Menu
Log ind

Emne

sundhedsforskning

Bjørn Strøm er studerende på Roskilde Universitet og ugentlig pendler, og han er »ikke særlig begejstret« for at høre, at man udsættes for flere ultrafine partikler i forreste vogn bag de gamle diesellokomotiver end på H.C. Andersens Boulevard.

DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard

De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
Ulighed i sundhed handler ikke bare om folks egne valg i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, mener professor Signild Vallgårda.

»Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«

Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda

Hvorfor bruger vi alle pengene på nogle sygdomme frem for andre?

Jeg er forundret over, at kræft og diabetes får både kæmpe kampagner og masser af forskningskroner, imens kol, overvægt og fedtlever bliver taget langt mindre alvorligt
Langt de fleste gravide par er interesseret i tilbuddet om fosterundersøgelser. 

Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar

Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
International kommentar
Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser

Vores psykiske helbred er den største forhindring for vores lykke

Den største barriere for vores lykke er vores mentale helbred. Det er vigtigere for vores livskvalitet end både fattigdom og vores fysiske helbred. Alligevel er regeringer i den vestlige verden tøvende i forhold til at øge tilskuddet til behandling af psykiske lidelser
Forskning i fosterdiagnostik: Mange gravide tager ikke rigtig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet ønsker at få deres foster undersøgt for diverse forhold, især Downs – og hvad diagnosticeringen indebærer på et større plan.

I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed

Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg

’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg

Sundhedsreform kan blive Trumps pyrrhussejr

Der er ikke så længe til midtvejsvalget til Kongressen i 2018, hvor partiet risikerer at miste sit flertal, medmindre det kan fremvise resultater
Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Patienterne er det nye hype i sundhedsforskningen

Lægerne har ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden, derfor har der ikke tidligere været den store interesse for patientundersøgelser, forklarer forsker i det nye store mantra i sundhedsvæsenet: patienterne. Også styringen af sundhedsvæsenet trækker i den retning
Siden en ændring i lovgivningen i 2010 er det blevet lettere at udstyre demente med gps. Danmark er pionerer inden for udvikling af overvågning af gamle gennem teknologi. Næste skridt bliver måske en microchip under huden

Skal demente have en chip i nakken?

Siden en ændring i lovgivningen i 2010 er det blevet lettere at udstyre demente med gps. Danmark er pionerer inden for udvikling af overvågning af gamle gennem teknologi. Næste skridt bliver måske en microchip under huden

Sider

Mest læste

  1. Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar
    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
  2. »Det er en stor uretfærdighed, at der er så stor forskel på folks livschancer«
    Folk med kort uddannelse og lav løn lever kortere tid og bliver mere syge end højtuddannede. Men selv om de fleste kan se uretfærdigheden i det, så er det forbløffende, hvor lidt politikerne gør for at mindske uligheden i sundhed, mener professor Signild Vallgårda
  3. I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed
    Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
  4. ’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’
    Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
  5. Det hele kommer fra hjernen af
    Neurovidenskabelige fremskridt har gjort det muligt at koble elektroder direkte på nervebanerne og skabe forbindelse med teknologi og tankevirksomhed. Stadig flere vælger frivilligt at lade beskadigede kropsdele amputere og erstatte med højteknologiske proteser
  6. DSB’s gamle dieseltog forurener fire gange så meget som bilerne på H.C. Andersens Boulevard
    De såkaldte ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser, viser nyt studie. DSB vil udfase lokomotiverne i 2022
  7. Den (usunde) frie vilje
    Vi drikker alkohol og spiser fed mad i stor stil, selv om vi egentlig godt ved, at det er sundhedsmæssigt uforsvarligt. De fleste beslutninger, vi tager, er rent faktisk tilfældige – så hvis der skal ændres på vores dårlige vaner, skal der mere til end oplysningskampagner, mener adfærdsforskere
  8. En alternativ verden
    Engang blev man hånet af sin læge, hvis man tilstod at have prøvet alternativ behandling. Den tid er ved at være forbi. Med et langt sejt træk er befolkningen godt i gang med at tvinge et nyt sundhedsparadigme igennem. Over- alt i sundhedsvæsenet må man nu forholde sig til alternativ behandling, og på medicinstudierne er der tilbud om undervisning på vej