Emne

straffeloven

I retten: »Havde politiet beholdt dåsen, kunne det bevise min uskyld«

Hver uge følger Information en helt almindelig retssag fra tilhørerbænken: I retssal 8 i Københavns Byret er en 42-årige tysk mand tiltalt for at have kastet en temmelig fuld dåseøl mod politiet efter en fodboldkamp mellem FCK og Brøndby

Strafferettens grænser findes gennem offentlig debat

Retspolitiske spørgsmål om udvidelser eller indskrænkninger af det strafværdiges område er først og fremmest politiske. Vi kan ikke deponere beslutningskraften i Straffelovrådet i forventning om et juridisk orakelsvar

Christian Jensen regnede ikke med, at fogedforbud mod offentliggørelse af ’Syv år for PET’ omfattede Politiken

En bøde på 15 millioner kroner til JP/Politikens Hus A/S og fire måneders fængsel til chefredaktør Christian Jensen skal det ifølge PET koste at have offentliggjort bogen om den tidligere efterretningschef Jakob Scharf

I retten: »Åh godt. Jeg var sikker på, at det var sådan noget med fængsel«

I retssal 31 i Københavns Byret er C sigtet for i to tilfælde at have kørt uden kørekort i 2015, en af gangene beruset af hash og alkohol. C husker intet

I retten: »Jeg har aldrig truet ham eller peget to fingre mod min hals«

I Bornholms byret er en mand tiltalt for at have truet en ansat på et asylcenter

I retten: »Det var lidt en stresset tid, det var også derfor, jeg havde en skudsikker vest i bilen«

I retssal 11 i Københavns Byret er en 41-årig mand tiltalt for blandt andet at have stjålet to biler i 2014 og for at have kørt kokainpåvirket og uden kørekort

»Der skal meget til, før jeg føler mig truet«

I retssal 24 i Københavns Byret var M i sidste uge tiltalt for at slette spor fra forsøg på manddrab

I retten: »Jeg tror, at alle holder øje med mig. Selv dem i fjernsynet«

I retssal 14 i Københavns Byret handler en sag om, hvorvidt en afghansk mand skal udvises fra Danmark

I retten: »Jeg gav ham ikke en albue i hovedet, jeg skubbede ham bare væk«

I retssal 14 i Københavns Byret er en 24-årig mand tiltalt for at have slået en anden mand i hovedet på en natklub i København

Vold som et mønster af undertrykkelse

Psykisk vold skal have sin egen bestemmelse i straffeloven i Danmark, som i eksempelvis Norge og England. På en konference om emnet i sidste uge delte eksperter fra begge lande ud af deres erfaringer. Udfordringen bliver at ramme mønstret af undertrykkelse i både lovgivning og praksis, lød det

Sider

Mest læste

  1. Det er noget vås, at danske fængsler resocialiserer fangerne. Efter endt straf er mange dårligere stillet, end da de blev dømt. De står i gæld til halsen, har ingen uddannelse, og arbejdet i fængslet har alene trænet dem i at glo ind i en væg i otte timer i streg
  2. Kristian von Hornsleth kalder det et ligeligt bytteforhold, når han køber en fattig afrikaners navn for en gris. Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp kalder det grov udnyttelse af mennesker
  3. Nyoversættelsen af Dostojevskijs ’’Forbrydelse og straf’ yder sit farlige forlæg æstetisk retfærdighed
  4. I store dele af øst- og centralafrika bliver de hvidhudede albinoer, der lokalt kendes som 'spøgelser', jaget og myrdet af landsmænd og heksedoktorer, der bruger deres kropsdele til sort magi
  5. I USA falder samfundskriminaliteten, mens antallet af indsatte stiger. Retsøkonomer jubler over strammere straffe. Kriminologer advarer om masseproduktion af kriminelle
  6. Det er selvfølgelig absurd at påstå, at 73 procent i dag er venstreorienterede - ikke mindst fordi de påståede venstreorienterede holdninger deles af alle partierne på den borgerlige fløj måske med undtagelse af de konservative. Det siger noget om denne analyseforms uformåenhed og den klassiske højre-venstre akses dalende betydning i forhold til at analysere politiske strømninger. Men det siger også noget om, hvor meget det politiske landskab har flyttet sig alene siden 2001, og hvor meget det betyder, at der ikke længere findes noget parti i Folketinget til helhjertet at artikulere klassiske borgerlige holdninger på det fordelingspolitiske plan
  7. De er vrede og forurettede. De skyder deres skolekammerater og lærere, og de fleste af dem afslutter massakren med at rette våbnet mod sig selv. 'College killer' er et fænomen. 'Psykopater' og 'sindssyge' lyder overskrifterne. Men hvorfor vælger unge massemordere deres skoler som gerningssted? Overser vi en skolekulturel betydning?
  8. SELVFØLGELIG. Det må være reaktionen på, at Hans Engell i går trak sig fra posten som Det konservative Folkepartis formand og statsministerkandidat. Det overraskende i sagen er, at Engell og hans folketingsgruppe så sent som torsdag eftermiddag kunne befinde sig i den illusion, at der var andet valg...