Hvis du vil lave et godt pophit, kan forskningen hjælpe dig. Den viser nemlig, at de mest populære sange i den flimrende opmærksomhedsøkonomi, der er vores samtid, har et genkendeligt hook, et højt tempo, kort eller ingen intro og få bogstaver i titlen. Og at der tit sker noget lidt underligt midt i alt det forudsigelige. Streamingtjenester som Spotify står for en stor del af forklaringen, men også det nye sociale medie TikTok fra Kina, som vokser helt vildt blandt børn og unge