Emne

straffeloven

Strafferettens grænser findes gennem offentlig debat

Retspolitiske spørgsmål om udvidelser eller indskrænkninger af det strafværdiges område er først og fremmest politiske. Vi kan ikke deponere beslutningskraften i Straffelovrådet i forventning om et juridisk orakelsvar

Christian Jensen regnede ikke med, at fogedforbud mod offentliggørelse af ’Syv år for PET’ omfattede Politiken

En bøde på 15 millioner kroner til JP/Politikens Hus A/S og fire måneders fængsel til chefredaktør Christian Jensen skal det ifølge PET koste at have offentliggjort bogen om den tidligere efterretningschef Jakob Scharf

I retten: »Åh godt. Jeg var sikker på, at det var sådan noget med fængsel«

I retssal 31 i Københavns Byret er C sigtet for i to tilfælde at have kørt uden kørekort i 2015, en af gangene beruset af hash og alkohol. C husker intet

I retten: »Jeg har aldrig truet ham eller peget to fingre mod min hals«

I Bornholms byret er en mand tiltalt for at have truet en ansat på et asylcenter

I retten: »Det var lidt en stresset tid, det var også derfor, jeg havde en skudsikker vest i bilen«

I retssal 11 i Københavns Byret er en 41-årig mand tiltalt for blandt andet at have stjålet to biler i 2014 og for at have kørt kokainpåvirket og uden kørekort

»Der skal meget til, før jeg føler mig truet«

I retssal 24 i Københavns Byret var M i sidste uge tiltalt for at slette spor fra forsøg på manddrab

I retten: »Jeg tror, at alle holder øje med mig. Selv dem i fjernsynet«

I retssal 14 i Københavns Byret handler en sag om, hvorvidt en afghansk mand skal udvises fra Danmark

I retten: »Jeg gav ham ikke en albue i hovedet, jeg skubbede ham bare væk«

I retssal 14 i Københavns Byret er en 24-årig mand tiltalt for at have slået en anden mand i hovedet på en natklub i København

Vold som et mønster af undertrykkelse

Psykisk vold skal have sin egen bestemmelse i straffeloven i Danmark, som i eksempelvis Norge og England. På en konference om emnet i sidste uge delte eksperter fra begge lande ud af deres erfaringer. Udfordringen bliver at ramme mønstret af undertrykkelse i både lovgivning og praksis, lød det

I retten: ’Det var kun for at tage røven på hende. Det erkender jeg’

I retssal 16 i Københavns Byret var en 48-årig mand i denne uge tiltalt for adskillige tilfælde af bedrageri

Sider

Mest læste

  1. Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  2. De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
  3. I det øjeblik mennesket træder ud af paradiset, starter livet. Først med syndefaldet bliver den menneskelige historie til. En historie, hvor kvinden er den drivende, men også skyldbelagte kraft skriver svensk littera-turhistoriker i en eksi-stentiel fortolkning af myten om syndefaldet Tro & Filosofi Efter Skabelsen Syndefaldet...
  4. Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  5. Jesus var på samme tid hippie og terrorist, og derfor er det intet tilfælde, at han i disse år er blevet et ikon for mange aldrende 68’ere. Derimod er det næppe klogt at bygge et samfund på hans udtalte skizofreni
  6. New Age-religionerne vinder frem på kristendommens bekostning. Måske blandt andet fordi, lidelsen her forklares som erfaringer, alle må gøre Tro & Filosofi Hvor kommer det onde og lidelsen fra, og hvad skal det her? Har det en funktion? Har det mening? Er det ligefrem godt? Disse spørgsmål får en særlig betydning i religioner som f...
  7. Det er noget vås, at danske fængsler resocialiserer fangerne. Efter endt straf er mange dårligere stillet, end da de blev dømt. De står i gæld til halsen, har ingen uddannelse, og arbejdet i fængslet har alene trænet dem i at glo ind i en væg i otte timer i streg
  8. Mindst 2.200 amerikanere sidder i livsvarigt fængsel for forbrydelser, de begik som børn