Emne

studenteroprøret

Artikler
Kronik
30. juni 2021

Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
Interview
25. november 2019

Morten Thing: Studenteroprøret på KUA ligner det i 1968, men er knap så radikalt

I 1968 var Morten Thing med til at vælte professorvældet på Københavns Universitet. I dag er der igen blokader og oprør på universitetets gange, og Thing ser mange ligheder mellem datidens og nutidens oprør. Men det ville være mere radikalt, hvis nutidens unge besatte ministeriet i stedet for dekanatet
»Dengang var det professorvældet, vi gjorde oprør mod. Nu er det bare det nye administrationsvælde. Efter universitetsreformen i 2003 er den medbestemmelse, vi skabte dengang, blevet definitivt beskåret,« siger Morten Thing.
Feature
7. september 2018

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
»Revolution til en tier!« »Den billigste revolution, du kan få!« Sebastian Müller Nielsen har udviklet et solidt repertoire af salgsslogans, når han forsøger at få folk til at købe Revolution. I baggrunden holder hans makker, Sebastian Wetli, sig til en knap så offensiv stil.
Baggrund
15. juni 2018

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Essay
3. maj 2018

En masse unge mennesker fra alle mulige steder endte på samme frekvens

Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb
Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb
Kommentar
3. maj 2018

Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?

Den 20. marts 1968 skrev Ejvind Larsen denne kommentar i Information
Den 20. marts 1968 skrev Ejvind Larsen denne kommentar i Information
Essay
3. maj 2018

Verdensrevolutionen måtte vente

Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
Interview
15. juni 2018

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid
De to mangeårige kolleger på Information Ejvind Larsen og David Rehling var for 50 år siden på hver sin side under ungdomsoprøret. Mens David Rehling var talsmand for De Moderate Studerende, var Ejvind Larsen lederskribent på ungdomsoprørets mediepartner, Dagbladet Information. Og spørger man bare til foråret 1968, er de helt enige: Ungdomsoprøret var ikke bare helt nødvendigt. Det var også ganske uundgåeligt.
Essay
21. april 2017

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
I februar 1971 stormede nymarxister Konsistorium, Københavns Universitets øverste råd. Rektor Mogens Fog (i hvid skjorte i midten af billedet) måtte hæve mødet og forlod lokalet. Yderst til venstre i billedet ses dette essays forfatter David Rehling, der den gang var studentervalgt medlem af Konsistorium.
Klumme
27. december 2016

Hvem ville du mindst frygte, dit barn blev radikaliseret af: husbesættere, rockere eller islamister?

Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg
Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg

Sider

  • 12. november 2004

    Myten om '68

    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  • 4. september 2008

    De fleste lever uden at opdage, at de er døde

    'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
    'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
  • Baggrund
    18. marts 2008

    Fortidens spøgelser: Da Mao var populær

    Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
    Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  • Kronik
    30. juni 2021

    Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

    I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
    Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
  • Essay
    21. april 2017

    Når vanvid griber universitetet

    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
    I februar 1971 stormede nymarxister Konsistorium, Københavns Universitets øverste råd. Rektor Mogens Fog (i hvid skjorte i midten af billedet) måtte hæve mødet og forlod lokalet. Yderst til venstre i billedet ses dette essays forfatter David Rehling, der den gang var studentervalgt medlem af Konsistorium.
  • Fra arkivet
    2. februar 2008

    Man tager fejl, hvis man tror, han har udskiftet hele sin dagsorden

    Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz er død. I 2008 portrætterede vi marxisternes teoretiske kultfigur i anledning af hans 60 års fødselsdag
    Ved udgangspunktet. Hans-Jørgens Schanz i den første storhedstid i 1970'erne. 30 år senere er der ting, der aldrig har forandret sig. De studerende er stadig lidt bange for ham, han forelæser stadig lige autoritært. Og når de brokker sig over, at de ikke har fået den forelæsningstid, der står på skemaet, så spørger han tørt, om de virkelig tror, at han er ligesom en bokser, der går tiden ud.
  • Baggrund
    2. november 2007

    Duen, der ville flyve uden luftmodstand

    Forklaringen på at der opstod terrorisme, der hærgede Tyskland i 30 år, skal ikke findes i en sag, men i personlige aggressioner. Hjulpet godt på vej af et samfund, hvor antisemitisme og antidemokratiske bevægelser var tradition, mener Peter Wivel, forfatter til en ny bog om Baader-Meinhof
    Forklaringen på at der opstod terrorisme, der hærgede Tyskland i 30 år, skal ikke findes i en sag, men i personlige aggressioner. Hjulpet godt på vej af et samfund, hvor antisemitisme og antidemokratiske bevægelser var tradition, mener Peter Wivel, forfatter til en ny bog om Baader-Meinhof
  • 26. oktober 2011

    Da syren kom til forstaden

    Studenteroprøret nåede aldrig rigtigt til Kokkedal. Det gjorde derimod stofferne, frisurerne, tøjet, musikken og den ny omgangstone, ja alle unoderne. Også de nye forbrugsmønstre tog vi til os. Så mens studenterne fik tæv af politiet inde i København, flippede vi ud til Røde Mor. Hippien er i dag tilbage i bl.a. Peter Øvigs bog og genudgivelse af Gasolins musik
    Hippier og provoer havde et meget afslappet forhold til konventioner og omgangs°©former og p?kl©°dning i begyndelsen af 1970°Øerne, som provokerede °Øborgerdyrene°Ø, der mente, hippierne skulle have et lag t©°sk.