Emne

studiefremdriftsreformen

Fremdriftsreformen spænder ben for, at vi studerende kan engagere os i frivilligt arbejde

Danske universiteter har et unikt studenterdemokrati. Det er en af forklaringerne på den høje kvalitet af uddannelser i Danmark. Men efter fremdriftsreformen er det desværre blevet stort umuligt både at engagere sig i studenterpolitik og passe sin uddannelse

De reformer, der skulle gøre uddannelserne mere effektive, koster også dyrt

Effektivisering af uddannelserne koster også dyrt. Det viser det stigende frafald på universiteterne. Derfor er der god grund til at overveje, om reformerne stadig giver mening

»Jeg følte mig presset til at begynde på et studie, jeg egentlig ikke ville«

Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle

Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen er fremdrift mod ingenting

Både nyuddannede og arbejdsgiverne er begyndt at acceptere, at nyuddannede skal bruge et år i ledighed på at finde et fagrelevant arbejde. Vi presses gennem studierne – blot for at komme på dagpengekontoret

Nej til ny form for fremdrift

Læserbrev

Uddannelsespolitisk U-vending?

Der er næppe tale om en U-vending i forhold til den højhastigheds- og effektivitetstænkning, der har præget uddannelsespolitikken i mange år, men snarere en omdirigering

De unge er blevet mere forsigtige med valget af uddannelse

Antallet af ansøgere og optagne til de videregående uddannelser går for første gang i ti år tilbage. De unge er blevet mere forsigtige og tænker sig godt om, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om eller få erhvervserfaring undervejs, påpeger uddannelseseksperter

Udskældte uddannelsesreformer står for fald

To af de seneste års mest omstridte ændringer af de videregående uddannelser – fremdriftsreform og dimensionering – bør ifølge flere af forligspartierne droppes igen, hvis et nyt bevillingssystem bliver til virkelighed. Alt andet vil være dobbeltstyring, mener S og DF. Studerende frygter, at fremdrift og dimensionering fortsætter, bare i en ny indpakning

’Studerende er ikke bare arbejdsmyrer i konkurrencestaten’

Målet med uddannelsessystemet er ikke at fodre arbejdsmarkedet og skabe vækst i BNP. Uddannelse har en værdi i sig selv, siger Sofie Carsten Nielsen. Hun erkender, at De Radikale på nogle områder gik for langt i bestræbelserne på at nedbringe de studerendes studietid. Partiet er nu klar til at afvikle centrale dele af fremdriftsreformen

Sider

Mest læste

  1. Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  2. Den voldsomme vækst i antallet af psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser kan nu også ses på de videregående uddannelser, og det politiske reformpres gør kun situationen værre, vurderer studerende og ekspert i udsatte unge
  3. Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle
  4. Studerende skal studere 43 timer om ugen, kræver Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det hænger dårligt sammen med, at ministeriet nu har opslået studenterstillinger med 15 ugentlige arbejdstimer, mener de studerende
  5. 44 procent af de studerende med handicap eller funktionsnedsættelser har ifølge en ny undersøgelse droppet ud af en uddannelse, og 61 procent er bekymrede for, om de kan gennemføre deres nuværende studie. Danske Universiteter mener, at de får en 'uforholdsmæssig' stor økonomisk straf for at give studerende med særlige behov ekstra tid
  6. De studerende har søgt ind på et heltidsstudium, og universiteterne har – også forud for denne reform – haft pligt til at tilrettelægge studierne, så det er fuldtidsstudier
  7. Dagen, hvor alle 18-årige har styr på deres liv og fremtid, kommer ikke. Så drop den negative retorik om fjumreår og støt og rådgiv os unge til at finde den plads, der er god for os selv og for samfundet – også selv om det tager et par år eller fire
  8. Antallet af ansøgere og optagne til de videregående uddannelser går for første gang i ti år tilbage. De unge er blevet mere forsigtige og tænker sig godt om, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om eller få erhvervserfaring undervejs, påpeger uddannelseseksperter