Menu
Log ind

Emne

sundhed

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer forskerne Merete Nordentoft og Signild Vallgårda, hvordan vi bør sætte ind over for ulighed i sundhed

Video: Merete Nordentoft og Signild Vallgårda diskuterer sundhed og ulighed

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer forskerne Merete Nordentoft og Signild Vallgårda, hvordan vi bør sætte ind over for ulighed i sundhed
Ud over postevand kommer skadelige niveauer af fluorid hovedsageligt fra indtag af te, enkelte typer af flaskevand, og når folk ikke spytter tandpastaen ud. Det er altså almindelige dagligdagsprodukter, der forårsager den skadelige eksponering.

Den tilladte mængde fluorid i drikkevandet gør os dummere for hver generation

Flere studier viser, at den tilladte mængde af stoffet fluorid i drikkevand og fødevarer skader børns IQ. Der er brug for at sænke den såkaldte grænseværdi, så den lever op til den nyeste viden på området, skriver Jeannett Kjær og Tina Storgaard Jensen i dette debatindlæg
Den målekultur, vores børn udsættes for, begynder det øjeblik, børnene bliver født, og det følger dem gennem hele barndommen og videre ind i ungdoms- og voksenlivet, skriver Maria Helena Jacobsen og Iben Amtoft Poulsen.

Vor tids målekultur er ødelæggende for børns trivsel

Antallet af målinger og vurderinger af børn har taget overhånd. Sunde og raske børn betragtes som ’unormale’, hvis de bare afviger en smule fra gennemsnittet i for eksempel højde eller vægt, og det påvirker deres trivsel og selvværd, skriver Maria Helena Jacobsen og Iben Amtoft Poulsen i dette debatindlæg

Måske har 12-talspigerne det ikke så slemt, som mange tror

Frem for at sygeliggøre fagligt dygtige piger bør samfundet rette sin bekymring mod de ressourcesvage unge, som har et væsentligt større forbrug af psykiatriske ydelser. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed
Serie: P-pillen 60 år
Ti procent af danske kvinder lider af endometriose. En meget smertefuld sygdom, hvorfor mange kvinder med sygdommen tager p-piller, da de formindsker symptomer og bremser sygdommen i at udvikle sig. Anne Hovmøller er formand for Endometriose Foreningen og lider selv af sygdommen.  

For kvinder med endometriose kan p-piller være en nødvendig behandling

Hver tiende kvinde i Danmark lider af sygdommen endometriose, der kan medføre barnløshed. For dem er p-piller ikke prævention, men medicin. Men flere føler sig udskammet i p-pilledebatten, der hovedsageligt fremstiller p-piller negativt, mener formand for Endometriose Foreningen
Sissel Danielsen fik en blodprop i hjernen, forårsaget af p-piller.

Sissel fik en blodprop i hjernen af p-piller: »Jeg havde aldrig tænkt, at de var farlige«

31-årige Sissel Danielsen fik i slutningen af 2017 en blodprop i hjernen forårsaget af p-piller. Hun fortæller her sin historie til journalist Siri Franceschi
’Selvfølgelig er der behov for, at vi skaber en mere retfærdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi diskuterer, om det er rimeligt, at dem, der har knoklet på arbejdsmarkedet i 42, 43 og 44 år, skal have ret til en tidligere tilbagetrækning, vel vidende at mange af dem får færre leveår på pension og tilmed færre raske år på pension,’ skriver Lizette Risgaard, formand for FH, i dette debatindlæg.

Tidlig pension er et must, når ufaglærte har så få raske år på pension

Arbejdsgiverne mener at have bevist, at der ikke er behov for tidlig tilbagetrækning, fordi målgruppen ikke har højere sygefravær end andre. Men de ignorerer, at de ufaglærte kan se frem til markant færre raske pensionsår end de langtuddannede, skriver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, i dette debatindlæg
»Jeg oplever den helt konkret. Jeg har patienter, som ikke har råd til en fysioterapeut. Når man har en lægehenvisning, koster det 180-200 kroner pr. gang, og det er for meget for nogle,« siger Laura Bjerring.

Læge på Nørrebro: Ikke alle har råd til personlig træner eller en fysioterapeut

Laura Bjerring har patienter i sin lægepraksis på Nørrebro, som ikke har råd til en kostvejleder eller en fysioterapeut. Hun er ikke overrasket over sundhedsstyrelsens nye rapport, som konkluderer, at de dårligst uddannede danskere ryger mere, har større problemer med overvægt og er mere tilbøjelige til at få en lang række sygdomme

Sundhedsstyrelsens klapjagt på tykke er sundhedsskadelig og diskriminerende

Sundhedsstyrelsen har sat alt ind på at udrydde tykke kroppe. De praktiserende lægers videnskabelige selskab protesterer og med god grund – for stigmatiseringen af tykke er i sig selv sundhedsskadelig, skriver tykaktivist Dina Amlund i dette debatindlæg

Coronakrisen må ikke koncentrere forskningsmidlerne hos en lille elite af sundhedsforskere

Det kan hæmme diversiteten i forskningsmiljøerne, at forskningsmidlerne under coronakrisen har koncentreret sig på få sundhedsforskeres hænder. Vi skal huske den brede og langsigtede forskning, skriver Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind fra Tænketanken DEA i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Krisepsykologer om coronakuller: Med tiden bliver de fleste irritable, rastløse og frustrerede
    Vi kan på nuværende tidspunkt kun gisne om, hvad det gør ved den menneskelige psyke, når vi skal færdes og leve med afstand uden en klar udløbsdato. Men det er ikke uden menneskelige konsekvenser, skriver krisepsykologerne Anne Lillelund og Katrine Friis i dette debatindlæg
  2. Den tilladte mængde fluorid i drikkevandet gør os dummere for hver generation
    Flere studier viser, at den tilladte mængde af stoffet fluorid i drikkevand og fødevarer skader børns IQ. Der er brug for at sænke den såkaldte grænseværdi, så den lever op til den nyeste viden på området, skriver Jeannett Kjær og Tina Storgaard Jensen i dette debatindlæg
  3. Madpyramiden vildleder om kød
    'En simpel illustration af de otte officielle kostråd'. Sådan betegner FDB deres madpyramide, som bliver brugt til undervisning i sund kost på landets folkeskoler. Men Madpyramiden stemmer ikke overens med de officielle kostråd, som ikke anbefaler, at man spiser kød
  4. Samfundets sammenhængskraft er baseret på social kapital
    En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske
  5. Siger Naja Marie Aidt om ’Bavian’: ’Jeg har forsøgt at skrive om de svære ting’
    Siger Naja Marie Aidt, hvis novellesamling ’Bavian’ udkommer i morgen. Det moderne liv forvandler mennesker til en slags angstdyr, mener hun
  6. Hvad kan verdens bedste pædagog?
    Når vi har lyttet til økonomers jammer over den jobløse vækst, så er der kun et svar: Ansæt mange flere af verdens bedste pædagoger. Det vil øge væksten og give besparelser på hospitalsudgifterne
  7. Sundhedsideal vigtigst når danskere motionerer
    Danskerne vælger i stigende grad holdsport fra, når de dyrker idræt, viser en ny rapport. Den sunde, smukke krop frem for fællesskabet er blevet målet for motionister
  8. Ekspert: Børn skal ikke stræbe efter sundhed eller en flot krop
    Det store fokus på sundhed og kroppen kan være farligt for børn, mener antropolog Nanna Mik-Meyer. Hun advarer mod at lære børnene at blive for individualistiske