Menu
PRØV AVISEN
Log ind

Emne

sundhedsforskning

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Læserbrev
13. september 2021

Læger: Mere offentlig sundhedsforskning på finansloven

På finansloven skal én procent af BNP gå til forskning, men billedet er mudret med misvisende modregning og medregning, og i sidste ende går det ud over dem med psykiske og sjældne sygdomme. Vi bør afsætte flere reelle penge til sundhedsforskning, skriver formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke i dette debatindlæg
På finansloven skal én procent af BNP gå til forskning, men billedet er mudret med misvisende modregning og medregning, og i sidste ende går det ud over dem med psykiske og sjældne sygdomme. Vi bør afsætte flere reelle penge til sundhedsforskning, skriver formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke i dette debatindlæg
Nyhed
7. oktober 2019

DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard

De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.
Interview
30. september 2019

»Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
Ulighed i sundhed handler ikke bare om folks egne valg i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, mener professor Signild Vallgårda.
Kommentar
15. november 2018

Hvorfor bruger vi alle pengene på nogle sygdomme frem for andre?

Jeg er forundret over, at kræft og diabetes får både kæmpe kampagner og masser af forskningskroner, imens kol, overvægt og fedtlever bliver taget langt mindre alvorligt
Kronik
9. januar 2018

Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar

Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
Langt de fleste gravide par er interesseret i tilbuddet om fosterundersøgelser. 
Kommentar
13. december 2017

Vores psykiske helbred er den største forhindring for vores lykke

Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser
Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser
Kronik
11. december 2017

I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed

Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
Forskning i fosterdiagnostik: Mange gravide tager ikke rigtig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet ønsker at få deres foster undersøgt for diverse forhold, især Downs – og hvad diagnosticeringen indebærer på et større plan.
Interview
21. oktober 2017

’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg
Leder
6. maj 2017

Sundhedsreform kan blive Trumps pyrrhussejr

Der er ikke så længe til midtvejsvalget til Kongressen i 2018, hvor partiet risikerer at miste sit flertal, medmindre det kan fremvise resultater
Interview
5. december 2016

Patienterne er det nye hype i sundhedsforskningen

Lægerne har ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden, derfor har der ikke tidligere været den store interesse for patientundersøgelser, forklarer forsker i det nye store mantra i sundhedsvæsenet: patienterne. Også styringen af sundhedsvæsenet trækker i den retning
Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Sider

  • Kronik
    11. december 2017

    I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed

    Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
    Forskning i fosterdiagnostik: Mange gravide tager ikke rigtig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet ønsker at få deres foster undersøgt for diverse forhold, især Downs – og hvad diagnosticeringen indebærer på et større plan.
  • Kronik
    9. januar 2018

    Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar

    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
    Langt de fleste gravide par er interesseret i tilbuddet om fosterundersøgelser. 
  • Interview
    30. september 2019

    »Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

    Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
    Ulighed i sundhed handler ikke bare om folks egne valg i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, mener professor Signild Vallgårda.
  • Nyhed
    7. oktober 2019

    DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard

    De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
    Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.
  • Baggrund
    27. juni 2014

    Skal demente have en chip i nakken?

    Siden en ændring i lovgivningen i 2010 er det blevet lettere at udstyre demente med gps. Danmark er pionerer inden for udvikling af overvågning af gamle gennem teknologi. Næste skridt bliver måske en microchip under huden
    Siden en ændring i lovgivningen i 2010 er det blevet lettere at udstyre demente med gps. Danmark er pionerer inden for udvikling af overvågning af gamle gennem teknologi. Næste skridt bliver måske en microchip under huden
  • Interview
    21. oktober 2017

    ’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

    Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
    Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg
  • 11. november 2006

    En alternativ verden

    Engang blev man hånet af sin læge, hvis man tilstod at have prøvet alternativ behandling. Den tid er ved at være forbi. Med et langt sejt træk er befolkningen godt i gang med at tvinge et nyt sundhedsparadigme igennem. Over- alt i sundhedsvæsenet må man nu forholde sig til alternativ behandling, og på medicinstudierne er der tilbud om undervisning på vej
  • Nyhed
    11. juni 2012

    Ingen kender ADHD-medicins langtidsvirkning

    En gruppe danske forskere vil undersøge den medicin, der gives til stadig flere børn og voksne med ADHD, og som ingen i dag kender langtidsvirkningerne af. Men det kan blive svært at få penge til projektet på grund af medicinalindustriens økonomiske interesser, vurderer forskere
    Herhjemme er ADHD-medicinen kun godkendt til brug af 6-18-årige, men der er et stigende forbrug af medicinen også til mindre børn. Børn fra specialskolen Søgårds-skolen i Gentofte, som bl.a. har ADHD og andre diagnoser.