Emne

straffeloven

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Leder

1. september 2022

Det er en politisk skandale, at Bendt Bendtsen overvågede sine politiske modstandere

I et halvt år havde erhvervsminister Bendt Bendtsen adgang til at læse interne socialdemokratiske mails. Det var i strid med straffeloven, selv om sagen nu er forældet, og det var – og er – en politisk skandale

I et radioprogram har tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) givet udtryk for, at det var »fantastisk« og »ekstremt morsomt«, at han i seks måneder havde adgang til at læse interne, socialdemokratiske mails.

Internationale forbrydelser

29. august 2022

Modsat størstedelen af Europa har Danmark ikke særskilt kriminaliseret krigsforbrydelser

Flygter en krigsforbryder til Danmark, vil domstolene kun kunne retsforfølge ham efter de almindelige paragraffer i straffeloven. Det ville imidlertid sende et vigtigt signal til det internationale samfund at have selvstændige bestemmelser for de internationale forbrydelser, mener Institut for Menneskerettigheder

Mette Frederiksen kaldte det »indlysende«, at der var begået krigsforbrydelser i Ukraine, da hun i foråret besøgte hovedstaden, Kyiv. Men den danske straffelov nævner ikke ordet krigsforbrydelser.

Retspolitik

22. august 2022

Statministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog

Mette Frederiksen fornemmer en stor begrænsning i befolkningens frihed på grund af frygt for kriminalitet. Kriminolog afviser, at hårdere straffe løser kriminaliteten og efterlyser belæg for statsministerens fornemmelser

»Hverdagsfriheden« er truet, siger statsministeren, og mener, at der er »masser af kriminalitet«, som folk ikke anmelder, fordi de er bange.

Analyse

25. juli 2022

FE-sagen handler ikke alene om fængslede spionchefer og sigtede ministre, men også om den frie presse

Hvis man vil forstå FE-sagen og ikke mindst de mulige følgevirkninger for pressens omgang med lækkede efterretningshemmeligheder, skal man kende til betydningen af en sjældent brugt bestemmelse i straffeloven. I denne analyse forklarer professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard nærmere om bestemmelsen

Claus Hjort Frederiksen har siden december været sigtet i sagen efter straffelovens paragraf 109 om landsskadelige handlinger med udenrigspolitisk rækkevidde. Paragraffen har en straframme på op til 12 års fængsel.

FE-sagen

14. maj 2022

Hemmeligholdelse kan gøre det svært at hæve Claus Hjorts immunitet i FE-sagen

Justitsminister Mattias Tesfaye lægger op til at følge Rigsadvokatens indstilling og tiltale Claus Hjort i FE-sagen, men juridiske eksperter stiller spørgsmål ved, om Folketinget vil ophæve Claus Hjorts immunitet uden at kende til sagens indhold

Rigsadvokaten har indstillet til, at den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal tiltales i FE-sagen. Den paragraf, han sigtes efter, har en straframme på op til 12 års fængsel.

Kommentar

4. maj 2022

Gå dog kritisk til svensk politi efter Rasmus Paludan-demonstrationerne

På trods af massiv dækning af optøjerne i Sverige er det tilsyneladende ikke faldet nogen journalister ind at stille spørgsmål ved, at flere personer er blevet ramt af politiets skud, og at rigspolitichefen i et politisk partsindlæg efterspurgte hårdere straffe, skriver kandidat i pædagogisk psykologi Erik Storrud i dette debatindlæg

Pressens manglende kritiske sans over for politiet bliver især et problem, når politiet bedriver, hvad der bedst kan betragtes som politiske partsindlæg under dække af at videregive fakta, skriver studerende Erik Storrud.

Menneskerettigheder

2. april 2022

Danmark vil sende fanger til et andet land. Da Norge gjorde det, gav det problemer

Inden Folketinget skal diskutere afsoning i Kosovo, fortæller afdelingschef hos den norske ombudsmand om de norske erfaringer. Det er vældig svært at lave en ordning om afsoning i et andet land, der lever op til alle internationale forpligtelser, lyder det

Da Norge havde fanger i det hollandske fængsel Norgerhaven, som ses på billedet, var det i nogle tilfælde norsk lov, der gjaldt, og i andre tilfælde hollandsk lov. Det skabte alvorlige problemer.

Menneskerettigheder

25. marts 2022

Lovudkast om afsoning i Kosovo bliver et nybrud i folkeretten. Det bekymrer eksperter

Står det til justitsministeren, skal udvisningsdømte udlændinge om et lille års tid kunne afsone deres fængselsstraf i Kosovo. Men det netop udsendte lovudkast kritiseres for at være for ukonkret i forhold til at sikre menneskerettighederne, som Kosovo folkeretligt ikke er bundet af

Danmark har indgået en aftale med Kosovo om at leje celler i Gjilan-fængslet i Kosovo, hvor udvisningsdømte kan afsone. Lovforslaget, der skal gøre det muligt at sende dem til afsoning i Kosovo, er i høring frem til den 31. marts.

Baggrund

13. januar 2022

Claus Hjort kan have overtrådt straffeloven ved at bekræfte spionsamarbejde med USA

Venstres forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var på kant med straffeloven, da han fremlagde oplysninger om et dansk-amerikansk aflytningssamarbejde, vurderer flere juridiske eksperter. Claus Hjort Frederiksen selv vil ikke udtale sig om sagen

»Man kan med rette undre sig, hvis der ikke rejses sag for sådanne forhold,« siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard om tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser om Forsvarets Efterretningstjeneste.

I retten

4. december 2021

17-årig tiltalt for at dele børneporno: »Det var ikke noget for mig«

Hver uge dækker Information en retssag, som den kan opleves i retten. I retssal 102 i Retten på Frederiksberg er 17-årige J tiltalt for at have delt børneporno i en gruppechat

Sider

31. december 2008

Eksfange vil skabe et uddannelsesfængsel
Kate Vinther har siddet otte år i fængsel, men har fået sig en videregående uddannelse på trods. I dag kæmper hun videre for, at de indsatte kan få bedre muligheder for at udvikle og uddanne sig i fængslerne
Kronik

6. oktober 1999

Syndefaldet er skabelsen
I det øjeblik mennesket træder ud af paradiset, starter livet. Først med syndefaldet bliver den menneskelige historie til. En historie, hvor kvinden er den drivende, men også skyldbelagte kraft skriver svensk littera-turhistoriker i en eksi-stentiel fortolkning af myten om syndefaldet Tro & Filosofi Efter Skabelsen Syndefaldet...
22. december 2008

Afrikanske albinoer lever i evig frygt
I store dele af øst- og centralafrika bliver de hvidhudede albinoer, der lokalt kendes som 'spøgelser', jaget og myrdet af landsmænd og heksedoktorer, der bruger deres kropsdele til sort magi
Kronik

4. april 2005

Anerkendelsens betydning
Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien Krøniken viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
Kronik

15. september 2003

De dansede for døden
Dødedansene i de istrisiske kirker fungerer den dag i dag som et påtrængende memento mori: Husk, at du skal dø!
Note

3. august 2007

Bare fordi mor og far er kriminelle, behøver de ikke at være dårlige forældre
Rundt om i de danske fængsler opholder omkring 10 børn mellem nul og tre år sig sammen med deres kriminelle mor eller far.
25. august 2006

Hornsleths kunst forarger
Kristian von Hornsleth kalder det et ligeligt bytteforhold, når han køber en fattig afrikaners navn for en gris. Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp kalder det grov udnyttelse af mennesker
Anmeldelse

1. marts 2003

Mennesket: et miskmask
Nyoversættelsen af Dostojevskijs ’Forbrydelse og straf’ yder sit farlige forlæg æstetisk retfærdighed