Emne

studiefremdriftsreformen

Når tælleriet løber af med os

Studiefremdriftsreformen er en omvendt motorvejslogik, der belønner vores studerende for at køre (for) stærkt. Er det en god idé?

Uenige om at være enige

Både uddannelsesministeren, universiteterne og de studerende vil gerne have et bedre universitet, hvor de studerende studerer mere. Men ingen vil rigtig tage ansvar

Studierelevant stress

For rigtig mange studerende vil det rette studiejob være mindst lige så vigtigt som flere kvalitetstimer. Når de studerende fremover skal studere på fuld tid, er der derfor ingen grund til at tro, at de vil skrue ned for det fagligt relevante erhvervsarbejde. Snarere tværtimod

Hvor får politikerne dog ideerne fra?

I et tilbagevendende renselsesritual vaskes videnskab fri for medansvar, når den tages i brug og viser sig at smage grimt

Fornuft og fremdrift på universiteterne

Pas på at SU-reformens fremdriftskrav ikke giver bagslag og fjerner den fleksibilitet og selvstændighed, der er til gavn for både den studerende, samfund og erhvervsliv

Studerende er ikke sløsede

Studiefremdriftsreformen rummer ikke plads til den mangfoldighed, som er selve fundamentet for, at de næste generationer af akademikere kan bidrage til den nødvendige samfundsudvikling

Fuldtidsstudie er nu engang fuld tid

Det undrer mig, at Mette Thygesen og Leif Søndergaard fra Dansk Magisterforening i Information den 27. november klager over, at studerende som udgangspunkt skal have fuldt skema på den videregående uddannelse

Turbo-uddannelse forøger frafald

God undervisning kræver meget forberedelsestid og dedikation

Nye regler frygtes at bremse studerendes udlængsel

Af frygt for at miste SU’en vil studerende fremover holde sig fra at tage til udlandet. Det står i kontrast til uddannelsesministerens ønske om, at flere skal tage til udlandet, men er konsekvensen af ny studiereform, mener studerende og universiteter. Ministeren afviser, at reformen skaber problemer

Flere studerende kan miste retten til SU efter reform

Studerende på landets videregående uddannelser er i oprør over nye regler, der skal sikre, at studerende gennemfører uddannelsen hurtigere. SU og fagligheden er på spil, lyder advarslerne. Også universiteterne finder de nye regler problematiske

Sider

Mest læste

  1. Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  2. Dagen, hvor alle 18-årige har styr på deres liv og fremtid, kommer ikke. Så drop den negative retorik om fjumreår og støt og rådgiv os unge til at finde den plads, der er god for os selv og for samfundet – også selv om det tager et par år eller fire
  3. Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle
  4. Studerende skal studere 43 timer om ugen, kræver Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det hænger dårligt sammen med, at ministeriet nu har opslået studenterstillinger med 15 ugentlige arbejdstimer, mener de studerende
  5. De studerende har søgt ind på et heltidsstudium, og universiteterne har – også forud for denne reform – haft pligt til at tilrettelægge studierne, så det er fuldtidsstudier
  6. Både nyuddannede og arbejdsgiverne er begyndt at acceptere, at nyuddannede skal bruge et år i ledighed på at finde et fagrelevant arbejde. Vi presses gennem studierne – blot for at komme på dagpengekontoret
  7. Hvis uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen virkelig ville fjerne de politisk indførte benspænd for kvalitet på universitetsuddannelserne, er det ikke bare taxametersystemet, men også fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen, der bør skrottes
  8. Reformkravene levner ikke meget frihed til, at de kan tilpasses virkeligheden på uddannelserne, mener Ralf Hemmingsen, formand for Rektorkollegiet og rektor på Københavns Universitet