Menu
Log ind

Emne

statsløse

Da Folketinget i december 2019 vedtog den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, blev seks statsløse børn, der var født i Danmark, slettet fra lovforslaget med den begrundelse, at de ikke havde gyldig opholdstilladelse. Det er i strid med UNHCR’s anbefalinger. Her er vi til den årlige statsborgerskabsdag på Christiansborg.

Danmark stiller krav til statsløse børn i strid med UNHCR’s anbefalinger

Danske myndigheder stiller krav om gyldig opholdstilladelse som forudsætning for, at et statsløst barn født i Danmark kan få dansk statsborgerskab. Da Norge for tre år siden forsøgte at stille samme krav, protesterede UNHCR
Selv om Danmark generelt har forpligtet sig til at afhjælpe statsløshed, har myndighederne ikke taget vare på adskillige børn, som må formodes at være statsløse. De er født i Danmark af en mor, hvis hjemlands lovgivning ikke tillader, at barnet overtager morens statsborgerskab. Mattias Tesfaye vil nu sørge for en korrekt registrering af de statsløse børn

Et stort antal statsløse børn med ukendt far har været overset af myndighederne

Selv om Danmark generelt har forpligtet sig til at afhjælpe statsløshed, har myndighederne ikke taget vare på adskillige børn, som må formodes at være statsløse. De er født i Danmark af en mor, hvis hjemlands lovgivning ikke tillader, at barnet overtager morens statsborgerskab. Mattias Tesfaye vil nu sørge for en korrekt registrering af de statsløse børn

SF og De Radikale kunne have stoppet hastebehandlingen af Tesfayes statsborgerskabslov

At udlændingeminister Mattias Tesfaye kunne få den nu vedtagne lov om administrativ frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab gennem Folketinget uden større modstand fra rød blok vidner om, at tidligere tiders retspolitiske bastioner står for fald
Regeringen har fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark, men lovforslaget er en meget tvivlsom fortolkning af FN-regler, mener Institut for Menneskerettigheder.

Institut: Tesfayes ministerium bruger ’meget tvivlsom’ fortolkning af konvention i lovforslag

I lovforslaget om fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab lægger regeringen op til en fortolkning af FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, der ifølge Institut for Menneskerettigheder er meget tvivlsom

Regeringens lovforslag om fratagelse af statsborgerskab er et retspolitisk rædselskabinet

Der er al mulig grund til, at regeringen vil forhindre fremmedkrigere i at forøve skade på dansk grund. Men måden, socialdemokraterne nu går til værks på, er dybt betænkelig
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser.  På billedet ses nu afdøde fremmedkriger Abu Khatta

Lovforslag om fratagelse af statsborgerskab til fremmedkrigere får skarp kritik

Med et hastelovforslag vil regeringen gøre det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, hvis de ikke dermed bliver statsløse. Det skal afgøres administrativt uden forudgående dom af udlændingeministeren. Lovforslaget møder skarp kritik fra høringsparter
Der er ingen udsigter til, at 32-årige Mohammed Anowar kan blive sendt tilbage til Myanmar, selv om han ønsker det. På ottende år er han fanget i det danske asylsystem og forsøger forgæves at få svar på, hvad han skal gøre for at blive sendt hjem.

Prøvesag om rohingya: Nu skal Flygtningenævnet vurdere, om Anowar er statsløs

Siden 2013 har udlændingemyndighederne forsøgt at få hjemsendt 32-årige Mohammed Anowar, men hverken Myanmar eller Bangladesh vil have ham, fordi han er rohingya. Med henvisning til en særlig FN-regel, som ikke tidligere er brugt i en asylsag, beder Dansk Flygtningehjælp nu om at få vurderet, om manden må betegnes som statsløs
Kaos er ved at blive hverdag i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. På en bakketop har en familie åbnet en lille butik, hvor børnene indtager deres aftensmad. Rohingyaerne drømmer dog om at komme hjem, men de er ikke velkomne i Myanmar.

Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder

Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
Russiske fly og syriske regeringsstyrker har de seneste dage bombet Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. En praksisændring i Flygtningenævnet kan betyde, at statsløse palæstinensere fra det krigshærgede land får stærkere opholdsgrundlag i Danmark.

Praksisændring i Flygtningenævnet kan hjælpe flygtninge fra Syrien

Statsløse palæstinensere fra Syrien vil formentlig få et stærkere opholdsgrundlag i Danmark som følge af en praksisændring, Flygtningenævnet netop har besluttet
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Støjbergs stramninger for statsløse gør ikke borgerne mere sikre

Det vil stadig være op til PET at holde øje med mulige terrorister blandt unge danske statsløse, selv om udlændingeminister Inger Støjberg har fået en ny fortolkning af FN’s statsløshedskonvention igennem

Sider

Mest læste

  1. Praksisændring i Flygtningenævnet kan hjælpe flygtninge fra Syrien
    Statsløse palæstinensere fra Syrien vil formentlig få et stærkere opholdsgrundlag i Danmark som følge af en praksisændring, Flygtningenævnet netop har besluttet
  2. Et stort antal statsløse børn med ukendt far har været overset af myndighederne
    Selv om Danmark generelt har forpligtet sig til at afhjælpe statsløshed, har myndighederne ikke taget vare på adskillige børn, som må formodes at være statsløse. De er født i Danmark af en mor, hvis hjemlands lovgivning ikke tillader, at barnet overtager morens statsborgerskab. Mattias Tesfaye vil nu sørge for en korrekt registrering af de statsløse børn
  3. Rohingyaernes identitetskrise har dybe historiske rødder
    Engang var rohingyaerne accepteret som en af Myanmars myriade af etniske minoriteter. Siden kom militæret på andre tanker og bliver i dag beskyldt for at have begået folkemord mod dem. For rohingyaerne i verdens største flygtningelejr i Bangladesh er ønsket om at vende hjem tæt knyttet til kravet om at blive anerkendt som folk
  4. Afdelingschef: Statsløses rettigheder var ikke til at overse
    Det var ikke meget, Birgit Kleis kunne huske om de statsløse fra sin tid som kontorchef i Indfødsretskontoret, da hun var indkaldt som vidne i Statsløsekommissionen. Til gengæld huskede afdelingschef Torsten Hesselbjerg tydeligt, at statsløses rettigheder var beskrevet udførligt
  5. ’Jeg har sagt fra i det omfang, jeg kunne’
    Ingen i Integrationsministeriets Indfødsretskontor brød sig om det, da kontorets medarbejdere i februar 2009 fik besked om fortsat ikke at rette ind efter en FN-konvention, efter at de havde kendt til fejlen i godt et år. Det fortalte chefen for kontoret under kommissionens tredje afhøring af hende
  6. ’Claes havde altid en udvej’
    Med denne uges afhøringer af fhv. departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas og fhv. integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er Statsløsekommissionen nået til den mest sprængfarlige del af sagen om de statsløse. Kommissionen begynder med departementschefen, der altid havde en løsning parat
  7. Topembedsmand udpeger Rønn som den ansvarlige
    Det var ifølge departementschef Claes Nilas Birthe Rønn Hornbech, der var skyld i, at der gik næsten halvandet år, før Integrationsministeriet rettede ind efter FN-konvention om statsløse
  8. Da Rønns kontorchef fik en lys idé
    En kontorchef i Integrationsministeriet forklarede i går i Statsløsekommissionen, hvordan han var med til at konstruere forklaringer på ulovlighederne i ministeriet, da han skrev med på Birthe Rønns redegørelse