Emne

studenteroprøret

Studiestart

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt

En masse unge mennesker fra alle mulige steder endte på samme frekvens

Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb

Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?

Den 20. marts 1968 skrev Ejvind Larsen denne kommentar i Information

Verdensrevolutionen måtte vente

Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
1968

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid

Hvem ville du mindst frygte, dit barn blev radikaliseret af: husbesættere, rockere eller islamister?

Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg

Dansk universitetspolitik er på slingrekurs

De danske universiteter har været igennem en dramatisk udvikling. Fra autoritært professorvælde gik man over til et totaldemokrati, og da man mistede tilliden til det, fik bureaukraterne magten. I dag har man for stærke ledere og et for stærkt ministerium med for svingende signaler og uigennemtænkte incitamenter

Professor-vældets fald

Først rendte de halvåbne døre ind, siden blev fronterne hårdere trukket op under 1960’erne og 1970’ernes studenteroprør i Danmark. ‘Flammende taler’, politirydninger af universitetsbygninger, besættelser af talerstole, kamp om stemmesedler og druk på rektors kontor var nogle af ingredienserne

Sider

Mest læste

  1. Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg
  2. Selvom studenten Benno Ohnesorgs morder var Stasi-agent, var mordet næppe planlagt af den østtyske efterretningstjeneste, vurderer de to historikere, der i sidste uge afslørede forbindelsen. Men en tidligere afsløring kunne formentlig have reddet menneskeliv
  3. 'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
  4. Grænsevogteren. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz skrev hovedværket 'Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status'. Senere blev han optaget af det liv, det moderne kan byde på. Et marxistisk 70'er-ikon fylder 60
  5. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  6. Det er i dag præcis 40 år siden, at ingredienserne i det franske samfund førte til en nærmest kemisk reaktion i hjertet af Paris. Politiet gik på angreb mod studerende, så greb folket ind mod politiet og en revolution var i gang. Men det startede måske med en rapkæftet fyr ved et svømmebassin
  7. den spanske sociolog manuel castells er blevet kaldt informationsæraens svar på karl marx - her fortæller han om det, han kalder et stormfuldt, historisk øjeblik, hvor den nye netværksøkonomi revolutionerer verden - men også om hvordan modreaktioner fra det udstødte flertal i verden kan bremse den nye vækstmotor adam Smith forklarede, hvordan kapitalismen fungerede, og Karl Marx forklarede, hvorfor den ikke gjorde det...
  8. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne