Emne

studenteroprøret

Kronik
30. juni 2021

Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
Interview
25. november 2019

Morten Thing: Studenteroprøret på KUA ligner det i 1968, men er knap så radikalt

I 1968 var Morten Thing med til at vælte professorvældet på Københavns Universitet. I dag er der igen blokader og oprør på universitetets gange, og Thing ser mange ligheder mellem datidens og nutidens oprør. Men det ville være mere radikalt, hvis nutidens unge besatte ministeriet i stedet for dekanatet
»Dengang var det professorvældet, vi gjorde oprør mod. Nu er det bare det nye administrationsvælde. Efter universitetsreformen i 2003 er den medbestemmelse, vi skabte dengang, blevet definitivt beskåret,« siger Morten Thing.
Feature
7. september 2018

»Vi er ikke de sidste oprørere. Vi er de første«

Det er svært at få øje på noget, der kunne ligne et ungdomsoprør blandt nutidens studerende – trods utilfredshed med fremdriftsreformen og den faldende medbestemmelse på de danske universiteter. En lille flok marxister er blandt de eneste, der for alvor forsøger at puste ild i en oprørstrang, bevæbnet med tidsskriftet ’Revolution’ og de paroler, som ungdomsoprørerne også brugte for 50 år siden. Men er tiden løbet fra dem?
»Revolution til en tier!« »Den billigste revolution, du kan få!« Sebastian Müller Nielsen har udviklet et solidt repertoire af salgsslogans, når han forsøger at få folk til at købe Revolution. I baggrunden holder hans makker, Sebastian Wetli, sig til en knap så offensiv stil.
Baggrund
15. juni 2018

Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt
Essay
3. maj 2018

En masse unge mennesker fra alle mulige steder endte på samme frekvens

Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb
Når vi taler om ’68, taler vi tit om strømninger, der indfandt sig senere. Men her giver ordet tilbage til dem, der var til stede i ’68. Vi lader anekdoterne få frit løb
Kommentar
3. maj 2018

Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?

Den 20. marts 1968 skrev Ejvind Larsen denne kommentar i Information
Den 20. marts 1968 skrev Ejvind Larsen denne kommentar i Information
Essay
3. maj 2018

Verdensrevolutionen måtte vente

Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
Lasse Jensen tog til Paris i foråret 1968 for at berette om Vietnam-fredsforhandlingerne. Istedet blev det en anden slags krig, han kom til at stå midt i
Interview
15. juni 2018

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid
De to mangeårige kolleger på Information Ejvind Larsen og David Rehling var for 50 år siden på hver sin side under ungdomsoprøret. Mens David Rehling var talsmand for De Moderate Studerende, var Ejvind Larsen lederskribent på ungdomsoprørets mediepartner, Dagbladet Information. Og spørger man bare til foråret 1968, er de helt enige: Ungdomsoprøret var ikke bare helt nødvendigt. Det var også ganske uundgåeligt.
Essay
21. april 2017

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
I februar 1971 stormede nymarxister Konsistorium, Københavns Universitets øverste råd. Rektor Mogens Fog (i hvid skjorte i midten af billedet) måtte hæve mødet og forlod lokalet. Yderst til venstre i billedet ses dette essays forfatter David Rehling, der den gang var studentervalgt medlem af Konsistorium.
Klumme
27. december 2016

Hvem ville du mindst frygte, dit barn blev radikaliseret af: husbesættere, rockere eller islamister?

Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg
Hvis unge i dag skulle få lyst til at søge radikale fælleskaber og for alvor gøre oprør mod det bestående, forekommer rockerbander eller Hizb ut-Tahrir som det mest oplagte valg

Sider

  • Baggrund
    18. marts 2008

    Fortidens spøgelser: Da Mao var populær

    Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
    Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  • Kronik
    30. juni 2021

    Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

    I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
    Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.
  • 16. februar 2008

    Fra kapitallogik til kriminalromaner

    Tilbageblik. I 1972 udgav det århusianske venstrefløjsforlag Modtryk sine første skrifter, og op gennem 70'erne blomstrede den politiske litteratur på forlaget. Siden fulgte der kriser og splittelser. Men Modtryk eksisterer fortsat, og har i dag først og fremmest stor succes med Stieg Larssons svenske kriminalhistorier
    Det begyndte med en malerrapport. Carsten Vengsgaard (tv.) var en af dem, der startede det legendariske venstrefløjsforlag på Anholtsgade i Århus. I begyndelsen trykte de rapporter om arbejdernes arbejdsvilkår. Efter noget tid udgav forlaget kapitallogiske værker, og i slut 80'erne begyndte man at trykke skolebøger. Men i dag står der mord på programmet, og Modtryk har kapret nogle af de bedst sælgende krimiforfattere som Stieg Larsson, Jan Guillou og Arne Dahl. Her fejrer Modtryk sit 10-års jubilæum i 1982 på værtshuset Æsken.
  • 12. november 2004

    Myten om '68

    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  • 9. september 2016

    Professor-vældets fald

    Først rendte de halvåbne døre ind, siden blev fronterne hårdere trukket op under 1960’erne og 1970’ernes studenteroprør i Danmark. ‘Flammende taler’, politirydninger af universitetsbygninger, besættelser af talerstole, kamp om stemmesedler og druk på rektors kontor var nogle af ingredienserne
    Foto th: Ebbe Andersen/Polfoto
  • 11. april 2001

    Til nøgtern beruselse

    Ny antologi prøver kræfter med Deleuzes alsidige forfatterskab
  • 4. september 2008

    De fleste lever uden at opdage, at de er døde

    'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
    'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
  • 3. maj 2008

    Den rapkæftede revolution

    Det er i dag præcis 40 år siden, at ingredienserne i det franske samfund førte til en nærmest kemisk reaktion i hjertet af Paris. Politiet gik på angreb mod studerende, så greb folket ind mod politiet og en revolution var i gang. Men det startede måske med en rapkæftet fyr ved et svømmebassin
    Maj 1968. Det låg, de Gaulle så mesterligt havde fået lagt på den franske hukommelse efter Anden Verdenskrig, kunne i maj 1968 ikke holde til trykket længere. Den dynamik, studenternes og arbejdernes oprør satte igang, blev så voldsom at intet siden kunne blive som før.