Sagsanlægget har fået ikke blot Nicolas Sarkozy, men hele det politiske og intellektuelle Frankrig til at gå på barrikaderne for ytringsfrihedens ukrænkelighed. Ganske vist kan der indlæses en lille indrømmelse i præsidentkandidatens udtalelse, når han taler om "for mange" karikaturer. For det kan kun opfattes sådan, at han helst havde været nogle af dem foruden.
Men det afgørende er den brede manifestation af, at Voltaires ånd er lyslevende, og at satiren fortsat er en vital ingrediens i fransk åndsliv. Det vil selv en dom til fordel for de tre sagsøgere ikke kunne ændre på.