Emne

statskundskab

Vi har det med at glemme, at politik også er etik

Politik har altid et etisk aspekt. Politik sætter nemlig rammerne for menneskelig samliv. Men politikerne har desværre glemt forbindelsen mellem politik og etik

’Magtens rugekasse’ svigter den grønne omstilling

Stat, marked og BNP-vækst. På statskundskab holder man stædigt fast i en tænkning, der hører sidste århundrede til. Hvorfor udruster man ikke landets kommende magthavere til at håndtere klimakrisen?

Et studie i magt

Statskundskab bliver kaldt ’politikerfabrikken’ og ’magtens rugekasse’, og senest har institutlederen på Københavns Universitet advaret mod stigende akademisering i Folketinget. Information har opsøgt de studerende for at høre, hvad de selv mener om debatten

Adam Smith - en nuancernes mand

Den samme Smith, der tages til indtægt for, at markedet skal have lov at passe sig selv, var faktisk skeptisk indstillet over for datidens økonomiske elite og hyldede et skatteprincip, hvor de bredeste skuldre skulle bære mest

Og velkommen til Platon

I sin introduktion til Platons politiske tænkning formår Mogens Herman Hansen at sammenfatte og systematisere en tankegang, der blander politik, etik og metafysik og overbevise os om, hvorfor Platon har fået så stor betydning for eftertidens politiske tænkning

Læserne spørger: Rune Stubager

»Vi må forvente at se værdipolitikken komme til at spille en større rolle i den politiske debat i fremtiden ...«

’Balancen mellem stormagterne sættes på spil’

Intervenerer Vesten i Syrien uden FN-mandat, gambles der med den sikkerhedspolitiske orden, mener ekspert i militær intervention

Möger vil fjerne VIP-regler

Skatteministeriet lægger op til, at toppen af ministeriet ikke længere skal orienteres om kendte personers skattesager. En måde at fjerne risikoen for ulovlig indblanding i skattesager, som det kan være sket i sagen om Helle Thorning-Schmidt, siger eksperter

’Det er et elite- og københavnerfænomen’

Den selvvalgt enlige mor er fra storbyen og har gang i karrieren. Hendes fremkomst viser, hvor langt vi er kommet på ligestillingsområdet, siger professor

Et nyt autoritært regime vil efterligne demokratiet

Bag det europæiske demokrati gemmer sig en afgrundsdyb frygt for den folkelige vilje, der kan spores i kontinentets politiske orden fra 1945 til i dag, siger den tyske Princeton-idéhistoriker Jan-Werner Müller

Sider

Mest læste

  1. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  2. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  3. I sin introduktion til Platons politiske tænkning formår Mogens Herman Hansen at sammenfatte og systematisere en tankegang, der blander politik, etik og metafysik og overbevise os om, hvorfor Platon har fået så stor betydning for eftertidens politiske tænkning
  4. I takt med at Kinas investeringer i Afrika vokser, stiger kritikken fra Vesten. Kina anklages for at være 'nykolonialistisk', uden hensyntagen til menneskerettigheder og demokratiske reformer.
  5. »Vi har for længst opgivet ambitionen om at kunne styre udviklingen. Men vi har ikke opgivet at påvirke udviklingen.« Erhvervsminister Pia Gjellerup, Inf., 24. nov. 2000 DET VAR den østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der i 1930’erne introducerede begrebet ’kreativ destruktion’ om den måde, foretagsomme entreprenører skabte nye kapitalistiske produktionsformer på ruinerne af de gamle...
  6. Fremtidens krig er spooky. For mens forskere på den ene side kan nå til enighed om, at krig i høj grad vender tilbage til middelalderlige tilstande med småkrige og krige i byzoner, hvor smart elektronisk isenkram ikke er meget bevendt, er teknologien på den anden side ved at overhale os indenom...
  7. Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet
  8. Begrebet 'masseuniversitet' skal tages med et gran salt, viser ny forskning. Studier som statskundskab, litteraturvidenskab og medicin rekrutterer primært blandt akademikernes børn, mens institutioner som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Handelshøjskolen og Aalborg Universitet tager slæbet med at bryde den sociale arv