til Nationalbanken vælger regeringen at give bankerne mulighed for at tjene penge på coronakrisen – ligesom det var tilfældet med finanskrisen,’ skriver dagens kronikør.

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
»Den allerede relativt lave forventede levealder faldt i de første to år af Trumps regeringstid. Millioner har mistet dækningsgrader i deres private sygesikringsordninger, og andelen af uforsikrede er på to år vokset fra 11 procent til næsten 14 procent, og dødsfald som følge af alkohol- og narkomisbrug samt selvmord lå i 2017 fire gang over niveauet fra 1999.« skriver Joseph E. Stiglitz, nobelprisvinder i økonomi.

Nobelpristager i økonomi: Nej, Trump har ikke gjort noget godt for amerikansk økonomi

Mange mener, at Trump bliver svær at slå til valget i november, fordi han – uanset hvilke reservationer man ellers kan have – har været god for den amerikanske økonomi. Intet kunne være længere fra sandheden, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Vi kan ikke bare låne mere planet. Derfor er samfundsøkonomien faktisk en husholdningsøkonomi
    Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
  2. Et uhelligt broderskab
    For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  3. Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmindre …
    Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  4. Jordens går under i 2060
    – og hvad så med de langfristede huslån, om jeg må spørge
  5. Nobelpristager i økonomi: Nej, Trump har ikke gjort noget godt for amerikansk økonomi
    Mange mener, at Trump bliver svær at slå til valget i november, fordi han – uanset hvilke reservationer man ellers kan have – har været god for den amerikanske økonomi. Intet kunne være længere fra sandheden, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg
  6. Hullede analyser og manglende empirisk grundlag skæmmer ny bog om populær økonomisk teori
    Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
  7. Et rigt og fattigt land
    Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  8. Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden
    Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen