Emne

statsgæld

Vi kan ikke bare låne mere planet. Derfor er samfundsøkonomien faktisk en husholdningsøkonomi

Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg

Gentag efter mig: En stat er ikke en husholdning

Vi skal holde op med at sammenligne staten med en privatøkonomi. Og vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Ellers gentager vi fejlene fra finanskrisen og misser chancen for at lave den nødvendige grønne omstilling, skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg

Hullede analyser og manglende empirisk grundlag skæmmer ny bog om populær økonomisk teori

Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
Modern Monetary Theory

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Fra arkivet

Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmindre …

Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Nobelpristager i økonomi: Nej, Trump har ikke gjort noget godt for amerikansk økonomi

Mange mener, at Trump bliver svær at slå til valget i november, fordi han – uanset hvilke reservationer man ellers kan have – har været god for den amerikanske økonomi. Intet kunne være længere fra sandheden, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Økonomer sender for tiden det befriende budskab, at vi ikke skal bekymre os om den statslige gældsætning, fordi staten ikke er som en privat husholdning, der er tvunget til at betale tilbage. Men er statens økonomi og gældsætning da slet ikke forankret i den materielle virkelighed?
  2. For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  3. Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  4. – og hvad så med de langfristede huslån, om jeg må spørge
  5. Mange mener, at Trump bliver svær at slå til valget i november, fordi han – uanset hvilke reservationer man ellers kan have – har været god for den amerikanske økonomi. Intet kunne være længere fra sandheden, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz i dette debatindlæg
  6. Voksende statsgæld er ikke noget, vi skal bekymre os om. Staten kan bare altid trykke nye penge til at afbetale gælden. Og inflation bliver heller ikke et problem, da der er rigeligt med ledige ressourcer i økonomien. Det påstår Stephanie Kelton i bogen ’The Deficit Myth’. Men hun fremlægger intet empirisk belæg for sin påstand, og hendes analyser er i det hele taget fulde af huller
  7. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  8. Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen